Copy
Problemer med at læse mailen?
Se den i din browser

9. juni 2021
 

Nu kan I søge på Asterix og Sherlock Holmes som emneord

9. juni bliver det muligt for slutbrugere såvel som bibliotekarer og formidlere at søge på gennemgående fiktive hovedpersoner eller -karakterer.
Navne på hovedpersoner er en naturlig indgang til at søge alle materialer, som en figur optræder i på tværs af materialetyper og uanset om en figur gennemgår flere ”inkarnationer” over tid og genoplives i nye fortællinger og i forskellige formater.

I kan søge materialer på hovedpersoners navne i bibliotek.dk, netpunkt, eReolen, Biblioteket-app'en og DDB-CMS’erne.

Når vi går i luften 9. juni vil godt 150 fiktive hovedpersoner være blevet indekseret retrospektivt i alle de materialer, de optræder i. Posterne vil rulle ind i Brønden på dagen og i dagene herefter.
Samme dag begynder vi løbende at indeksere hovedpersoner på nye materialer.
Eksempler på fiktive hovedpersoner er Anne fra Grønnebakken, Robin Hood, Lara Croft og Sherlock Holmes.

De fiktive personer indekseres som emneord

Navne på fiktive hovedpersoner vil blive tilføjet i ligefrem orden i felt 666 delfelt *h og vil kunne søges via de allerede kendte emneindekser, bl.a. ds/lds (som søger specifikt i DBC's skønlitterære emneord) og em/lem (som søger bredt i alle typer emneord).

Vi opfordrer folkebibliotekerne til at tagge hovedpersoner på de materialer, som bibliotekerne selv registrerer samt tilføje dem til DBC's nationalbibliografiske poster.

Personerne vises kun i MARC-formatet

Bemærk, at de nye emneord ikke vises i de generelle visformater i bibliotek.dk og Netpunkt.
De kan dog ses i MARC-formatet i Netpunkt.

Nye personer tilføjes løbende

Vi har indekseret godt 150 fiktive personer nu, men tilføjer løbende nye personer i takt med, at nye materialer registreres. Vi registrerer som udgangspunkt alle nye fiktive personer, så længe de optræder i mere end ét værk eller på tværs af materialetyper. Personen skal også være så kendt, at vi med rimelighed kan forvente, det er en figur, brugerne kan finde på at søge på.

Venlig hilsen
DBC

Persondata

Klik på 'Opdatér profil' nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data for at sende dig nyt om den fælles biblioteksinfrastruktur. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data.
Andre nyhedsbreve fra DBC DIGITAL A/S:

DBC-nyheder | DBC Jobnyt | DBC Kursusnyt | Publicering af ugefortegnelserne | Nyt fra Faktalink | Nyt fra Filmstriben | Nyt fra Forfatterweb | Buggi-nyt for Skoler | Nyt om Læsekompasset og Buggi - for folkebiblioteker 

DBC DIGITAL A/S på sociale medier

Arkiv over FBI-nyt
www.dbc.dk
Share Share
Videresend Videresend
Copyright © 2021 DBC DIGITAL A/S, All rights reserved.


Afmeld | Opdatér profil