Copy
ÅRETS JULEGAVE
GOLFHÆFTET 2017
AFTALE OM TILKØB AF SPILLERET 2017
BANEN
ARBEJDSWEEKEND
VELKOMST TIL NYE MEDLEMMER
INFO FRA BEGYNDERUDVALGET
SYDJYSK OPEN SYD
REGEL- OG HANDICAPUDVALGET
REGIONSGOLF DANMARK

KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev medio november 2016

ÅRETS JULEGAVE
Årets Julegave kan være et 3 måneders prøvemedlemskab, som giver mange gode oplevelser samt indblik i, hvor sjovt og sundt golf er. Mød nye venner og få masser af motion og frisk luft.
Se alle 4 årstider, mens I spiller vores smukke golfbane samt opleve det sociale liv i vores dejlige hyggelige klubhus med en venlig atmosfære.

3 måneders prøvemedlemskab koster Kun 995 kr. og du får bl.a.:
5-7 timers professionel træning med klubbens træner Jamie Ekins, nybegynder arrangementer på vores Pay & Play bane og på vores store 18 huls bane, regelundervisning samt gode trænings-faciliteter.
Kontakt kontoret 75441454 eller ring til golfmanager Jamie Ekins 20 88 50 52

AFTALE OM SPIL I TOFTLUND OG TØNDER
Ribe Golf Klub har indgået aftale om tilkøb af spilleret i 2017 med Toftlund Golf Club og Tønder Golfklub.
Ved ordningen forstås, at et fuldtidsmedlem af én af de involverede klubber kan tilkøbe spilleret til den anden klubs golfbane som greenfeespiller med de rettigheder og pligter, en greenfeespiller har.
Læs mere >>.

GOLFHÆFTET 2017
Golfhæftet giver mulighed for at spille golf til halv greenfee på mere end 800 golfbaner i Danmark (ca. 100 baner), Sverige, Norge, Tyskland, Spanien, Portugal, Storbritannien og Irland.
Golfhæftet kan nu bestilles på kontoret på 75 44 14 54 eller info@ribegolfklub.dk.
Golfhæftet 2017 koster kr. 450,- ligesom for 2016.

Det er en god idé at købe Golfhæftet gennem Ribe Golf Klub, da salg af hvert Golfhæfte giver kr. 160 til klubben.

Lige nu - julekampagne - GAVE MED I KØBET!
Lad Golfhæftet 2017 blive årets julegave – køb 2 stk. og få en gave i købet. Du kan vælge mellem en handske, et par strømper eller et håndklæde. Så har du en ekstra gave at give til en kær ven eller forkæle dig selv med. Prisen for 2 stk. er 900 kr. Tilbuddet gælder til 31.12.16.

Hvis du vil have mulighed for at spille flere gange til halv pris, kan du opgradere dit Golfhæftet med PLUS for 199 kr. Det giver dig mulighed for at spille på udvalgte baner og tider så mange gange, du vil. Tiderne publiceres 7 dage i forvejen i Golfhæftet app og på www.golfhaftetplus.dk.
Støt din klub - køb Golfhæftet i Ribe Golf Klub.

BANEN
OPLÆG PÅ FAIRWAYS
Der skal lægges op på fairways.
Der kan fortsat køres med trolley og golfbil, tag dog hensyn til de våde områder og træk / kør uden om dem.
Vi kan tilføje, at der fra DGU er givet godkendelse til at foretage oplæg på fairway og fortsætte med almindelig handicapregulering (ved spil til sommergreens).

FROST OG RIMFROST
Ved frost og rimfrost skal der spilles til vintergreens. Er man i tvivl så spil til vintergreens.

NY GANGSTI FRA 5. VINTERGREEN
Når den nye 5. vintergreen er færdigspillet, skal man fortsætte lige ud og gå over den faste overgang ved bækken/grøften og blive i venstre side. Ved greenbunkeren er der lavet en ny vintersti ind til venstre, som man skal følge. Man drejer herefter til højre, og man kommer derved om til 6. teested.

INDSPILSGREEN
Indspilsgreenen er også en del af sommergreens. Den er derfor lukket ved frost samt rimfrost.

PUTTINGGREEN
Puttinggreen er lukket for vinteren.
Åbnes først igen, når græsset er i god vækst.

ARBEJDSWEEKEND
Så er den første arbejdsweekend overstået. Læs mere >>.
Der skal lyde et kæmpe stort tak til de mange frivillige, som hjalp i løbet af weekenden.
Der bliver planlagt en ny arbejdsweekend i januar, hvor vi gerne vil færdiggøre arbejdet
på hul 16 og hul 14.

Med venlig hilsen
Baneudvalget

VELKOMST TIL NYE MEDLEMMER
Vi er meget stolte over, at der i år er blevet godkendt 38 nye prøvemedlemmer. Alle har gennemgået vores begynderuddannelse. Dertil kommer, at vi har fået 4 nye ungdomsspillere samt 18 nye medlemmer fra andre klubber. I alt 60 nye medlemmer, det er vi meget stolte over.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde jer alle sammen rigtig hjertelig velkommen i vores dejlige golfklub. Vi håber, I finder den måde at spille golf på, der passer jer bedst. Vi har en masse spændende tilbud til jer.

For nybegynderne er det en rigtig god idé at melde jer til vores begynderturneringer og eventuelt klub 37 arrangementer for der at lave nogle aftaler med andre om at spille golf.

Vi håber, at vores nye medlemmer vil melde sig til nogle af vores klubturneringer og måske komme med i én af vores klubber i klubben, så I bliver en del af fællesskabet. Og husk, alle har jo muligheden for at skrive sig på en tid, hvor der i forvejen står 1, 2 eller 3 spillere. Det lærer man også nogle at kende ved.

Det er altid rart at være en del af noget, og det er der som sagt mange muligheder for. En anden mulighed er at lave frivilligt arbejde. Det skal ikke være en sur pligt men noget, man glæder sig til, fordi der er et fællesskab, og det er hyggeligt, når man mødes med de andre frivillige. Har I lyst til at være med i et eller andet, skal I blot henvende jer til én af os eller vores personale.

Jeg vil slutte med håbet om, I får mange gode år i Ribe Golf Klub.

Se fortegnelse over nyindmeldte medlemmer >>.

Med hilsen
Bjarne Steiner
Formand

INFO FRA BEGYNDERUDVALGET
Begynderudvalget har afsluttet sæsonen med et evalueringsmøde den 2. november 2016.
Der har i år været tilmeldt 38 prøvemedlemmer + 3 prøvemedlemmer fra sidste år. 3 har opgivet uddannelsen. 38 har færdiggjort uddannelsen og fortsætter som rigtig medlem i klubben.

Som noget nyt har vi i lagt en mentorordning ind i uddannelsesforløbet. Alle nye prøvemedlemmer har fået tildelt en ”mentor” der under hele uddannelsesforløbet skulle fungere som kontaktperson, indtil de er blevet godt integreret i klubben. Det har været en bragende succes, men det har været ressourcekrævende.

Der er i årets løb planlagt 11 arrangementer med begynderspil på Pay & Play banen. Deltagelsen har været lidt tyndt besat, hvilket nok skyldes indførelse af mentorordningen.
Der er i årets løb afholdt 20 kursusdage med regelinformation A & B. Alle deltagerne har været meget engagerede og har bestået den skriftlige regelprøve på et højt niveau. Mentorordningen har også klædt dem bedre på til opgaven.

Der er i årets løb afholdt 12 begynderturneringer med deltagelse af 281 spillere, samt 99 frivillige hjælpere ved afvikling af disse turneringer.
Der er i årets løb afholdt 11 klub 37 arrangementer med deltagelse af 237 spillere, samt frivillige hjælpere ved afvikling af disse arrangementer.
Derudover har klubben deltaget i golfens dag, og der har været afholdt 2 åbent hus arrangementer.

Se resultater fra begynderturneringer 2016 >>.

Med hilsen
Tove Korsholm
Begynderudvalget

SYDJYSK OPEN SYD
Bravo Tours (Jørgen Simonsen) og undertegnede arrangerede sidste år Sydjysk Open Syd, som blev spillet i Islantilla i Sydspanien, hvor der deltog 39 spillere og her iblandt rigtig mange fra Ribe. Vi havde en rigtig god tur med masser af golf, god mad og hygge.
Vi har igen lavet en lignende turnering, der denne gang går til Estopona ved den spanske solkyst.
Hotel og golfbane er åbenbart så populære, at de forlanger tilmelding mindst 5 måneder i forvejen, hvis man skal booke samlede starttider til en større gruppe over flere dage. Vi har dog lavet den aftale, at hver gang der kommer en tilmelding, bliver Hotel og bane kontaktet for reservering, før der gives endelig besked til den tilmeldte. Vi har lige nu kun 14 tilmeldte, men vi har plads til 34 mere.

Derfor vil vi opfordre alle medlemmer af Ribe Golf Klub, som skulle gå og pusle med tanker om golfspil i de varme lande her til foråret, om at tilmelde sig netop denne golfrejse og nødvendigvis så hurtigt som overhovedet muligt, da vi så har mulighed for de bedste værelser og ikke mindst starttider til en turnering over 4 dage.
I kan læse alt om turen på plakaten her >> eller ringe til undertegnede, som kan fortælle alt omkring turen. På plakaten står der en deadline, spring den over, da den naturligvis ikke mere af gældende, men....husk hurtig tilmelding vil gøre alt (mit gæt 10 dage) :-)

Med venlig hilsen
Sydjysk Open Syd
Anders Schau
mobil 29789042
mail: anderschau@gmail.com

REGEL- OG HANDICAPUDVALGET 
Som bekendt er der kommet nye golfregler for 2016-2019 samt nye handicapregler for 2016-2019 til ikrafttræden 1. januar 2016.

Ved årsskiftet 2016/2017 gennemføres som sædvanligt den årlige handicaprevision for alle golfspillere i handicapgruppe 1-5. Der er i EGA Handicapsystemet 2016-19 indført nye beregningsmetoder, hvilket kan give anledning til spørgsmål fra medlemmerne.

Da beregningen foregår maskinelt vil det være umuligt at redegøre for alle detaljer, men der er udarbejdet et uddrag af EGA handicapsystemet, som i hovedtræk beskriver hvordan beregningen foregår. Dette uddrag kan ses på èn af opslagstavlerne i klubhuset og i den hvide mappe på pulten ved udgangen mod øst >>.

Golfsæsonen går på hæld, så mangler man at aflevere en tællende score, er det ved at være sidste udkald.

REGIONSGOLF DANMARK
Der er en lang tradition for, at klubben deltager i denne turnering, som giver handicapspilleren en mulighed for at tilfredsstille nogle sportslige ambitioner og samtidig få en god golfoplevelse.

Ribe Golf Klub har i 2016 deltaget i denne turnering med 4 hold i ABCD rækken samt med 4 hold i Senior/Veteran rækken, hvoraf 2 hold fra ABCD rækken og 2 hold fra Senior/Veteran rækken har vundet gruppespillet og deltaget i slutspillet hen imod Regionsfinalerne og Landfinalerne.

• 1 hold nåede frem til 1/16 finalen.
• 3 hold nåede frem til 1/2 finalen.

• 1 hold rykker op fra SC række til SB række.
• 1 hold rykker op fra VE række til 2. division.

Der er nu åbnet op for 2017 tilmeldinger til følgende hold:

ABCD rækker med handicap:
• A: hcp.   4,5 - 11,4
• B: hcp. 11,5 - 18,4
• C: hcp. 18,5 - 26,4
• D: hcp. 26,5 og op

Senior/Veteran rækker efter alder:
• Senior (50 år +)
• Veteran (60 år +)
• Superveteran (70 år +)

Tilmelding af hold og klubkoordinator skal foretages senest den 1. december 2016.

Sammenlægningen af de to turneringer Vest ABCD & Senior/Veteran er opgivet, da de 2 bestyrelser ikke har kunnet få enderne til at nå sammen, men turneringen kører videre under den gamle struktur.
 
Det er bestyrelsens mål at få udformet et internt regelsæt, inden for rammerne af de gældende regler for turneringen, som vil sikre, at flest mulig får mulighed for at deltage i turneringen, og arbejde hen imod en indpasning på klubbens hjemmeside, eventuelt i turneringsmodulet i GolfBox, hvis det kan lade sig gøre.

Med hilsen
Erling Andersen
Klubkoordinator

KONTORET
Åbningstiderne er i perioden: 01.10 - 31.03:
Mandag: kl. 11:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 11:00 - 15:00
Onsdag: kl. 11:00 - 15:00
Torsdag: kl. 11:00 - 15:00
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt åben ½ time før starttidspunkt for turneringer.

RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ribe Golf Klub · Snepsgaardevej 14 · Ribe 6760 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp