Copy
InnoBYG nyhedsmail nr. 11, den 30. november 2015
Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

Kære læser

2015 er snart et overstået kapitel, men vi har lige en række spændende aktiviteter i december, som du stadig kan nå at deltage i.

Den 16. december kan du komme med til InnoBYG arrangement med internationalt fokus, da vi stiller skarpt på bæredygtig eksport for byggevirksomheder. I denne mail kan du også læse mere om, hvordan du får råd og vejledning omkring EU-støtte inden for cleantech. Vil du hellere ud at rejse, forslår vi den bæredygtige konference i Wien i slutningen af januar - og vi har endda sørget for rabat til turen.

Der er også nyt fra spireprojekterne, debatindlæg fra InnoBYGs styregruppeformand, og så ser vi også lidt fremad og afslører dato og emne for vores forårskonference 2016.

Sidst, men ikke mindst, stiller vi endnu engang skarpt på et af medlemmerne i InnoBYG. Se hvem du kan lære bedre at kende i denne mail. De bedste hilsner InnoBYG sekretariatet på

God læselyst!

De bedste hilsner
InnoBYG sekretariatet
 
 


KALENDER

3. december 2015:
Netværksmøde i Skanderborg

16. december 2015:
Bæredygtig eksport for byggevirksomheder

17. december 2015:
Temadag om energirenovering 2020

7. januar 2016:
EU støtte om Cleantech

20. april 2016:
Forårskonference 2016

Bæredygtig eksport for byggevirksomheder - kom ud over Danmarks grænser!
Der er brug for danske virksomheders kompetencer og produkter uden for landets grænser. En række lande skal både bygge nyt og renovere mange kvadratmeter. Og de har fokus på bæredygtighed, energieffektive komponenter og løsninger, hvilket er et oplagt muligt marked og en unik mulighed for danske virksomheder for at skabe nye forretningsområder - både på vores nærmarkeder og på mere eksotiske markeder.

I samarbejde med Teknologisk Institut, inviterer InnoBYG til eftermiddagsarrangement, 16. december 2015,  hvor vi ser nærmere på de specifikke markeder og de oplagte muligheder.

Arrangementet afholdes 16. december 2015 kl. 13-16 hos Teknologisk Institut i Taastrup, bygning 8. Det er gratis at deltage.

Læs mere og tilmeld dig 
Papiruld Danmark er Månedens Medlem i december! 
Papiruld Danmark A/S har siden 1989 produceret isoleringsmaterialet papiruld ud af genbrugspapir fra overskuds- og returaviser.

Papiruld Danmark finder det utroligt relevant at være en del af InnoBYG netværket, for at blive fagligt opdateret inden for den bæredygtige byggebranche, heriblandt byggemetoder, byggematerialer samt løsninger. Derudover har Papiruld Danmark en forventning om at skabe netværk, som giver mulighed for at etablere nye bæredygtige byggeprojekter sammen med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere om Månedens Medlem her 

Vil din virksomhed eller organisation også være Månedens Medlem? Det er gratis at være med, og vi har ledige pladser fra januar og frem, læs mere om hvordan I bliver det her
Bygninger har en central rolle i den grønne omstilling!
Uden mål er det svært at score. Sådan er det i sportens verden - men også når det gælder den grønne omstilling, og siden den nye regering kom til i sommer, er der sendt helt andre signaler om mål og midler for den grønne omstilling. Det har skabt masser af usikkerhed i det erhvervsliv, der har fokus på området.

For hvad er ambitionerne, og hvad vil regeringen investere i den grønne omstilling? Er der øje for, at en ambitiøs målsætning for den danske energipolitik kan omsættes til indtjening for Danmark?

Det er der forskellige svar på.


Læs resten af debatindlægget af Michael H. Nielsen, styregruppeformand i InnoBYG og direktør i Dansk Byggeri, her
Sæt kryds i kalenderen! Forårskonference 2016
Under overskriften Innovation og smarte teknologier, inviterer InnoBYG og Robocluster til forårskonference 2016, den 20. april. 

Det bliver en konference om robotter, droner og teknologi i byggeriet – en hjælpende hånd i arbejdsdagen!
– Hvad kan vi, hvor langt er teknologierne og hvorfor skal vi satse på ”de smarte” teknologier i byggebranchen?

Hold øje med hjemmesiden for mere information - men sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Projektnyt - Kommende workshop om designkoncepter
I starten af det nye år vil projektet om anvendelse og håndtering af affald og ressourcer, præsentere de første resultater af deres arbejde i forbindelse med en workshop. Derudover vil projektet sætte gang i yderligere projektaktiviteter, og i den forbindelse ønskes et indledende samarbejde med relevante større bygherrer og kommunale myndigheder. 

Er du interesseret i at bidrage til projekt, så læs mere her 

Energirenovering 2020 - en udfordring til dansk byggeri
Teknologisk Institut i Aarhus inviterer til temadag 17. december om energirenovering. InnoBYG er samarbejdspartner på temadagen.

En omfattende energirenovering skal bidrage til at halvere energiforbruget i bygningsmassen hvis 2050 målet om 100% VE dækning skal opfyldes. Indlæggene på temadagen dækker de væsentligste forhold af betydning for igangsættelse af energirenoveringsprojekter. Sidste indlæg præsenterer et eksempel på et beslutningsstøtteværktøj til dialogen mellem bygherre og rådgiver.

Det er gratis at deltage.

Læs mere om temadagen og tilmelding 
Blog-nyt! Besøget hos Det Åndbare Hus 
Den 5. november var godt 30 deltagere med Byens Netværk, IDA Bygningsfysik og InnoBYG, på tur til Det Åndbare Hus. Spørgelysten var stor og dagen bød på både rundvisning og oplæg om huset og de målinger, som Teknologisk Institut skal foretage i huset over de næste to år.

Der var stor interesse for at se Det Åndbare Hus og pladserne var udsolgte, da dørene til det spændende hus med diffussionsåbne konstruktioner og miljøvenlige, bæredygtige byggematerialer, blev slået op og deltagerne inviteret indenfor.


Læs resten af netværkslederens blog
Nyt fra Horizon 2020

Arbejdsprogrammer 2016-2017

Europa-Kommissionen vil investere næsten 16 milliarder € i forskning og innovation i de næste to år under Horisont 2020, EU's forsknings og innovations finansieringsordning, efter et nyt arbejdsprogram for 2016-17 blev vedtaget den 13. oktober 2015.

InnoBYG vil fortsætte med at hjælpe medlemmerne til at definere "calls", finde partnerne - både nationalt og internationalt, rådgive om ansøgning og budgetplanlægning samt regler og reguleringer vedrørende Horizon 2020.
Læs hvilke calls, som anbefales til InnoBYG medlemmer 

Workshop i Aarhus: H2020 og SME Instrumentet
InnovationsAgenterne hos GTS-nettet afholder tre workshops for potentielle ansøgere til EU's Horizon2020 for forskning og udvikling. Temaet er Horizon2020’s ”Industrial Leadership” og især SME-Instrumentet der har fokus på små - og mellemstore virksomheder.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs mere her

Vil du vide mere om Horizon 2020 aktiviterne er du velkommen til at kontakte InnoBYGs koordinater for internationale aktiviteter, Maggie Lund på mxl@teknologisk.dk eller på telefon: 7220 1735

Kom til konference om bæredygtigt byggeri i Wien med betalt hotel og konferencedeltagelse!  
Vil du være med til BauZ konferencen "Nyt fra gamle bygninger - renovering, anvendelse til nye formål, genbrug " den 27.- 29. januar 2016 i Wien?
 
Så kan du som InnoBYG medlem få hotellet (to nætter) og omkostningerne for konferencedeltagelse betalt af den østrigske ambassade ADVANTAGE AUSTRIA og IBO (Austrian Institute for Healthy and Ecological Building).
 
Konferencen retter sig primært mod arkitekter, byplanlæggere, ingeniører og andre aktører inden for bæredygtigt byggeri, recycling, renovering og genanvendelse i byggeri.
   
NB! Der er begrænsede antal pladser! 

Skulle du have spørgsmål eller er du interesseret i at komme i betragtning til pladserne, er du velkommen til at kontakte InnoBYGs koordinater for internationale aktiviteter, Maggie Lund på mxl@teknologisk.dk eller på telefon: 7220 1735.

Læs mere og se programmet her
Få del i de mange milliarder til grøn vækst i EU
Den 7. december inviterer Væksthuset, EU-DK support og Enterprise Europe Network til masterclass, hvor der sættes spot på mulighederne for EU-støtte inden for udviklingen og afprøvning af cleantech - miljø og energi løsninger.

EU har afsat over 100 milliarder kroner til cleantech-løsninger og yderligere 100 milliarder kroner til udvikling af nøgleteknologier, som skal gøre industriproduktionen grønnere.

På arrangementet får du indblik i mulighederne for at bruge EU-funding til at sætte fart på innovationsprojekter, hands-on erfaringer med at finde partnere og lave en ansøgning samt muligheden for at netværke med eksperter på området. Derudover kan du få et overblik over, hvem der kan hjælpe jer videre.
 
Det er gratis at deltage. 

Dato og tid: 07. december kl. 14.30 – 16.00 + 1:1 sparring om dit projekt frem til kl. 17.00
Sted: Symbion, lokale K2, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

Læs mere og tilmeld dig  
Netværksmøde i Skanderborg: (Efter)isolering og fugt
Netværket For Fremtidens Byggeri i Skanderborg afholder torsdag den 3. december, kl. 16-18, et netværksmøde om isolering - herunder især efterisolering - som kan give fugtskader og skimmel, hvis ikke man passer på. Hvor er problemerne, og hvad kan man gøre for at undgå dem?

Jørgen Nymark Klavsen, konsulent i indeklima og bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut, har undersøgt mange fugtskader i huse. På netværksmødet deler han ud af sin store erfaring. 

Netværksmødet afholdes i konferencesalen på rådhuset i Skanderborg, Adelgade 44. 

Læs mere om Netværket For Fremtidens Byggeri i Skanderborg

Læs mere om arrangementet og tilmelding
InnoBYG
v/ Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4, DK-2630 Taastrup
Telefon: +45 72 20 29 89
E-mail: innobyg@teknologisk.dk
www.innobyg.dk
Mød os på LinkedIn
Følg os på Twitter
 

Følg os på LinkedInFølg os på Twitter | Videresend til en ven
Copyright © 2015 InnoBYG v/Teknologisk Insitut, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp