Copy
INFORMATIONSMØDE FOR NYE GOLFERE
TIP TOP ÅBNINGSTURNERING
GOLFENS DAG
BEGYNDERTURNERING
KLUB 37+
WILSON DEMODAG
GOLFBILER
GÆSTER
DRIVING RANGE
HUL 5
BANEUDVALGET
REGIONSGOLF
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev primo april 2015

INFORMATIONSMØDE FOR NYE GOLFERE 
RIBE GOLF KLUB inviterer til informationsmøde for nye golfere i klubhuset

Hvert år er der medlemmer, der forlader Ribe Golf Klub af forskellige årsager, derfor må vi skaffe nye medlemmer.
En opfordring fra dig til personer i din omgangskreds, familie i lokalområdet kan give et nyt medlem, så
KOM TIL ÅBENT HUS

LØRDAG DEN 11. APRIL KL. 11 - 14
SØNDAG DEN 12. APRIL KL. 11 - 14

 
Til disse arrangementer vil Jamie vise golfudstyr og lidt teknik på træningsbanen, hvor den enkelte også kan prøve at slå til golfbolde.
Der vil være rundvisning samt information om forløbet af uddannelsen og træningslektioner samt spil på den store bane.
Tag varmt tøj på, da det meste foregår udendørs - der er udstyr til rådighed i klubben.
Det er sjovt og hyggeligt at spille golf. Det er udfordrende for krop og sjæl - og det giver mange fantastiske oplevelser.
Der vil være dage, hvor alt lykkes og dage, hvor tanken om at sælge golfudstyret strejfer. Golf er en stadig udfordring til din fysik og temperament, og golf giver gode muligheder for socialt samvær.
Ribe Golf Klub vil være vært for kaffe og kage
 
VI GLÆDER OS TIL AT SE NYE MEDLEMMER - F. EKS. DIN FAMILIE, NABO, KOLLEGA SAMT ALLE DE ANDRE, SOM ENDNU IKKE HAR OPLEVET GOLFLIVETS MANGE GLÆDER.

TIP TOP ÅBNINGSTURNERING
Søndag den 19. april med gunstart kl. 10:00 skydes turneringssæsonen i gang.
Turneringens sponsor er TIP-TOP, Ribe.
Tilmelding sker via GolfBox >>.

Sidste tilmeldingsfrist og betalingsfrist er tirsdag den 14. april kl. 23:59.
Det forventes, at der spilles i 4 rækker - er dog afhængig af antal deltagere.
HUSK: Præmiemodtager skal være til stede ved overrækkelsen ellers bortfalder denne rettigheder.
For damer må handicap højst være 54,0. For herrer må handicap højst være 54,0.
EGA handicap er en betingelse for deltagere med HCP mindre end 37,0.
Række "A" spiller slagspil.
Rækkerne "B, C og D" spiller stableford.
Se billeder fra TIP TOP Turneringen 2014 >>

TIP TOP Turneringen er samtidig den første af de 4 turneringer, som tæller med i BOSS Synoptik Cup. Så der er ingen grund til sig til at holde sig tilbage! Kom og vær med!
Sponsorerne støtter Ribe Golf Klub. Husk at støtte klubbens sponsorer.

GOLFENS DAG
Motion behøver ikke ende med et maraton i Berlin
Prøv en sport i RIBE GOLF KLUB, hvor alle kan være med.

På Golfens Dag er der mulighed for at få stillet nysgerrigheden.
For hvad er golf egentlig for en størrelse?
Er det god motion, og er det nemt at komme i gang?
Golf er en sport, man skal prøve. For når man første gang rammer bolden, så er de negative tanker væk, og fascinationen opstår. Uanset alder og kondition.
Kom forbi og få en uforpligtende introduktion til, hvad golf er og prøv kræfter med driver, jern og putter.

Søndag den 19. april kl. 10:00 – 13:00 har du mulighed for selv at opleve glæden ved golf, når Ribe Golf Klub holder åbent hus for alle, der har lyst til at prøve og opleve begejstringen ved en sport, som kan spilles af alle, uanset køn og om man er 6 eller 66 år.

På Golfens Dag vil klubbens golfmanager Jamie give en introduktion samt vise golfudstyr og lidt teknik på træningsbanen, hvor du også kan prøve at slå til golfbolde. Golfudstyr stilles til rådighed.
Det er gratis at deltage, og vi har grej, du kan låne. Bare mød op og brug nogle timer på at opdage de mange glæder ved at spille golf.
Der vil være rundvisning samt information om forløbet af uddannelse og træningslektioner samt spil på den store bane.
Der vil være kaffe og kage i klubhuset, så gerne tilmelding på mail: info@ribegolfklub.dk eller tlf.: 7544 1454.

Vi glæder os til at byde velkommen til Golfens Dag 2015, så fortæl til højre og venstre om denne dag.

BEGYNDERTURNERING
Der er opstart på årets begynderturneringer onsdag den 22. april kl. 17.00. Læs mere i GolfBox >>
Tilmelding slutter den 20. april 2015 kl. 08:00

MANGE TAK
Tusinde tak for de mange brugte golfbolde, jeg har fået fra golfklubbens medlemmer - det er jeg meget glad for, og jeg er sikker på, at boldene vil være til gavn og glæde ved begynderturneringer som præmier.
Mange hilsner Tove Korsholm.

FASTHOLDELSE AF MEDLEMMER 
Sidste år tog vi kontakt til nogle udvalgte medlemmer, som var tilgået klubben indenfor de seneste 3 år, og som ikke havde rykket sig fra det oprindelig tildelte handicap på 54 ved indmeldelsen.

Hen over sommeren afviklede vi særskilt nogle arrangementer for disse medlemmer omfattende:
gruppetræning ved klubbens træner, spil på 18 hulsbanen med en rutineret spiller og efter spillet lidt samvær i klubhuset, hvor vi over en kop kaffe drøftede det videre forløb.
 
Flere af deltagerne har givet udtryk for at det var et godt initiativ, for det var netop lige det lille skub, der skulle til for at komme videre med golfspillet. Det var en stor succes, idet mange af deltagerne har fået gang i golfspillet og er blevet reguleret ned i handicap og har fået etableret et netværk, så de har nogle at spille med.
Derfor arbejdes der videre med dette tiltag i år.

KLUB 37+
Klub 37+ er en nyoprettet klub, hvis aktiviteter er målrettet til medlemmer med handicap 37 - 54 med behov for at udvikle sit golfspil og derved få opbygget et netværk således, at der fremover er nogle forskellige at spille med.
 
Aktiviteterne foregår på onsdage i lige uger henover sæsonen, se aktivitetsplanen for klub 37+ i 2015 >>

WILSON DEMODAG
Demodag med Wilson golfudstyr finder sted onsdag den 29. april fra kl. 15.00 til kl. 19:00 på træningsbanen.
Her kan du se og prøve alle de nye 2015 produkter fra Wilson som jern, sandjern, gap og løb wedges, driver, fairway køller og hybrid køller,
Nyt i 2015 er, når du køber udstyr til demodagen, vil fortjenesten gå i Ribe Golf Klubs pengekasse, så nu er der 2 gode grunde til at besøge Wilson demodag den 29. april:
1. Der er tilbud på alt udstyr denne dag :-)
2. Penge/fortjenesten vil gå til R.G.K.

GOLFBILER
Som klubbens formand nævnte til generalforsamlingen, er der indkøbt nogle golfbiler, så flere, som har lidt sværere ved at komme rundt på banen, kan købe et abonnement i stedet for at skulle betale billeje hver gang.
Et abonnement på billeje koster kr. 2.000 for een bruger og kr. 2.900 for et par.
Tegn abonnement ved henvendelse til kontoret, som udsteder et bevis, der skal anbringes synligt i golfbilen under kørsel.
Det er ikke tilladt at låne golfbilen ud - det medlem, som står som lejer af golfbilen, skal føre golfbilen.

GÆSTER
Et fuldtidsmedlem af Ribe Golf Klub kan invitere ubegrænset antal gæster med ud at spille til gæstegreenfee, son for senior: kr. 200.  OBS Fleksmedlemmer er ikke omfattet af rabatordningen, men betaler fuld greenfee også i hjemmeklub - greenfee for spil på 18 hulsbanen i Ribe Golf Klub er kr. 300.
Både gæster og medlem skal registreres via den store touchstander i klubhuset, hvor også betaling foretages (enten med betalingskort eller aftalte kontanter).

DRIVING RANGE
Driving Range er lukket hver torsdag fra kl. 7:00 - 9:00 på grund af klipning samt boldopsamling!

HUL 5
Det ekstremt våde område ved 5. green er markeret af med blå pæle med sort top, så lander din bold i området, bedes du træde varsomt, når bolden skal hentes. Bolden skal droppes i den droppezone, som er lavet til højre for det våde område - altså på den anden side af grøften.

FRA BANEUDVALGET
Som I sikkert alle har lagt mærke til, er søerne heller ikke blev renset op i løbet af den seneste vinter. Årsagen er, at vinteren har været for mild, og derfor har der ikke været frost nok i jorden til, at vi kunne køre med de store maskiner, der skal til for at løse opgaven. Vi har valgt ikke at udføre arbejdet i løbet af sommeren, da det også ville medføre alt for store skader på banen. Derfor håber vi, at vi får en ny chance næste vinter.

REGIONSGOLF I DANMARK
Som bekendt deltager Ribe Golf Klub med 8 hold i denne store holdturnering.
Turneringsplanen for 2015 er blevet fastlagt og udsendt til holdkaptajnerne.
Turneringen starter op i uge 19, så deadline for tilmeldinger nærmer sig hastigt.
Hvis du vil være med, så skriv dig på tilmeldingslister, der er ophængt i klubhuset.
Har du lyst til at vide mere om turneringen, så læs Info om turneringsbetingelser 2015 >>

RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK