Copy
InnoBYG nyhedsmail nr. 4, den 30. april 2015
Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
 

Kære læser

Foråret er kommet og maj måned byder på flere spændende arrangementer, som du kan læse mere om i denne nyhedsmail.

Er du medlem af InnoBYG, har vi samlet hele 5 gode rabatter og fordelagtige priser, alle til konferencer, temadage og workshops i både ind- og udland! 

I denne mail kan du også læse nyt fra InnoBYG spireprojektet om mikroprojektering, og så er fortættet byggeri med lette materialer klar til projektets første temadag, læs hvordan du kommer med i denne mail. Husk at du altid kan følge alle InnoBYGs spireprojekter på hjemmesiden, hvor projektlederne løbende vil blogge om projektets udvikling og aktiviteter.  

Du kan i denne mail også læse, hvordan du får indflydelse på en investering af 900 mio. kr, lære Månedens Medlem bedre at kende og så afslører vi næste InnoBYG aktivitet i en nordbornholmsk havneby. 

I ønskes alle en god bededagsferie.

God læselyst!

De bedste hilsner
InnoBYG sekretariatet
 


KALENDER

5. maj 2015:
Konference med Dansk-Tysk Handelskammer

20. maj 2015:
Temadag: Bygninger med bærende bygningsdele af træ 

20. - 22. maj 2015:
EUREKA DAY &
Impact Design Thinking Workshop

20. - 21. august 2015:
7PHN konference

11. - 14. juni 2015:
Folkemødet 2015

Ses vi på Folkemødet?
Folkemødet 2015 på Bornholm nærmer sig, og vi er glade for at kunne fortælle, at InnoBYG er ved at lægge sidste hånd på planlægningen af et spændende event med Dansk Byggeri.

Hvis du er på Folkemødet på åbningsdagen, torsdag den 11. juni, får du her mulighed at netværke med andre byggefolk. Det bliver hverken politisk eller folkeligt – til gengæld bliver ’Missionshuset’ et mødested, hvor du lige kan holde en pause og få netværket med byggefolket.

Der kommer mere info ganske snart. Vi glæder os!
Sidste chance for tilmelding! Dansk-tysk materialeinnovation
Tirsdag den 5. maj 2015 inviterer InnoBYG og Dansk-Tysk Handelskammer til konference om byggeriets nye materialer. Kom og bliv inspireret af danske og tyske eksperter, arkitekter og materialeproducenter. Fokus er på innovative byggematerialer og bionik. Fra Danmark kan du blandt andet møde Stig Mikkelsen fortælle om udvikling af Odense cykelarena, og danske Torben Lenau og tyske Karl-Heinz Oeller fortælle om bionik.

Som InnoBYG medlem, kommer du med til reduceret pris.

Læs mere om konference og tilmeld dig

Fem tyske producenter med energieffektive produkter er i Danmark i forbindelse med arrangementet. Du kan møde virksomhederne på konferencen, men du har også mulighed at booke et besøg med en af dem, i dagene omkring konferencen.

Møderne har særlig interesse for rådgivere.

Læs mere her
Spirenyt: Mikroprojektering er et uudforsket område
I Spireprojektet Mikroprojektering er formålet at afklare, om der er et potentiale for at udvikle en metode, eller et værktøj, hvormed entreprenører og bygherrer kan hjælpes til at udføre en formel projektering af projekter, som hidtil ikke har været vurderet store nok til at kunne forsvare at projektere.

Projektet er i gang med at undersøge området om mikroprojektering efter lignende undersøgelser, men området ligner uudforsket land, er projektet ved at kradse i overfladen til noget nyt?

Læs projektetbeskrivelsen

Læs projektets blog 
Temadag: Bygninger med bærende bygningsdele af træ
Spireprojektet, Fortættet byggeri med lette materialer, er klar til projektets første åbne temadag under overskriften: Bygninger med bærende bygningsdele af træ: Arkitektur, byggesystemer og brandteknik. 

Du kan på dagen møde oplægsholdere fra Træinformation, C. F. Moller Architects i Sverige, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, KLH Massivholz GmbH og mange flere.

Temadagen afholdes onsdag 20. maj 2015 KL. 9.00-16.45, KADK, Arkitektskolen, København.

Læs mere om temadagen og tilmeld dig 

Som InnoBYG medlem kommer du med til halv pris.
Deltag i dansk delegation til EUREKA DAY
The Korea Institute for the Advancement of Technology (KIAT) arrangerer den 20.- 22. maj 2015, EUREKA DAY. EUREKA DAY er målrettet virksomheder, som søger partnere og forskningsinstitutioner, der ønsker at samarbejde i udviklingsprojekter finansieret af Eurostars.

Programmet løber over tre dage, og der forventes 300 koreanske og europæiske virksomheder. Temaerne for EUREKA day er: IT and convenient life / Healthy society into action / Safe and secure societies of tomorrow / Sustainable living for a greener future.
 
Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) giver tilskud til rejseomkostningerne og for danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) dækkes op til 50 % af udgifterne til transport og hotel (svarende til maks. 5.000 kr.).
 
Det er kun et begrænset antal pladser, som kan få tilskud og de besættes efter først-til-mølle princippet. For at understøtte dansk-koreansk samarbejde, planlægger Innovationsfonden og KIAT at lancere et fælles opslag for ansøgninger til Eurostars forud for eventen.

Hvis du er interesseret i at deltage i delegationen og ønsker mere information, kan du kontakte Maggie Lund fra InnoBYG, Horizon 2020 Koordinator, mxl@dti.dk / +45 7220 1735.
 
Læs invitationen og programmet
Workshop med InnoBYG-rabat: Impact Design Thinking
EPEA inviterer den 20. - 22. maj 2015 til den første internationale workshop: Impact Design Thinking. Workshoppen foregår over tre dage på Jomfruens Egede i Faxe Kommune, og er for de professionelle planlæggere på byggeområdet.

Det nyudviklede innovationsværktøj Impact Design Thinking, er en helt ny måde at skabe innovation i byggebranchen og bygger på to kendte værktøjer - bæredygtighedsprincipperne Cradle to Cradle (Impact) og innovationsprocessen Design Thinking.

Læs mere om arrangementet og programmet

10% rabat til InnoBYG medlemmer.
Månedens Medlem i maj: Danish Wood Technology
Danish Wood Technology arbejder med teknologiske løsninger på bæredygtig træbehandling. Vi gør meget ud af at samarbejde både nationalt og internationalt, for at udvikle, optimere og dokumentere processer inden for metoder til behandling af træ. DTW har mange udviklingsprojekter, bl.a. i samarbejde med Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen, førende producenter i Nordeuropa samt en EU-ansøgning under Horozon2020. 

Målet med Månedens Medlem er at give et indblik i de arbejds- og interesseområder, som netværkets medlemmer spænder over, og forhåbentlig kan det inspirere og føre til sparring og nye samarbejdsprojekter. 

Vil din virksomhed eller organisation også være Månedens Medlem? Vi har ledige pladser fra juni og frem, læs mere om hvordan I bliver det her

Læs mere om Danish Wood Technology her
Få indflydelse på teknologiudvikling!
På portalen bedreinnovation, kan du frem til den 14. maj deltage i debatten om, hvordan samfundet skal investere 900 mio. kr. i Danmarks ni GTS-institutter. Investeringen betyder, at GTS-institutterne kan udvikle nye teknologier og løsninger, der flytter danske virksomheder i deres arbejde med innovation.

I InnoBYG har vi to GTS-institutter blandt vores konsortiepartnere: DBI og Teknologisk Institut. Blandt de over 100 forslag til resultatkontrakter, har vi fundet 12, der kan være relevante for bæredygtigt byggeri.

Man kan få indflydelse ved at kommentere på forslag, som er relevante for ens virksomhed eller organisation. Kommentarerne bidrager til vurderingen af projektforslagenes relevans, og om de skal udvikles til reelle forslag til nye projekter.

Læs blogindlægget her 
Kom til den bæredygtige konference, 7PHN, med InnoBYG-rabat!
InnoBYG er partner på den 7. Passivhus Norden konference kaldet 7PHN, der er arrangeret af Passivhus.dk, KADK og DTU, og afholdes 20. -21. august. 

På konferencen vil nordens eksperter inden for bæredygtigt byggeri samles, for at diskutere aktuelle emner i branchen. Det bliver en konference, der skærer helt ind til benet og sætter ord på de uudtalte problemer, der er i byggebranchen. Programmet er omfattende og favner ca. 80 foredragsholdere, som fremlægger hver deres problemstilling, prominente keynote speakers, opsigtsvækkende workshops og match making på tværs af faggrænser.

Både arkitekter, forskere, ingeniører, producenter, entreprenører og bygherrer deltager traditionelt på konferencen. Der forventes 500 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Læs programmet og tilmeld dig og dine kolleger her

Som InnoBYG medlem kommer du med til early bird pris, hvor du indtil den 20. maj får 1000 kr. i rabat.
InnoBYG
v/ Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4, DK-2630 Taastrup
Telefon: +45 72 20 29 89
E-mail: innobyg@teknologisk.dk
www.innobyg.dk
Mød os på LinkedIn
Følg os på Twitter
 

Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2015 InnoBYG v/Teknologisk Insitut, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp