Copy
MESSE I RIBE
INFORMATIONSMØDE FOR NYE GOLFERE
ET GODT TILBUD
GREENKEEPER
TIP TOP ÅBNINGSTURNERING
SYDJYSK OPEN
KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev ultimo marts 2015

MESSE I RIBE
Ribe Golf Klub er i denne weekend den 28. - 29. marts kl. 10:00 - 17:00 synlig på Bolig- og Livsstilsmessen, som finder sted i Ribe Fritidscenter, Sportsvej i Ribe.
Hvis du har lyst til at besøge messen, kan billetter gratis hentes online her >>

INFORMATIONSMØDE FOR NYE GOLFERE 
RIBE GOLF KLUB inviterer til informationsmøde for nye golfere i klubhuset

Hvert år er der medlemmer, der forlader Ribe Golf Klub af forskellige årsager, derfor må vi skaffe nye medlemmer.
En opfordring fra dig til personer i din omgangskreds, familie i lokalområdet kan give et nyt medlem, så
KOM TIL ÅBENT HUS:

LØRDAG DEN 11. APRIL KL. 11
SØNDAG DEN 12. APRIL KL. 11

 
Til disse arrangementer vil Jamie vise golfudstyr og lidt teknik på træningsbanen, hvor den enkelte også kan prøve at slå til golfbolde.
Der vil være rundvisning samt information om forløbet af uddannelsen og træningslektioner samt spil på den store bane.
Tag varmt tøj på, da det meste foregår udendørs - der er udstyr til rådighed i klubben.
Det er sjovt og hyggeligt at spille golf. Det er udfordrende for krop og sjæl - og det giver mange fantastiske oplevelser.
Der vil være dage, hvor alt lykkes og dage, hvor tanken om at sælge golfudstyret strejfer. Golf er en stadig udfordring til din fysik og temperament, og golf giver gode muligheder for socialt samvær.
 
Ribe Golf Klub vil være vært for kaffe og kage, så gerne tilmelding på mail info@ribegolfklub.dk eller tlf.: 7544 1454 senest 2 dage før.
 
VI GLÆDER OS TIL AT SE NYE MEDLEMMER - F. EKS. DIN FAMILIE, NABO, KOLLEGA SAMT ALLE DE ANDRE, SOM ENDNU IKKE HAR OPLEVET GOLFLIVETS MANGE GLÆDER.

ET GODT TILBUD
Køb billet til Europa Tour turneringen "Made in Denmark" Himmerland i Ribe Golf Klub og spar kr. 200.

Ribe Golf Klub og Made in Denmark har indgået en aftale, som omfatter salg af billetter til Europa Tourens turnering "Made in Denmark", som spilles fra torsdag den 20. til og med søndag den 23. august 2015.

Billetter bestilles ved at:
A. Sende en mail til info@ribegolfklub.dk - skriv hvilke billetter du ønsker
B. Komme ind på kontoret og bestille billetter.

Billetmulighederne er følgende:

Onsdag den 19. august - Pro/Am - kr. 50
Torsdag den 20. august - 1. runde - kr. 130
Fredag den 21. august - 2. runde - kr. 180
Lørdag den 22. august - 3. runde - kr. 280
Søndag den 23. august - finalerunde - kr. 330
Partout kort* - gælder alle dage - kr. 500   (normalpris kr. 700,-)
Partout kort ** - børn - kr. 20

*Bemærk at tilbudsprisen på Partout kort KUN er gældende INDTIL TIRSDAG DEN 7. APRIL 2015.
  ** Alle børn født i år 2000 eller senere kan købe en børnebillet til kr. 20 + kr. 5 i gebyr.

Håber mange vil benytte sig af dette gode tilbud og få en fantastisk oplevelse
til Made in Denmark i Himmerland.

GREENKEEPER
Sommergreens vil blive åbnet den 2. april kl. 7:00. Herefter forsvinder alle vinterregler, og man overgår til normale golfregler igen. HUSK AT RETTE NEDSLAGSMÆRKER.

Stykket ude på 6. fairway er blevet eftersået. Det var planen, det skulle have været belagt med rullegræs, men efter det er blevet fræset en gang mere, blev det for høj en kant, og det var derfor nødvendig kun at efterså stykke. Lander man derinde med sin bold så træd varsomt for ikke at gøre arealet ujævnt igen.

Teestedet på hul 10 er blevet fræset op igen og bliver drænet. Efter påske bliver det planeret, så det er klar til rullegræs.

Ved toiletbygningen på banen er nu opsat en skobørste, som venligst skal benyttes inden toiletbesøg, så gulvene her ikke snavses unødigt til. 

Klubhusformanden har fået sponsoreret 100 stærekasser, og de er blevet flotte, så nu skal de hænges op. Hvis der er frivillige, som kunne tænke sig at hjælpe med dette tirsdag den 14. april kl. 9 eller tirsdag den 21. april kl. 9, tilmeld dig til Malene på kontoret.

I løbet af sæsonen kommer der nyt banepersonale. De nye vil være: Jens Nielsen, Jan Møller Hansen og Niels Jørgen Vandborg. Tag godt imod dem og pas godt på dem. Og så er der jo selvfølgelig os ”gamle” Henrik, Casper, Carl, Gregers og jeg selv.

TIP TOP ÅBNINGSTURNERING
Søndag den 19. april med gunstart kl. 10:00 skydes turneringssæsonen i gang.
Turneringens sponsor er TIP-TOP, Ribe.
Tilmedling sker via GolfBox >>.

Sidste tilmeldingsfrist og betalingsfrist er tirsdag den 14. april kl. 23:59.

Det forventes, at der spilles i 4 rækker - er dog afhængig af antal deltagere.
HUSK: Præmiemodtager skal være til stede ved overrækkelsen ellers bortfalder denne rettigheder.
For damer må handicap højst være 54,0. For herrer må handicap højst være 54,0.
EGA handicap er en betingelse for deltagere med HCP mindre end 37,0.
Række "A" spiller slagspil.
Rækkerne "B, C og D" spiller stableford.
Se billeder fra TIP TOP Turneringen 2014 >> 

TIP TOP Turneringen er samtidig den første af de 4 turneringer, som tæller med i BOSS Synoptik Cup. Så der er ingen grund til sig til at holde sig tilbage! Kom og vær med!
Sponsorerne støtter Ribe Golf Klub. Husk at støtte klubbens sponsorer.

SYDJYSK OPEN
Der er nu tilmeldt 260 til Sydjysk Open. Det er mange på nuværende tidspunkt. Ribe Golf Klub har en god repræsentation i turneringen, men det er stadig muligt at tilmelde sig - dog max. 300 spillere.

KONTORET
Åbningstiderne er i perioden: 01.04 - 30.09:
Mandag: kl. 09:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 09:00 - 15:00
Onsdag: kl. 09:00 - 16:00
Torsdag: kl. 09:00 - 15:00
Fredag: kl. 12:00 - 14:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt ½ time før starttidspunkt for turneringer.

Mandag den 30. marts åbnes der igen for fadølsautomaten.
 

RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK