16. december 2020
Ny dato:
Materialevurderinger midlertidigt utilgængelige 21.-22. december
Når der igen er adgang, kan I vælge at bruge vurderingerne på flere materialer.
DBC’s materialevurderinger vil være utilgængelige i perioden mandag den 21. december kl. 15 til tirsdag den 22. december kl. 12.
Det gælder i alle grænseflader: netpunkt, matvurd.dbc.dk, bibliotek.dk og bibliotekernes hjemmesider.
Årsagen er en teknisk omlægning af materialevurderingerne og den database, de ligger i.
Opdatér i VIP, hvis I vil genbruge
Omlægningen giver mulighed for materialevurderinger på flere materialer end hidtil i den forstand, at en vurdering af fx en roman kan genbruges for lydbogsversionen. Dette vil man opleve i bibliotek.dk og netpunkt.
Hvis I vil gøre brug af denne mulighed i bibliotekets grænseflade, kan I allerede nu tilpasse jeres brøndprofil i VIP-basen: Sæt hak i ’Genbrugt anmeldelse’ under ’Materialevurderinger’. Så vil det virke så snart materialevurderingerne igen er tilgængelige.
Karenstiden forkortes
Samtidig med omlægningen nedsættes karenstiden for materialevurderinger fra seks til tre måneder.
Se evt. nyheden ’Hurtigere anmeldelser til bibliotekernes brugere'.
Venlig hilsen
DBC
|