Er du ved at løbe tør for point her i slutningen af måneden, så kommer her en anbefaling på en film til 2 point, om to unge kvinder, som konfronterer deres stormfulde fortid i en film, hvor venskaber og kærlighed flyder sammen.
|
|
|
Dokumentar, 23 min. Danmark, 2021. Instruktion: Kathrine Skibsted
Engang var de uadskillelige veninder. Så blev de forelskede i den samme fyr. Der var kold luft mellem dem i årevis, indtil de mødtes til en fest. Nu mødes Stine og Karoline for at se deres fælles fortid i øjnene.

|
|
|
Spillefilm, 1t 46 min., drama. Libanon, Canada, Spanien, 2021. Instruktion: Mounia Akl
Prisbelønnet film om den frisindede Badri-familie, der undslipper Beiruts overvældende forurening og sociale uro ved at søge tilflugt i et utopisk bjerghus, som de selv har bygget. En ulovlig losseplads bliver dog uventet startet lige ved siden af. Med den kommer det skrald og den korruption, de forsøgte at undslippe. Men for familiens to piger bliver det også mødet med andre mennesker, opdagelsen af nye følelser og gryende seksualitet. Efterhånden som lossepladsen vokser, vokser også familiens spændinger. Badri-familien står tilbage med et valg: Enten kan de fortsat trække sig væk fra samfundet eller forlade deres idylliske hjem og se den virkelighed, de flygtede fra, i øjnene, i håb om at forblive tro mod deres idealer.

|
|
|
Spillefilm, 1t 56 min., drama. Østrig, Tyskland, 2021. Instruktion: Sebastian Meise
I efterkrigstidens Tyskland ryger Hans ind og ud af fængslet, fordi han er homoseksuel. På grund af paragraf 175 bliver Hans' drømme om friheden systematisk knust. Den eneste stabile relation i hans liv, bliver hans cellekammerat Viktor, der er dømt for mord. Først reagerer Viktor med vrede og vold over at skulle dele celle med ’sådan en’, men da han opdager KZ-lejrens brændemærke på Hans’ arm, tilbyder han at tatovere over det. Det bringer de to mænd tættere på hinanden og i takt med, at de langsomt bliver hinandens livsvidner, udvikler de et stærkt bånd. En smuk og rørende film om venskab og kærlighed – og om hvad frihed i virkeligheden vil sige.

|
|
|
Spillefilm, 1t 33 min., road movies. For større børn. Tyskland, Luxemborg, Polen, 2021. Instruktion: Barbara Kronenberg
Da Ulja på 12 år bliver forhindret i at forfølge sin passion, astronomi, beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Med en stjålet ligvogn og en 13-årig klassekammerat som chauffør, kører hun tværs gennem Østeuropa for at se en asteroides nedslag.

|
|
|
Spillefilm, 1t 36 min., drama. Usa, Kroatien, 2021. Instruktion: Antoneta Alamat Kusijanović
I de varme kroatiske nætter ulmer et farligt faderopgør hos teenageren Julija. Modsat sin mor nægter hun at underkaste sig sin patriarkalske far. Raseri og begær kommer i spil, da familien får besøg af en amerikansk rigmand, som til faderens store fortrydelse fatter interesse for Julija.

|
|
|
Animation, 1t 20 min. For større børn. Tjekkiet, Polen, Frankrig, 2021. Instruktion: Denisa Grimmová, Jan Bubeníček
Tag med på en uforglemmelig og magisk rejse med Musen Vilja og Ræven Hvidbug. En smuk og spændende historie om et usandsynligt venskab, du aldrig vil glemme.
Efter en ret uheldig hændelse nede på jorden vågner den livlige lille Mus Vilja op i dyrehimlen. Her møder hun den mere forsigtige og sky Ræv, Hvidbug, som Vilja helt bestemt mener at have set før. Men hvor? Aha! Det var Hvidbug, der jagtede Vilja ud på vejen nede på jorden, så det er hans skyld, at de begge er endt i dyrehimlen! Af naturlige årsager kunne de aldrig blive venner nede på jorden, men i dyrehimlen er sagen en helt anden: Her kan dyr nemlig ikke længere spise hinanden, og de er befriet fra deres naturlige instinkter. Det er meget heldigt, for Vilja og Hvidbug bliver nemlig nødt til at samarbejde for at få succes på deres rejse gennem den mærkelige nye verden. Sammen begiver de sig ud på et fantastisk og uforglemmeligt eventyr. Og hvem ved - måske har det umage par alligevel mere til fælles, end de lige tror.

|
|
|
Spillefilm, 1t 56 min., drama. Tyskland, 2021. Instruktion: Franziska Stünkel
Østberlin, 1981. Den ambitiøse forsker, Franz, rekrutteres af statens sikkerhedstjeneste og sendes på hemmelig opgave i Vesttyskland. Han tager opgaven til sig med stolthed og gå-på-mod, men begynder efterhånden at betvivle statens værdier og missionens moralske præmis. Hans åbenmundede kritiske holdning til systemet begynder langsomt at skabe problemer for ham og han risikerer at blive dømt for landsforræderi.
Filmen er baseret på den sande historie om den sidste henrettelse i det tidligere Østtyskland og er et gribende historisk drama instrueret af Franziska Stünkel. En autentisk skildring af den barske virkelighed, der herskede under DDR-styret og dennes ødelæggende indvirkning på individet.

|
|
Persondata
Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt som modtager af nyhedsbrevet 'Nyt fra Filmstriben' fra DBC.
Klik på "Opdatér profil" nedenfor for at se, hvilke data vi har registreret om dig. Vi benytter alene dine data til at sende dig nyheder om Filmstriben. Du kan til enhver tid afmelde dig, hvorefter vi sletter dine data.
|
|
|
|