Copy
InnoBYG nyhedsmail nr. 10, den 31. oktober 2016
Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
 

Kære læser

Hos InnoBYG er vi klar til årets Building Green i Forum. Vi glæder os til at møde rigtig mange af jer på stand 125 og til vores forskellige aktiviteter.

En af de aktiviteter er overrækkelsen af prisen Det Bæredygtige Element, som uddeles den 2. november fra Main Stage kl. 12. Kom og vær med, når vi hylder en særlig person og et produkt med titlen som årets bæredygtige element.   

Mød os også, når vi afholder spændende VIP-discussion både onsdag og torsdag - her kan du være aktiv i debatten om social bæredygtighed onsdag og design for disassembly torsdag.

Husk også at  booke dine møder på Building Green Connections, deadline i dag, så du kan får en unik mulighed for at netværke med andre i branchen. Læs mere om Building Green og InnoBYG aktiviteterne i denne mail. 

Glem i øvrigt ikke at tilmelde dig konferencen d. 8. november om energieffektivitet.

I denne mail kan du også møde Månedens Medlem og læse mere om de spændende aktiviteter som InnoBYGs udviklings- og spireprojekter tilbyder. Og så lancerer vi vores helt nye online magasin!



Rigtig god læselyst!

De bedste hilsner
InnoBYG sekretariatet
 
 


KALENDER

2.- 3. nov 2016:
Building Green 2016

2.-4. nov 2016:
EcoConstruct netværksmøde

2. nov 2016:
Brandprøvninger 

8. nov 2016:
Energieffektivitet i den tyske og danske bygge branche

10. nov 2016:
Workshop: Totalværdi og Indeklima 

SustainSolutions er Månedens Medlem i november!  
SustainSolutions har en ambition om at være stærkt forankret i forskning og udvikling, og er derfor medlem af InnoBYG. Dette for at få adgang til den nyeste viden indenfor især indeklima og energi, men ligeså meget for at gå i dialog og debat med andre aktører i branchen, heriblandt forskere.

Læs mere om Månedens Medlem her 

Vil din virksomhed eller organisation også være Månedens Medlem? Det er gratis at være med, læs mere om hvordan I bliver det her
Det Bæredygtige Element 2016 - de nominerede er...
For tredje år i træk uddeler InnoBYG og Building Green prisen Det Bæredygtige Element, og i år hædres hele to elementer i bæredygtighedens tegn! Kom og vær med, når vi hylder en ildsjæl med Personprisen, og et produkt, som bidrager til et grønnere byggeri, med Produktprisen.

De nominerede: Personprisen
Frederik Noltenius Busck, CPH Containers
Jesper Rasmussen, Bo-VEST
Lars Jørgensen, Egen Vinding & Datter
Erling Deigaard, på vegne af Andelssamfundet Hjortshøj
Stig L. Anderson, SLA

De nominerede: Produktprisen
ClimateCover
EcoCocon
NCC PermaVej
Troldtekt Akustiklofter
Ventilationsvinduet

Prisen uddeles til Building Green den 2. november kl. 12. på den store scene.

Læs mere om de nominerede 
BUILDING GREEN 2016 - InnoBYG program 
Vi glæder os rigtig meget til årets messe - og det håber vi også du gør! Vi håber du kigger forbi vores stand på førstesalen - nr. 125. Standen bemandes af os fra sekretariatet og en række af vores projektledere. 

2. november

12.00: Det Bæredygtige Element 2016

For tredje år i træk indtager Building Green og InnoBYG konferencescenen og hædrer to elementer i bæredygtighedens tegn. 

15.15-17.00: Social bæredygtighed - den oversete bæredygtige dimension
Denne VIP-discussion faciliteres af Niels Bjørn, Urbanist, Ph.d. og formand for Tænketanken URBAN, som tager emnet op og stiller skarpt på den sociale bæredygtighed og den dertilhørende sociale ansvarlighed.

3. november

09.15-10.45: Design for Disassembly - hvor langt er vi og hvad er næste skridt?
Denne VIP-discussion faciliteres af Anne Beim, professor, ph.d. og Centerleder på CINARK. Anne Beim sætter rammen og faciliterer debatten om fremtidens byggematerialer. Blandt dagens talere og debattører er også Anke Oberender, centerleder i Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af affald (VHGB) og Mauro Lucardi fra JJW Arkitekter og Peter Grønlund fra LIVINGLab by DOVISTA.

Begge dage

Building Green Connections

Begge messen dage kan du deltage i vores matchmaking event, som vi arrangerer i samarbejde med Building Green, Cluster Excellence Denmark og Enterprise Europe Network. Det er i år 5. gang BGC er at finde på messen og det fejrer vi med VIP-profiler og forhåbentlig en masse gode møder som altid.

Læs mere om BGC her og opret din profil. Der er allerede over 80 spændende profiler fra en række forskellige lande. Husk at oprettet din profil hurtigst muligt og i hvert fald inden det går løs

Se også alle InnoBYGs aktiviteter på Building Green i en særlig udgave af vores nyhedsmail

Husk også at tilmelde dig messen - det kan du gøre lige her

Nyt InnoBYG magasin: Grønt Byggeri
Vi har netop udgivet første nummer af vores nye magasin "Grønt Byggeri" - et online medlemsmagasin.
 
I magasinet præsenterer vi blandt andet projektresultater og møder nogle af vores medlemmer.
 
Du kan læse magasinet online - eller få et trykt eksemplar på vores stand på Building Green.

Læs det her
Konference: Energieffektivitet i den tyske og danske byggebranche
Danske-Tysk Handelskammer vil i samarbejde med InnoBYG invitere dig til en konference om energieffektivitet i den tyske og danske byggebranche. Hør om den aktuelle status og fremtidige udvikling. Find ud af om ligheder og forskelle mellem de to lande - hvem tager føringen: Danmark eller Tyskland?

Førende tyske virksomheder vil præsentere deres nyeste løsninger og projekter i energirigtigt byggeri og renovering, herunder seneste fremskridt inden for teknologisker om belysning, opvarmning og isolering. Du vil få mulighed for at udvide dit netværk og udforske ideer til samarbejde mellem virksomheder.

Konferencen afholdes 8. november, kl. 12:45-17:00 i København. 

Arrangementet er gratis.

Læs mere om tilmelding og program her 
Innovationsnetværket Femern Belt holder sit første årsmøde
Den 10. november 2016 afholdes IFBs årsmøde med temaet "Hvad kan vi nå inden byggestart?". Årsmødet holdes hos RessourceCity i Næstved fra kl. 13-16. Det er gratis at deltage - tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig ved at send en mail til Netværksleder Marianne Meyer Jakobsen på mmj@dea.nu hvor du oplyser navn, virksomhed og email på den du tilmelder.

Læs invitationen her
Europæisk netværk med fokus på bæredygtigt byggeri - Du er velkommen til at være med!
Er du interesseret i biobaserede byggematerialer, anvendelsesmuligheder inden for træ og genanvendelse af byggematerialer? Så er vores nye netværk noget for dig!

Nyt InnoBYG projekt giver dig mulighed for at være med i et internationalt netværk, hvor du kan møde potentielle samarbejdspartnere, få ny viden om de faglige emner, komme med på spændende studieture og netværke med virksomheder og klynger fra Norge, Sverige, Polen og Østrig. Alle aktiviteter bliver skræddersyet til dine ønsker og interesser!

3. november kan du besøg Energy Flex husene og deltag i workshop på Teknologisk Institut Taastrup om genanvendelse af byggematerialer og biobaserede materialer. Dagen afsluttes med aftenreception for de østrigske og danske deltagere på Østrigs Ambassade

Læs invitationen og programmet her 
InnoBYG
v/ Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4, DK-2630 Taastrup
Telefon: +45 72 20 29 89
E-mail: innobyg@teknologisk.dk
www.innobyg.dk
Mød os på LinkedIn
Følg os på Twitter
 

Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2016 InnoBYG v/Teknologisk Insitut, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp