Copy
InnoBYG Nyhedsmail nr. 8, den 23. august 2012
Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri
 
Kære medlem af InnoBYG samt modtager af nyhedsmail

Vi håber I alle har haft en dejlig sommer og ladet batterierne op til et efterår med masser af aktiviteter.

Der er stadig få pladser tilbage til vores on-site besøg den 20. september og det samme gælder for vores studie- og netværkstur til Aarhus den 1. november.

Vi håber også at se rigtig mange af jer på årets Building Green messe i Forum, den 10. og 11. oktober. Sammen med blandt andre EEN, faciliterer InnoBYG et nyt spændende tiltag på messen – muligheden for at booke 1:1 møder forud for messen. Tiltaget hedder Building Green Connections, og allerede nu kan du lægge din profil op og fra den 10. september går det løs med at booke møder. Mød blandt andre C.F. Møller Architects, Icopal, Udenrigsministeriet, Smith Innovation og Gaia Solar A/S. Læs mere og opret din egen mødeprofil længere nede i nyhedsmailen.

Vores konferenceprogram for Efterårskonferencen 2012 ser også snart dagens lys, men allerede nu kan vi afsløre, at vi har dedikeret InnoBYG’s efterårskonference til – sammen med alle interesserede – at finde 5 anbefalinger til, hvordan vi får kickstartet energirenoveringen. De 5 anbefalinger videregives til arbejdsgruppen for regeringens energirenoveringsstrategi samt regeringens Vækstteam for energi og klima.


De bedste sensommerhilsner

InnoBYG sekretariatet
 


KALENDER

10.-11.10.2012:
Onsite-besøg på Skodsborgvej


10.-11.10.2012:

Building Green 2012

10.-11.10.2012:
Building Green Connections

01.11.2012:
Netværkstur til Aarhus med Byens Netværk og Almennet


14.11.2012:
InnoBYG Efterårskonference 2012

 


Stadig få pladser til on-site besøg i enfamiliehus
Sidste besøg i samarbejde med Videncenter for Energibesparelser i denne omgang, bliver i et enfamiliehus.

Huset ligger på Skodsborgvej i Nærum, og er en murermestervilla, opført i 1927. Her har familien igennem et års tid opgraderet villaen fra energiklasse G til D.

Vi møder blandt andet familien og hører om deres erfaringer med at være bygherre på projektet. Derudover vil der være faglige oplæg fra Thomas Guld, som fortæller om energivejlederrollen og tømrerarbejdet, samt et oplæg fra Susie Merete Frederiksen fra Videncenter for Energibesparelser, som stiller skarpt på det byggetekniske.

Læs mere og tilmeld dig (kun få pladser, derefter venteliste)
Få endnu mere ud af at deltage på Building Green 2012
Som noget nyt byder Building Green i 2012 på konceptet Building Green Connections, hvor du allerede før messen kan booke 1:1 møder på 20 minutter med nye mulige forretningspartnere fra byggebranchen. Nemt, enkelt og ganske gratis!
Det eneste du skal gøre, er at registrere dig med en kort profil og så er du klar til booke møder. Opret din profil allerede nu og:

• Styrk dit faglige netværk
• Find spændende samarbejdspartnere
• Udvid dine forretningsmuligheder

Der er allerede nu flere spændende profiler i databasen – mød blandt andre C.F. Møller Architects, DTU, Copenhagen Capacity, Autodesk/Betech data, Gaia Solar A/S, Icopal Danmark og Teknologisk Institut.

Læs mere og registrer dig i mødedatabasen
Samarbejd emed østrigske virksomheder
Vi har stadig brug for SMV'er og andre, som kunne tænke sig at være med i et spændende projekt, hvor vi kigger ud over landets grænser og udveksler viden og idéer med vores østrigske samarbejdspartnere, Wood Cluster Tyrol og Green Building Cluster of Lower Austria.

På Building Green 2012 kan du møde østrigerne, som kommer til Danmark for at møde danske virksomheder og forskere, blandt andet via det nye initiativ, Building Green Connections.

Vil du høre mere om mulighederne er du velkommen til at kontakte projektleder Peder Fynholm (pfy@teknologisk.dk - 72 20 23 33) eller InnoBYG sekretariatet.

Du kan også læse mere om projektet her
Blog nummer 4 fra Månedens blogger: Smart City: §1 Begynd med Byen, og gør den så begavet
"Start with the "City", then the "Smart" Som Phd. Jennifer Bélissent, med flere udtrykker det i deres europæiske forskningstekster om Smart Cities.

En god pointe, byerne findes jo allerede. Men hvordan forholder det sig med mulighederne for at invitere teknologiudbydere, systemproducenter, leverandører af rådgivning og løsninger til "Smart Cities" til genplanlægning af byerne? De muligheder er til stede. Evnerne og viljen findes. Så den del, udbuddet, er jo langt hen ad vejen på plads.

Læs resten af bloggen

Læs Morten M. Westergaards første blog
Efterlysning: teknologier til skotsk "zero waste house"
Via Enterprise Europe Network har InnoBYG fået denne spændende henvendelse fra Skotland om "A high profile international innovation park focused on sustainable construction has been recently launched in Scotland (UK)".

De efterspørger teknologier til et "zero waste house" som skal bygges senere i år. Synes du det lyder spændende kan du læse mere i vores projektopslag, hvor du også kan finde kontaktperson. Deadline er den 7. september.

Læs mere om projektet her
Studietur til Aarhus med Almennet og Byens Netværk (kun få pladser tilbage)
Den 1. november sætter vi kurs mod det jyske på vores netværkstur med AlmenNet og Byens Netværk, hvor vi bl.a. skal se nærmere på 2 ambitiøse energirenoverede projekter, Ringgården og Langkærparken.
Turen går også til Aarhus havn, hvor et af Europas største havnefront projekter lige nu er i fuld gang. Udover en rundvisning på havnen, kommer vi helt tæt på havnens ikonbyggeri, Lighthouse*.

Det er gratis at deltage i turen for medlemmer af InnoBYG.

Læs mere om turen

Få konkrete anvisninger til, hvordan byggeriets parter kan realisere fremtidens energi- og bæredygtighedskrav
Den 7. november (Taastrup) og den 20. november (Aarhus), kan du komme med til konference med fokus på, hvorledes man sikrer sig gode lavenergiboliger, der opfylder fremtidens energi- og bæredygtighedskrav.

På konferencen vil der også være demonstration af højteknologiske materialer og komponenter, der kan skabe fremtidens energieffektive boliger i Danmark og udlandet.

Som medlem af InnoBYG får du 10 % rabat på din deltagelse i konferencen.

Læs mere her

InnoBYG
v/ Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4, DK-2630 Taastrup
Telefon: +45 72 20 29 89
E-mail: innobyg@teknologisk.dk
www.innobyg.dk
Mød os på LinkedIn
 

Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2012 InnoBYG v/Teknologisk Insitut, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp