Storbritannien har fået en ny konge, Kong Charles 3. De royale har bragt stof til mange store film igennem tiden. ’Kongens store tale’ handler om Charles' bedstefar, dronning Elizabeths far, Kong George 6, mens ’Wallis & Edward’ handler om kærlighedsaffæren, som fik Edward til at abdicere fra den britiske trone.
|
|
|
Spillefilm, 1t 53 min. Storbritannien, 2010. Instruktion: Tom Hooper
Bertie, som han kaldes i familien, bliver som King George d. 6., konge over Storbritaniens imperium, da hans ældre bror Edward abdicerer for at gifte sig med den fraskilte Wallis Simpson. Han ansætter den kontroversielle talepædagog Lionel Logue til at hjælpe med hans største problem: hans voldsomme stammen.

|
|
|
Spillefilm, 1t 59 min., drama, kærlighed. USA, 2011. Instruktion: Madonna
Wally Winthrop drages af historien om det skandaløse ægteskab mellem den amerikanske pige Wallis Simpson og den engelske Kong Edward d. 8. Historien er med til at give Wally styrken til selv at følge sit hjerte og gå efter lykken.

|
|
|
Dokumentar, 1t 38 min. USA, Letland, 2018. Instruktion: Räitis Äbele, Läuris Äbele
Ældgamle religiøse, hedenske stammer hærger på Europas sletter. De viderefører traditioner om trolddom og magiske ritualer fra generation til generation. Med tiden afløser pest, elendighed og krige om magten hinanden i en brutal spiral af voldsomheder. Troen på guderne er blegnet, og nu ved de ikke, hvem de skal rette deres tro mod.

|
|
|
Spillefilm, 1t 52 min., kærlighed, drama. Frankrig, 2021. Instruktion: Mia Løve-Hansen
Kunst, kærlighed og melankoli. Et amerikansk instruktørpar, Chris (Vicky Krieps) og Tony (Tim Roth), skal tilbringe sommeren på skriveorlov omkring Ingmar Bergmans hjem på Fårö. Det mystiske og ærkesvenske landskab, hvor Bergman boede og indspillede flere af sine mest berømte film, skal inspirere dem til at skrive deres næste film. Som dagene går, bevæger de to elskende sig dybere ind i kunsten, men også længere væk fra hinanden. Minder om Chris’ første kærlighed ulmer, og grænsen mellem virkelighed og fiktion sløres mens filmen-i-filmen langsomt tager form.

|
|
|
Dokumentar, 1t 34 min. Canada, 2020. Instruktion: Justin McConnel
Kan man bevare gejsten for at lave film, når man den ene gang efter den anden løber ind i nederlag i forhold til financiering, distribution mm? At navigere og holde sig flydende i filmbranchen er sværere end nogensinde før. Ny teknik har gjort, at i princippet hvem som helst kan lave film, og det har ført til et oversvømmet marked. Kun få kan leve af at arbejde inden for branchen. 'Clapboard Jungle' er ligeså meget en overlevelsesguide for filmskabere som en dokumentar om overlevere i en branche i evig forandring.

|
|
|
Dokumentar, 51 min. Danmark, 2020. Instruktion: Lars Emil Leonhardt, Brendan Cooney
Amerikanske Brendan arbejder som antropolog, altså lige indtil han mødte sit livs kærlighed i Danmark og blev far til deres fælles barn. Med et udansk blik på vort lille land bliver Brendans eget liv genstand for hans professionelle og ofte morsomme syn på faderrollen. Den er nemlig på fuldtid, da det ikke er så let at finde et job, når man ikke rigtigt taler dansk.

|
|
|
Spillefilm, 1t 18 min., thriller. USA, Danmark, 2020. Instruktion: Carl Marott
Mørk, psykedelisk tekno-thriller om fotografen Casper, der er livstræt, men så får han et helt specielt tilbud. Han skal filme en sensuel kvinde og bliver ramt af et begær, der fører ham ud i det ukendte.

|
|
|
Spillefilm, 1t 36 min., drama. USA, 2019. Instruktion: Andrew Gibson
Bug har de sidste 3 år levet på gaden. Han er mentalt ustabil, stofmisbruger og de mennesker han omgås er ikke gode for ham. Da han møder den ligeledes hjemløse Jenny, ændrer han dog langsomt karakter.

|
|
|
Spillefilm, 1t 12 min., komedie, drama. USA, 2019. Instruktion: Sean Daniel Cunningham
En indesluttet mand tager ud på en rejse for at sprede sin afdøde mors aske. Han møder en usædvanlig kvinde på vejen, og rejsen bliver pludselig til et eventyr, hvor han endelig får en chance for at begynde at leve sit liv rigtigt.

|
|
|
Spillefilm, 1t 31 min., drama, komedie. USA, 2021. Instruktion: Natalie Morales
Da Adam rammes af en tragedie, bliver hans spansklærer Cariño en redningskrans, som han ikke anede, han have brug for. Adam og Cariño knytter et uventet og kompliceret følelsesmæssigt bånd, men kender man virkelig et andet menneske, bare fordi man har oplevet en traumatisk situation sammen med dem? Den bittersøde, ærlige og til tider sort humoristiske 'Language Lessons' er en afvæbnende og gribende fortælling om platonisk kærlighed.

|
|
Persondata
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC.
Klik på "Opdatér profil" nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data.
|
|
|
|