Copy
PH BYG JULETURNERING
ÅRETS JULEGAVEIDÈ
TIP TOP
GOLFHÆFTE 2016
GREENKEEPER
REGIONSGOLF DANMARK 2016
SYDJYSK OPEN
NYE GOLFREGLER 2016
MADAUTOMAT
KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev medio november 2015

PH BYG JULETURNERING
Årets sidste klubturnering er PH BYG JULETURNERING.
Turneringens sponsor er PH BYG v. Peter Hansen.
Turneringen afholdes i Ribe Golf Klub søndag den 22. november 2015. Gunstart kl. 10:00.
Der spilles stableford med fuldt spillehandicap over 9 huller.
Turneringen er en 4-kølleturnering og en holdturnering, hvor de 3 bedste individuelle scores per hul er tællende til holdscoren.
For damer må handicap højst være 54,0. For herrer må handicap højst være 54,0.
Tilmelding foretages enkeltvis.
Der spilles i 1 eller 2 rækker - afhængig af antal tilmeldinger.
Række I spiller hullerne 1-9. Række II spiller hullerne 10-18.

Der er dømt julehygge, så der er godter under runden, og til dem, som spiller hele golfrunden med nissehue, er der et ukendt antal præmier, som fordeles ved lodtrækning.
Efter golfen samles alle til julefrokost i klubhuset.
Masser af skønne præmier bliver delt ud -
HUSK: Præmiemodtager skal være til stede ved overrækkelsen, ellers bortfalder dennes rettigheder.
Tilmelding via GolfBox inden tirsdag den 17. november kl. 12:00, men meget gerne tidligere, da det vil lette planlægning/indkøb for turneringslederne.
Turneringsfee SKAL være betalt senest ved tilmeldingsfristen udløb.
Kom og vær med i den hyggelige juleturnering – TILMELD DIG NU >>.

Se billeder fra PH BYG JULETURNERINGEN 2014 >>.

Sponsorerne støtter Ribe Golf Klub. Husk at støtte klubbens sponsorer.

ÅRET JULEGAVEIDÈ
Køb den perfekte julegave til én, som du holder meget af - de vil være rigtig glade for et prøvemedlemskab til Ribe Golf Klub som indeholder :
Mindste 5 træningstimer med klubbens professionelle træner Jamie Ekins
Golfuddannelse med masser af motion, velvære og socialt samvær
Lån af golfudstyr
Fri benyttelse af driving range, indspilsgreen, puttingbane, Pay & Play bane samt klubhusfaciliteter
Deltage i regelundervisning, som afholdes over 2 aftener med kaffe og kage
Spille 2 gange 9 huller på vores smukke 18 hullers bane med en øvet spiller fra klubbens begynderudvalg, som vil hjælpe og give god vejledning.
Deltage i begynder arrangementer
For mere information kontakt kontoret eller Jamie.
HUSK NU GOLF ER SUNDT - BÅDE FOR KROP OG SJÆL

TIP TOP
Husk, at du også har mulighed af at købe din golf julegave i den lille golf service afdeling hos TIP TOP i Ribes gågade. Her har du mulighed for at købe ”småting”, som golfbolde, handsker, klubtrøje m.m. Altså, de samme gode ting, som tilbydes i golfshoppen på Snepsgaardevej 14.

TIP TOP's åbningstider til jul er mandag til fredag kl. 10:00 – 17:30
samt hver lørdag og søndag kl. 10:00 – 16:00 fra den 27. november 2015.

GOLFHÆFTE 2016
Golfhæftet giver mulighed for at spille golf til halv greenfee på mere end 700 golfbaner i Danmark (ca. 100 baner), Sverige, Norge, Tyskland, Spanien, Portugal og Storbritannien.
Golfhæftet kan nu bestilles på kontoret på 75 44 14 54 eller info@ribegolfklub.dk.
Golfhæftet 2016 koster kr. 450,- ligesom for 2015.
Alle, som køber to eller flere af Golfhæftet 2016 inden jul, får et gavekort, som kan indløses hos Golfhæftet til golfhandske eller håndklæde til en værdi af kr. 139,-.

Det er en god idé at købe Golfhæftet gennem Ribe Golf Klub, da salg af hvert Golfhæfte giver
kr. 160,- til klubben
.

GREENKEEPER
Rengøring af udstyr 
Når man rengør sit udstyr på pladsen ved vasken,og det er nødvendigt at feje, så vær så venlig at feje det ind mod maskinhuset i stedet for ud i gruset. Det er ikke til at få væk,når først det ligger i gruset.

Puttinggreen lukket 
Puttinggreen er lukket for vinteren. Den er ved at være tynd i toppen, så for ikke at skade den yderligere er den lukket. Benyt i stedet indspilsgreenen.

Greens
Da greens er meget skrøbelige i denne efterårstid,er det derfor meget vigtigt, at vi alle passer på dem. Greenkeeperstaben har gentagne gange set nedslagsmærker, som IKKE er rettet op. Selvom bolden kun rammer green og hopper af igen, laver den stadig et nedslagsmærke.
Så husk derfor: RET dit nedslagsmærke. Hellere se efter én gang for meget. Desuden er banen ved at være blød nogle steder, og man bør derfor gå uden om disse områder. Så tag generelt hensyn til banen i denne tid.

Ny bro hul 12
Så er den nye bro over bækken ved hul 12 kommet på plads. Se billeder >>.
Den er blevet lavet mere stabil, så den kan holde til lidt tungere trafik. Blandt andet vores greenklippere.
Broen er lagt ovenpå telefonpæle, som er boret ned i jorden, og plankerne er skruet fast ned i 3 stk. I-bjælker. Siderne er blevet en anelse højere.
Det eneste broen mangler er volierenet henover, så den er skridsikker til vinter, og så skal der laves en nedkørsel, som belægges med stenmel, så det til sidst giver en helhed.

REGIONSGOLF DANMARK 2016
Der er en lang tradition for, at klubben deltager i denne turnering, som giver handicapspilleren en mulighed for at tilfredsstille nogle sportslige ambitioner og samtidig få en god golfoplevelse.
 
Turneringen for 2015 er afviklet, oprykninger og nedrykninger er afgjort, og der er åbnet op for tilmeldinger for 2016.
 
Ribe Golf Klub deltog i turneringen 2015 med 4 hold i ABCD rækken samt 4 hold i Senior/Veteran rækken, hvilket gentages for turneringen 2016, se samlet puljeinddeling >>.
 
Har du lyst til at være holdkaptajn for et af holdene i 2016, skal dette meddeles til klubkoordinator senest den 15. december 2015.
 
Erling Andersen
Klubkoordinator
Telefon: 75 42 23 54
Mobil: 30 68 13 54
Mail: revea@stofanet.dk    

SYDJYSK OPEN 
I 2015 deltog 308 spillere - det var rekord. 330 deltog i spisningen og festen. Vi har spurgt alle deltagere om bemærkninger til afviklingen af 2015.
 
Der er kommet en snes tilbagemeldinger, og der var rigtig mange roser til både baner og afviklingen af turneringen.
 
På baggrund af tilbagemeldingerne afvikles matchen fra den 23. juni -25. juni 2016. Starttidspunkt om torsdagen flyttes frem til kl. 11.00. De 2 andre dage startes kl. 09.00.

(Det betyder, at torsdagsherrerne ikke skal aflyse på grund af Sydjysk Open.)
 
Festaftenen flyttes en time frem og slutter en time tidligere.
 
Prisen for deltagelsen hæves med 100 kr. Max. antal deltagere 324. Der gøres et forsøg på at skaffe yderligere sponsorer evt. med mulighed for klappepræmier.
 
Tilmelding Sydjysk Open 2016 er nu muligt via GolfBox, hvor der i løbet af 6 dage er 90 deltagere tilmeldt.

NYE GOLFREGLER 2016
Følgende er de væsentligste ændringer til Golfreglerne, der træder i kraft pr. 1. januar 2016:
REGEL 18-2b – BOLD I HVILE FLYTTET EFTER ADRESSERING
Regel 18-2b fjernes. Nu straffes spilleren ikke automatisk, hvis bolden flytter sig efter at han har adresseret den. Et slags straf pådrages kun hvis kendsgerningerne viser, at spilleren har forårsaget boldens bevægelse.
REGEL 6-6D – FORKERT SCORE PÅ ET HUL
En ny undtagelse medfører, at spilleren ikke diskvalificeres for at indlevere en score på et hul, der er lavere end den faktiske score, under forudsætning af, at dette alene skyldes, at der ikke er noteret straffeslag, som spilleren ikke var klar over, at han havde pådraget sig, inden han indleverede scorekortet. I så fald skal de pådragne straffeslag lægges til scoren på hullet plus 2 straffeslag for at indlevere forkert score.
REGEL 14-3 – KUNSTIGE HJÆLPEMIDLER, USÆDVANLIGT UDSTYR OG USÆDVANLIG BRUG AF UDSTYR
Straffen for spillerens første overtrædelse af Regel 14-3 under runden formildes til tab af hul i hulspil eller 2 straffeslag i slagspil. Efterfølgende overtrædelse medfører diskvalifikation. Hvor den Lokale Regel om brugen af afstandsmåler er i funktion, er det nu muligt at anvende en afstandsmåler (f.eks. gps, smartphone), der indeholder ulovlige funktioner, blot må ingen ulovlig funktion bruges under runden.
REGEL 14-1- SLAGET TIL BOLDEN SKAL VÆRE REELT
Ny Regel 14-1b forbyder forankring af køllen til kroppen, hvilket primært retter sig mod kosteskaft og maveputter. Bemærk, at den lange putter ikke er forbudt, blot skal den svinges fri af kroppen.
NYT HANDICAPSYSTEM 2016
European Golf Association (EGA), hvis handicapsystem Danmark og de fleste andre europæiske lande anvender, udgiver et nyt handicapsystem pr. 1. januar 2016. I den er der mulighed for, at den enkelte Union kan bestemme, hvordan man vil implementere visse dele af systemet. Dansk Golf Union er i dialog med de andre nordiske lande i bestræbelserne på at lave et fælles nordisk system. Nogle af punkterne til diskussion er bl.a.:
Skal man fortsat operere med et ”inaktivt” handicap?
Hvor mange gange om ugen må man spille EDS og skal dette meddeles elektronisk inden runden?
Skal handicapgruppe 4 og 5 udelukkes fra årsrevision og CBA?
Så snart det danske system foreligger, vil der blive orienteret nærmere.
Alison Vinther

MADAUTOMAT
Madautomaten er nu blevet tømt og vil holde fri indtil næste sæson.

KONTORET
Åbningstiderne er i perioden: 01.10 - 31.03:
Mandag: kl. 11:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 11:00 - 15:00
Onsdag: kl. 11:00 - 15:00
Torsdag: kl. 11:00 - 15:00
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
Åben ½ time før starttidspunkt for turneringer.

RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK