Copy
Evangelisk Alliance – Nyhedsmail



Bibel-reflektioner online styrkes pga. bedeuge-indsamling      

100.000 kr. til at nå flere danskere med Bibelen, blev resultatet af bedeugens indsamling til El-Camino.dk.
Lige nu består El-Camino.dk af en hjemmeside med en daglig online bibelrefleksion. Hjemmesiden tilbyder en let tilgængelig vej til daglig stilhed, fordybelse og tid med Gud. Hver dag har siden en ny bibelvandring med en bibeltekst og forskellige veje ind i teksten med bønner, refleksion, meditation og udfordring til konkrete aktioner. Siden er også tilgængelig på smartphones.

Med indsamlingen fra bedeugen kan El-Camino tænke stort. De kan nu udvikle siden, gøre bibel-reflektioner tilgængelige via iPhones, iPads and andre a mac’s platforme samt styrke markedsføringen i de næste 2-3 år. På den måde kan endnu flere danskere få let adgang til Bibelen. Vort mål er klart, siger Lasse Holmgaard Iversen, landsleder i Bibellæser-Ringen, som står bag El-Camino: ”Vi vil gerne nå ud over vores traditionelle bagland. El-Camino har relevans for mange flere end dem, der pt. bruger den”.
 
Tak til alle jer bedeugedeltagere, der har gjort udvidelsen af El-Camino mulig!
 



Vil du være med i en arbejdsgruppe om tro og hverdagsliv?

Vi er nogle stykker, der gerne vil arbejde videre med betydningen af temaet tro og hverdagsliv: hvordan kommer vort tors-/kirkeliv og arbejds-/fritidsliv til at hænge sammen?
Hvis også du har dette anliggende på hjerte, er du velkommen til at deltage i et møde for en ny tro og hverdagsliv-arbejdsgruppe, tirsdag 28. maj kl. 9-15 i Københavnsområdet. Ring/skriv til Birger Nygaard – 2482 4440 / b@nyg.name, hvis du vil være med. Næste skridt kunne blive deltagelse i et toolbox-seminar, som London Institute of Contemporary Christianity afholder i London, 16.-20. september 2013.

 

2 nye kandidater til EAs bestyrelse 

Anne Mie Skak Johanson og Bodil Skjøtt stiller op til EAs bestyrelse. Ny EA-formand og bestyrelsesmedlemmer vælges ind i forbindelse med EAs årsmøde onsdag d. 1. maj kl. 10.15 i Bethesda.

Info om årsmødet og de to kandidater her


Gå ikke glip af Chris Wright-dagene

Så nærmer Chris Wrights besøg i Aarhus og København d. 13.-14. april sig med hastige skridt. Du kan stadig nå at tilmelde dig og invitere en ven/bekendt med til en inspirerende dag om Guds folks mission.    

Læs mere her

 

 

Evangelisk Alliance

Hyacintvej 6 

3060 Espergærde