Copy
I foregående version af nyhedsmailen var nummeret til mobilepay ikke korrekt. Her kommer en opdateret udgave af nyhedsmailen med det rigtige nummer. 
 

Gud hører bøn!

 


Gud hører bøn, røres af bøn og svarer på bøn. Bøn er derfor mere end psykologi og selvafklaring – det er alle troende menneskers hjertesprog. Gud er ikke kun nærværende som usynlig Ånd eller kosmisk energi, men møder os personligt og griber ind i vores liv og verden. Og på tværs af forskellige, kirkelige traditioner henvender kristne sig i bønnen til den samme Gud gennem Jesus Kristus. 

Bodil Skjøtt, bestyrelsesmedlem i Evangelisk Alliance, udtaler: "At være sammen med andre kristne om at bede til Gud er noget af det, der mest tydeligt udtrykker enhed og fællesskab mellem kristne. For langt de fleste kristne betyder et forskelligt syn på fx dåb og nadver ikke, at man ikke kan bede sammen. I bønnen kan vi overskride grænser, som vi ellers ikke er så gode til at overskride."

Evangelisk Alliances bedeuge afholdes d. 8.- 15. januar. Se bedefolderen her.
Der er også mulighed for at bestille bedefolderen som et trykt hæfte her.


Støt undertrykte kvinder

Kvindeundertrykkelse er et stort problem. Det gælder ikke mindst i de områder af verden, hvor kristne i forvejen oplever forfølgelse. Derfor fokuserer Evangelisk Alliances tre støtteprojekter i år på, at give håb og hjælp til kvinder, der på den ene eller anden måde undertrykkes.

Støt projekterne ved at bede for disse kvinder og ved at give en økonomisk gave til bankkontoen 9570 – 0006402151
eller mobilepay 50554095.     


Made in Hope

Det første støtteprojekt, vi vil sætte fokus på er Made in Hope. Det er en filippinsk paraplyorganisation, som hjælper kvinder og børn, der er ofre for menneskehandel og prostitution.

Kvinderne får uddannelsesmuligheder og hjælp til at styre deres økonomi. Desuden får de mulighed for at blive en del af et længerevarende helingsforløb gennem terapi, mentorering og bøn. Made in Hope bistår blandt andet den filippinske regering i at udvikle en national strategi for bekæmpelse af menneskehandel. De danske midler går til et konkret projekt i Manila.

Made in Hopes mission er funderet i Kristi kærlighed, som giver os alle et nyt håb! Vi opfordrer til, at vi i fællesskab støtter Made in Hopes perspektivrige arbejde. 

Se mere på Made in Hopes facebookside eller på deres hjemmeside

 

Find 
Evangelisk Alliance
på facebook

Kontakt:
evangeliskalliance@gmail.com
75 92 61 00
Katrinebjergvej 75, 8220 Aarhus N

 

 









This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Evangelisk Alliance · Korskærvej 25 · Fredericia 7000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp