Kærlighed på film (dokumentarfilm)
|
|
|
Dokumentar, 1t 33 min. For unge. Sverige, 2019. Instruktion: Lina Maria Mannheimer
De to unge, Naomi og Edvin, siger ja til at medvirke i en dokumentar om identitet i den online-virkelighed, vi alle lever i. Men da de bliver kærester – og det gør de med det samme! – skifter det sociale eksperiment form. Der udvikler sig en helt særlig fortrolighed mellem de to unge, hvis intime venskab overlever både kriser, konflikter og geografiske afstande.

|
|
|
Dokumentar, 1t 15 min., kærlighed. Danmark, 2021. Instruktion: Cecilie Debell og Maria Tórgarð
Dania er 21 år og opvokset i en kristen menighed på Færøerne. Hun er lige flyttet til Tórshavn og er blevet kærester med Trygvi, en hiphop-kunstner og poet aka Silvurdrongur (Sølvdreng), der skriver om menneskets skyggesider. Dania er fascineret af Trygvis mod til at skrive hudløst ærligt – og i forsøget på at finde sig selv, begynder hun at skrive digte. Teksterne udvikler sig til den kritiske digtsamling Skål om det dobbeltliv, hun og andre unge må leve i de kristne rammer, som hun ikke ønsker at forlade, men i stedet forny. For hvor går grænserne? Er det en synd at drikke? Er det en synd at have en kæreste, der ikke er kristen? Og hvor længe kan man holde ud at leve mellem to verdener?

|
|
|
Dokumentar, 1t 6 min., kærlighed. For unge. Danmark, 2018. Instruktion: Emil Næsby Hansen
Dokumentarfilm. Skjold på 17 og Isabel på 18 er hinandens første kærester og første store kærlighed – men nu har de slået op. Over en sommer i København følger vi Skjold & Isabels break-up, ind og ud af dramatiske skænderier og lykkelige øjeblikke i en sårbar og forvirrende tid, hvor de prøver at definere, hvem og hvad de er – sammen og hver for sig, nu hvor de ikke længere er kærester…

|
|
Mens alles øjne er vendt mod cykelstjernerne i verdens største cykelløb, retter denne skønne film kameraet mod en anden side af løbet: nemlig det publikum, der trofast følger Tour de France-rytterne på deres vej.
|
|
|
Dokumentar, 1t 10 min. Belgien, Frankrig, 2018. Instruktion: Valéry Rosier
En herlig sommerfilm om Tour de France's egentlige stjerner: publikum. Altså dem, som går ‘all in’ og bor i autocampere langs landevejene i ugevis! Som moderne pilgrimme i pensionsalderen venter de tålmodigt på det magiske øjeblik, hvor rytterne suser forbi. Mens de venter, nyder de livet i deres lille mikrokosmos. Og det er det liv, ‘Holy Tour’ fanger med humor, nysgerrighed og i en visuel stil et sted mellem Tati og Tintin – og til tonerne af Ravels ‘Bolero’. For det handler ikke om at vinde, men om at være med, når tour’ens største fans følger deres helte fra sidelinien. En sand fornøjelse af en film.

|
|
|
Spillefilm, 1t 38 min., drama. For unge. Frankrig, 2020. Instruktion: Fanny Liatard og Jérémy Trouilh
16-årige Youri har boet i Gagarine Cité hele sit liv – et gammelt og slidt boligbyggeri beliggende i udkanten af Paris. Fra sin lejlighed drømmer Youri om at blive astronaut ligesom Yuri Gagarin, den første mand i rummet og ham, som lagde navn til boligbyggeriet. Da planer om nedrivning af Gagarine Cité begynder at true, er Youri og hans venner Diana og Houssam hurtige til at gøre modstand. Deres mission er klar: at redde Gagarine Cité og transformere ejendommen til Youris eget personlige ”rumskib” – inden det forsvinder i tid og rum for altid.
En film svøbt i magisk realisme om en dreng med store drømme, der kæmper for at redde sit hjem.

|
|
|
Spillefilm, 1t 38 min., komedie, kærlighed. For større børn. Australien, 2019. Instruktion: John Sheedy
En australsk feel-good-fortælling om venskab og familie, som giver gode grin, en tåre i øjenkrogen og spænding. På trods af sine forældres kommende skilsmisse, sin mors depressioner og sin fars mangeårige uvenskab med sin bror, er 12-årige Canice Phee et grænseløst optimistisk menneske.

|
|
|
Spillefilm, 1t 47 min., drama, kærlighed. Finland, Estland, 2021. Instruktion: Juho Kuosmanen
Den unge finske kvinde Laura har et kompliceret kærlighedsforhold i Moskva. Hun beslutter sig for at rejse alene med tog til den arktiske by Murmansk for at se de lokale helleristninger. Laura er tvunget til at dele den lange tur og en lille sovevogn med Ljoha, en russisk minearbejder. Ljoha er først grov og ubehøvlet, men efter det første konfliktfyldte møde begynder det umage par at finde en uventet tone af samhørighed. Det tilfældige møde på et overfyldt tog får begge passagerer til at se på sig selv med nye øjne.

|
|
|
Spillefilm, 1t 22 min., drama. Frankrig, 2005. Instruktion: Emmanuel Carrère
Marc barberer sit overskæg af, men ingen, heller ikke hans kone, bemærker noget, men påstår, at han aldrig har haft et. Det fører Marc ud i en identitetskrise og et begyndende vanvid.

|
|
|
Spillefilm, 1t 45 min., road movie. For større børn. Frankrig, 2015. Instruktion: Michel Gondry
To anderledes drenge, der hurtigt opbygger et varmt venskab, beslutter sig for at bygge en bil og tage på et road trip gennem Frankrig!

|
|
|
Spillefilm, 1t 31 min., drama. For større børn. Holland, Tyskland, 2019. Instruktion: Mischa Kamp
Den 10-årige pige Romy knytter et nært bånd til sin mormor, der bliver syg af Alzheimers sygdom. Romy kæmper samtidig med at finde sig til rette med sine forældres skilsmisse.

|
|
|
Spillefilm, 1t 54 min., science fiction, actionfilm. USA, 1990. Instruktion: Paul Verhoeven
Året er 2084: Bygningsarbejderen Douglas Quaid (Arnold Schwarzenegger) fører et stille liv sammen med sin smukke kone Lori (Sharon Stone). Men efter en fejlslagen hukommelsesoperation forandres Quaids liv radikalt: Skumle typer stræber ham på livet, og han opdager, at han måske slet ikke er den, han tror, han er. Nøglen til Quaids identitet ser ud til at ligge langt væk fra Jorden: Nemlig på Mars, hvor den samvittighedsløse Cohaagen (Ronny Cox) gør skumle forretninger… Quaid begiver sig nu ud på den farlige søgen efter sin sande identitet.

|
|
|
Dokumentar, 1t 16 min. Danmark, Norge, 2021. Instruktion: Cille Hannibal
De fleste mennesker har fem sanser. Peter har kun tre, da han mistede både syn og hørelse som nyfødt. Hans familie må derfor se og høre verden for ham. I dag er Peter 29 år, og hans behov er så særlige, at han bor fuldtid hos sine forældre. Da hans mor, Jonna, for fire år siden blev diagnostiseret med kræft, medførte det, at en større tankeproces blev sat i gang: Hvad skal der ske med hendes 29-årige døvblinde søn, når hun ikke er der mere? Hjælpen fra det offentlige er ikke tilstrækkelig, og det er derfor op til Jonna, Peters far, Jørgen, samt hans søster Christine at klare deres udfordrende hverdag på egen hånd.

|
|
|
Spillefilm, 1t 51 min., drama, thriller. Storbritannien, 2021. Instruktion: Paul Schrader
Veteranen, William Tell (Oscar Isaac), lever af at gamble. Han opsøges af den unge og aggressive, Cirk (Tye Sheridan), som ønsker hans hjælp med at hævne sig på den tidligere oberst, John Gordo (Willem Dafoe). William ser en chance for at genvinde sin værdighed, hvis han lykkes med at forhindre Cirks destruktive planer, og tager derfor på casino road trip sammen med ham. Rejsen sponsoreres af den hemmelighedsfulde La Linda (Tiffany Haddish), og målet for den umage trio er VM i poker i Las Vegas. Men i forsøget på at holde Cirk i kort snor, drages William ind i sin egen fortids mørkeste afkroge.
'The Card Counter' er skrevet og instrueret af den legendariske filmskaber Paul Schrader, som bl.a. har skrevet 'Taxi Driver' og 'Raging Bull'.

|
|
Persondata
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC.
Klik på "Opdatér profil" nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data.
|
|
|
|