Copy
InnoBYG Nyhedsmail nr. 1, den 24. januar 2013
Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
 
Kære medlem af InnoBYG samt modtager af nyhedsmail

2013 er allerede i fuld gang og første arrangement bliver afholdt i vores udviklingsprojekt ”Bygherrens Værdier” den 30. januar – du kan stadig nå at tilmelde dig, se hvordan længere nede i mailen.
 
Vores første Innovation Express projekt, Building Green Connections, som netop er afsluttet, har været på studietur i Østrig i slutningen af december. Foruden en masse tweets og flere blogs, er der kommet en case ud af turen, hvor virksomheden BURNBLOCK®, fortæller om turen og hvad de har fået ud af at deltage.
 
InnoBYG er igen i år samarbejdspartner på Building Green 2013, og vi har booket vores stand. Vil du også med på messen, kan du allerede nu reservere en stand – hvilket flere af udstillerne sidste år allerede har benyttet sig af. Alt det og meget mere kan du læse om i denne måneds nyhedsmail.
 
 
God læselyst!
 
 
De bedste hilsner
InnoBYG sekretariatet
 


KALENDER

30.01.2013:
Workshop i Bygherrens Værdier

27.02.2013:
Temadag "Scenarier for energiinfrastruktur i ny by "Vinge" og erhvervspark Copenhagen Cleantech Park"

 


Ny pris belønner renovering
Realdania og GI uddeler ny pris, der belønner Danmarks bedste renoveringsprojekt. RENOVER prisen 2013 skal inspirere til bedre renovering og skabe mere stolthed om den vigtige samfundsopgave det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse. Alle kan indstille projekter.
 
Mens alle flokkes om at sætte pris på nybyggerier, findes der ikke én eneste pris, der samlet hylder de gode renoveringsprojekter til gavn for brugernes livskvalitet, klimaet og samfundsøkonomien. Derfor har Realdania og GI, i forlængelse af en større renoveringskampagne, besluttet sig for at uddele den første pris, der hylder et samlet renoveringsprojekt, RENOVER prisen, der overrækkes ved et større festarrangement den 5. september 2013.
 

Workshop i Bygherrens Værdier
Den 30. januar holder projektet "Bygherrens Værdier" workshop.
 
Workshoppen omhandler økonomisk bæredygtighed, herunder værdisætning af bæredygtighed, totaløkonomiske betragtninger samt den mulige relation til certificeringsordninger.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Der er tilmeldingsfrist den 28. januar 2013.
 

EUopSTART - Åbent for nye ansøgninger
Siden d. 1. januar 2013 har der været åbnet for ansøgninger til EUopSTART.
 
EUopSTART er en ordning, der yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedelser til at deltage i udvalgte europæiske og internationale forskningsprogrammer.
 

Skab grøn vækst gennem klimatilpasning
Behovet for klimatilpasning er velkendt - nu skal vi finde løsningerne for håndtering af vandet i byerne.

Det første spadestik til udvikling af nye innovative løsninger tages den 6. februar 2013 kl. 15-18, hvor Realdania inviterer til KICK- OFF på initiativet "Klimaspring - fra vand til vækst".
 
Arrangementet vil kredse om hovedspørgsmålet for initiativet: Hvordan kan vi udvikle løsninger på tværs af vand- og byggebranchen, der er lige så grænseoverskridende, som vandet er det på sin vej gennem byen? Eller med andre ord: Hvordan kan vi tage et spring i måden vi udvikler tværgående klimatilpasningsløsninger på?
 
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Case: Netværk åbner døre i udlandet
En studietur til Østrig åbnede dørene for nye mulige samarbejdspartner og gav samtidig Flemming Riis fra virksomheden BURNBLOCK®, en idé om, hvad et 
netværk som InnoBYG kan bruges til – også uden for Danmarks velkendte rammer.

Billedet forestiller en brandtest af legehus med og uden BURNBLOCK®

Kom med til Temadag om ”Scenarier for energiinfrastruktur i ny by  ”Vinge” og erhvervspark, ”Copenhagen Cleantech Park
Den 27. februar fra kl. 12-16, kan du høre resultaterne fra et EUDP projekt fra Frederikssund Kommune, hvor formålet har været at udvikle scenarier ((decentrale, semi-decentrale og centrale) for energiforsyningsinfrastrukturen i det oprindeligt kaldet ”Ny By og Erhvervspark i St. Rørbæk”. 
 
Vinge er en helt ny bydel, hvor der forventes at 14. – 16.000 indbyggere vil bo om 30-40 år. Det overordnede mål har været fuld CO2 neutralitet i driftsfasen, en robust energiforsyning til fremtidens byggerier og anvendelige anbefalinger, som kan blive brugt af Frederikssund Kommune i det videre planlægningsarbejde på kort og langt sigt.
 
Hør blandt andet oplæg fra Frederiksund Kommune, Frederiksund Erhverv, Teknologisk Institut, Rambøll og NIRAS.
 
Temadagen afholdes i samarbejde med InnoBYG og VE-Net, på Teknologisk Institut, Tåstrup. Det er gratis at deltage.

Læs mere og tilmeld

Join BauZ! International Congress 
From Feb. 21st to 22nd, 2013 you can participate in BauZ! in Vienna, Austria.
 
BauZ! is focused on Sustainable Buildings in Cooperation with the Canadian Embassy Vienna.  Benefit from lectures, networking events, business-speed-dating, and the trade-fair BAUEN&ENERGIE. 
Organizer: IBO – Austrian Institute for Healthy and Ecological Building GmbH.

Want more information?

Book stand på Building Green 2013
InnoBYG er med som samarbejdspartner igen i 2013 på Building Green. Og vil du også have en stand på messen, så er det en god ide at booke den allerede nu. Over halvdelen af udstillerne fra 2012 har nemlig allerede sikret sig en stand på Building Green 2013, og grundet den store tilslutning er messen i 2013 udvidet med over 20 %.

Det er i år muligt at booke store stande på balkonen, tæt på messens nye café og seminarlokale. I udstillerbrochuren fra 2013 finder du information om målgruppe, priser og ledige stande. 
Deltag i ENERGY MATCH på ENERGY EUROPE!
Danmark er hjemland for vedvarende energi og en ledende spiller inden for vedvarende energi på verdensplan.

ENERGY MATCH på ENERGY EUROPE er derfor det ideelle nationale og internationale udstillingsvindue samt det vigtigste mødested for alle i industrien.
 
På messens officielle matchmaking event, ENERGY MATCH, kan du møde nye samarbejdspartnere. Konceptet bag ENERGY MATCH er, at det skal være let at mødes med potentielle samarbejdspartnere på forhåndsbookede møder på eventen. Først skal du blot registrere dig med en kort profil på eventens hjemmeside, så du er klar til at booke møder. Du kan booke 1:1 møder på ENERGY MATCH på www.energymatch.dk, det er gratis at deltage.

Gå til Energymatch website

InnoBYG
v/ Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4, DK-2630 Taastrup
Telefon: +45 72 20 29 89
E-mail: innobyg@teknologisk.dk
www.innobyg.dk
Mød os på LinkedIn
 

Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2013 InnoBYG v/Teknologisk Insitut, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp