Copy
ÅRETS JULEGAVER
BANEN
REGIONSGOLF DANMARK 2017

SYDJYSK OPEN
BAGRUM
GLEMTE SAGER

KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev ultimo november 2016

ÅRETS JULEGAVER
Der er i år mange forskellige ideer til julegaver:

PRØVEMEDLEMSKAB
Giv et 3 måneders prøvemedlemskab og oplev, hvor sjovt og sundt golf er. Mød nye venner og få masser af motion og frisk luft. Se alle 4 årstider, mens I spiller vores smukke golfbane, opleve det sociale i vores dejlige hyggelige klubhus med en venlig atmosfære.
3 måneders prøvemedlemskab koster Kun 995 kr. og du får bl.a.:

5-7 timers professionel træning med klubbens træner Jamie Ekins, nybegynder arrangementer på vores Pay & Play bane og på vores store 18 huls bane, regelundervisning samt gode træningsfaciliteter.

GOLFTRÆNING
Køb 3 undervisnings lektioner med Jamie til sæson 2017 for 490 kr.
Spar 19% !! og betal først i januar 2017.

Køb 4 undervisnings lektioner med Jamie og spil 6-7 huller med Jamie i sæson 2017, hvor vi evaluerer dit golfspil på banen og din course management. Pris er 990 kr.
Spar over 30% !! og betal først i januar 2017.

GOLFBIL
Leje af Golfbil for sæson 2017 - normal pris 2.000 kr. lige nu 1.795 kr.

SPILLERET I TOFTLUND OG TØNDER
Ribe Golf Klub har indgået aftale om tilkøb af spilleret i 2017 med Toftlund Golf Club og Tønder Golfklub.
Ved ordningen forstås, at et fuldtidsmedlem af én af de involverede klubber kan tilkøbe spilleret til den anden klubs golfbane som greenfeespiller med de rettigheder og pligter, en greenfeespiller har.
Læs mere >>.

GOLFHÆFTET
Golfhæftet giver mulighed for at spille golf til halv greenfee på mere end 800 golfbaner i Danmark (ca. 100 baner), Sverige, Norge, Tyskland, Spanien, Portugal, Storbritannien og Irland.
Golfhæftet 2017 koster kr. 450,- ligesom for 2016.

Det er en god idé at købe Golfhæftet gennem Ribe Golf Klub, da salg af hvert Golfhæfte giver kr. 160 til klubben.

Kontakt kontoret på 75 44 14 54 eller info@ribegolfklub.dk.

BANEN
Al boldopsamling på udslagsbanen stopper pr. 1 december.

Søerne på hul 2 og hul 10 er blevet renset op.

Alle boldvaskere er taget ind for vinteren, og der er lukket for hanerne med drikkevand på banen, men i toiletbygningen er der fortsat adgang til rindende vand, og det kan drikkes.

VINTERREGLER
Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal spille efter vinterregler. Det er for at skåne banerne mest muligt, hvilket vil medføre, at de bliver endnu bedre at spille på, når det igen bliver forår.

Læs mere om vinterregler >>

Eksemplar til udskrivning >>

Tidspunktet for anvendelse af vinterregler bestemmes af vejrsituationen og vil blive meddelt på hjemmesiden.

FROST OG RIMFROST
Ved frost og rimfrost skal der nu spilles til vintergreens. Er man i tvivl så spil til vintergreens.

REGIONSGOLF DANMARK 2017
Ribe Golf Klub har i 2016 deltaget i denne turnering med 4 hold i ABCD rækken samt med 4 hold i Senior/Veteran rækken, hvoraf 2 hold fra ABCD rækken og 2 hold fra Senior/Veteran rækken har vundet gruppespillet, og deltaget i slutspillet hen imod Regionsfinalerne og Landfinalerne.

     • 1 hold nåede frem til 1/16 finalen.
     • 3 hold nåede frem til 1/2 finalen.

     • 1 hold rykker op fra SC række til SB række.
     • 1 hold rykker op fra VE række til 2. division.

Sammenlægningen af de to turneringer Vest ABCD & Senior/Veteran er opgivet, da det har vist sig, at de 2 bestyrelser ikke har kunnet få det til at lykkes. Men turneringen kører videre under den gamle struktur.

Bestyrelsen har vedtaget et internt regelsæt inden for rammerne af de gældende regler for turneringen, som vil sikre, at flest mulig får mulighed for at deltage i turneringen, samt indpasset den på klubbens hjemmeside og åbnet for tilmelding i Golfbox.

På grund af turneringens popularitet og ændring af alderskriteriet for Senior/Veteran, har klubben foreløbig tilmeldt følgende hold til turneringen 2017:

     • 4 hold i ABCD rækken.
     • 3 hold i Senior rækken.
     • 3 hold i Veteran rækken.

Disse 10 hold er lagt ind i turneringsmodulet i Golfbox med oplysning om:

     • Turneringsinfo.
     • Berettigelse.
     • Tilmelding.
     • Kontaktpersoner.

Tilmelding foregår fremover kun via turneringsmodulet i Golfbox >>

Selvom turneringen først afvikles i mai/juni 2017, er tilmeldingsfristen sat til senest den 1. januar 2017. Det er for at få bekræftet, om der er behov for at tilmelde 10 hold. Hvis der ikke er tilmeldinger til at danne et hold, vil holdet blive trukket.

For at få gang i tilmeldingerne opfordres holdkaptajnerne til snarest at melde sig til de respektive hold, Så er der forhåbentlig mange der følger efter.

Der mangler tilsagn om holdkaptajn til Række A og Senior C. Er nogen interesseret, så ring til undertegnede.

Erling Andersen
Klubkoordinator
Telefon: 7542 2354
Mobil: 3068 1354
Mail: revea@stofanet.dk

SYDJYSK OPEN
Sydjysk Open 2017 afvikles fra 22.-24. Juni i 2017.

Der er allerede tilmeldt 111 spillere.

Sydjysk Open kører efter samme koncept, men som noget nyt er det lykkes at skaffe gode klappepræmier under festmiddagen/præmieoverrækkelsen.

Tilmeld dig nu >>

BAGRUM
Vinteren nærmer sig - årstiden, hvor mus og andet små-kræ søger indendørs for at bo og finde føde.
Skal din bag ikke være bolig / spisekammer for mus m.v., så tøm den for søde sager samt hvad, der ellers kan friste de små dyr.

GLEMTE SAGER
Vi tømmer kassen med glemte sager onsdag den 30. november 2016.

KONTORET
Åbningstiderne er i perioden: 01.10 - 31.03:
Mandag: kl. 11:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 11:00 - 15:00
Onsdag: kl. 11:00 - 15:00
Torsdag: kl. 11:00 - 15:00
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt åben ½ time før starttidspunkt for turneringer.

RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK  







This email was sent to gdpr-1b119477fd30e66c652ad856d2249652@forgotten.mailchimp.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ribe Golf Klub · Snepsgaardevej 14 · Ribe 6760 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp