Copy
 

Julen i Aarhus blev anderledes

 


Foto credit: Jesper Rais

D. 17. december 2016 var kirker og kristne organisationer i Aarhus gået sammen om at afholde "Det himmelske juleshow". Med dygtige musikere og solister, der spillede julens bedste sange i de smukke kulisser, der var sat op i Citykirken til anledningen. Juleshowet blev arrangeret for at støtte nogle af de mest udsatte familier i Aarhus. Overskuddet på 81.367 kr gik til den julehjælp Kirkens Korshær og Frelsens Hær uddeler. Denne julehjælp gives til familier, der ellers ikke ville have de økonomiske ressourcer til at komme igennem den glædelige højtid. 

"Vi vil gøre en forskel!" sådan råbte alle de frivillige i et kampråb, inden showet gik i gang. Den store opbakning gjorde et ambitiøst projekt muligt, som ikke bare samlede penge ind til et godt formål, men styrkede relationer og samarbejdet på tværs af kirker og organisationer. 

Det himmelske juleshow blev arrangeret af Aarhus Bykirke, Aarhus Valgmenighed, Citykirken, Frelsens Hær, Indre Mission, Kirkens Korshær, Metodistkirken, Saralystkirken og Århus Gospel Singers. Det var første gang indsamlingsshowet blev afholdt, men bestemt ikke den sidste. Arbejdsgruppen bag har allerede sat datoen for det næste juleshow, så sæt kryds i kalenderen d. 16. december 2017 og tag del i en ny tradition med et godt formål. 

Læs en reportage fra Det himmelske juleshow her.


Bedeugen
- bøn i verden

Bedeugen er en uge, hvor vi sammen henvender os til Gud i bøn. Bønnen er i fokus hos kristne over hele verden, når vi søndag starter en uge i bøn.

Vores kristne brødre og søstre fra hele verden beder, også de steder, hvor det ikke er tilladt at mødes. Når vi frit kan mødes i den kommende uge, må vi tænke på de forfulgte kristne og bede for, at Gud må styrke dem.  

Følg bedeugen 2017 på facebook (Skal vi stå sammen og bede for Danmark?), hvor der løbende vil blive uploadet videoer og bibelrefleksioner. 


Godt Nytår!

Evangelisk Alliance vil gerne ønske alle et godt og velsignet nytår. Lad os se tilbage og reflektere over det sidste år og se frem mod det nye med forventning. 

Et af de områder vi vil fokusere på i 2017, er det at dele troen og Guds ord med andre. Guds pulsslag i os fører til et liv i mission. 

Birger Nygaard, Sekretariatschef ved Folkekirkernes mellemkirkelige Råd, siger: „Mission er ikke bare en mulighed for de særligt interesserede. Det er noget helt grundlæggende for det at være en kristen, at budskabet om Kristus må fortælles videre til nye generationer og dem, der aldrig har hørt eller modtaget det. Det handler også om at vise omsorg for sin næste, arbejde for det godes sag og være med til at transformere verden med udgangspunkt i buddet om at elske Gud og mennesker.“

 

Find 
Evangelisk Alliance
på facebook

Kontakt:
evangeliskalliance@gmail.com
75 92 61 00
Katrinebjergvej 75, 8220 Aarhus N

 

 









This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Evangelisk Alliance · Korskærvej 25 · Fredericia 7000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp