Nyt fra Bruxelles - 31. januar 2017 
Se nyhedsbrevet i din browser 

FINANSIERING
TIPS OG TRICKS TIL DIT ENERGIPROJEKT
Europa-Kommissionen ser øgede investeringer i bæredygtige energiformer som det bedste værktøj til arbejdet med grøn omstilling i Europa. Det var en af grundpointerne ved Energy Efficiency Finance Market Place, en stor konference den 18. og 19. januar i Bruxelles.

Her blev de nyeste projekter og initiativer til finansiering af grønne projekter præsenteret for den europæiske energibranche - blandt andet reference-platformen DEEP, der kan klæde fremtidens energiprojekter på med en række åbne datasæt. 

LÆS MERE OM FINANSIERING TIL ENERGI-PROJEKTER

NYT KLYNGEPROJEKT
NORGE OG DANMARK ARBEJDER SAMMEN I NYT PROJEKT
Norway – Denmark Caretech Cluster Collaboration (NorDen 3C) er et nyt klynge-til-klynge samarbejde mellem danske Welfare Tech og norske Norwegian Smart Care Cluster. Det primære formål med samarbejdet er at understøtte små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) internationalisering ved deling af blandt andet markedsindsigt, matchmaking, deling af netværk og understøttelse af danske og norske SMV’ers forsknings- og udviklingsansøgninger.

LÆS MERE OM DET DANSK-NORSKE SAMARBEJDE

SE VIDEO
KAMI STÅL FIK HJÆLP AF ENTERPRISE EUROPE NETWORK
KAMI Stål fra Faaborg specialiserer sig i alle former for stålarbejde. I 2015 fik virksomheden med hjælp fra Enterprise Europe Network en stor ordre i hus hos et minikraftværk i Norge. Det er der nu kommet en film ud af, hvor KAMI Stål fortæller om, hvordan Enterprise Europe Network førte dem til nye markeder.

SE VIDEO: "DATING SITE FOR VIRKSOMHEDER"

NYE PRAKTIKANTER
MØD PERNILLE, HEINRICH OG MALENE
Det Syddanske EU-Kontor siger pænt goddag til kontorets nye praktikanter ved indgangen til februar 2017.  Pernille Hansen er ny praktikant, og hun får følgeskab af Heinrich Berwald og Malene Lindholm, der allerede har tilbragt et halvt år i praktik på kontoret.

LÆR PRAKTIKANTERNE BEDRE AT KENDE

PRAKTIK I BRUXELLES
VI SØGER PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET
Det Syddanske EU-Kontor søger tre praktikanter, der vil bruge et halvt år af deres studietid i Bruxelles. Praktikken strækker sig fra august 2017 til januar 2018 - og der er frist for ansøgere den 24. februar. 

LÆS MERE OM PRAKTIK I BRUXELLES

ENERGI-UGE
NOMINER DIT ENERGIPROJEKT TIL EUSEW 2017
Så er det tid til at nominere de bedste og mest interessante energiprojekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet.

Project Zero fra Sønderborg har tidligere vundet prisen, og hvis du arbejder med et nyskabende projekt, som beviseligt er med til at reducere energiforbruget eller fremme den vedvarende energi, kan du måske komme med i kapløbet om årets EU’s Sustainable Energy Awards.

Prisen uddeles i Bruxelles i juni som et led i EU’s Sustainable Energy Week (EUSEW), der for 12. gang bliver afholdt i EU's hovedstad. 

EUSEW 2017 - PRIS OG ENERGI-UGE
NYE INDKALDELSER

INDKALDELSER
BRINT OG BRÆDSELSCELLER
Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking har offentliggjort nye indkaldelser for 2017 indenfor brint og brændselsceller.
Indkaldelserne består af 24 emner, der omhandler transport, energi og tværgående emner. 

I forbindelse med de nye indkaldelser er der infodag i Bruxelles den 2. februar, hvor Det Syddanske EU-Kontor deltager. Du kan kontakte EU-konsulent Thomas Jensen for spørgsmål vedrørende de nye indkaldelser og infodagen. 

MERE OM DE NYE INDKALDELSER

MORGENMØDE OG FRIST FOR ANSØGERE
EUROPA FOR BORGERNE
Europa for Borgerne har deadline for ansøgninger den 1. marts 2017, hvilket betyder, at det nu er muligt at sende ansøgninger til samtlige programpuljer. 

SØG OM STØTTE GENNEM EUROPA FOR BORGERNE

BLIV HØRT
HVAD MENER DU OM CREATIVE EUROPE
Europa-Kommissionen vil gerne høre, hvad du mener om Create Europe-programmet, der støtter projekter i den kulturelle og kreative sektor. Det er blandt andet målet, at høringen skal indsamle relevante erfaringer til den videre udvikling af programmet. 

DIN MENING OM CREATIVE EUROPE
Website
LinkedIn
Facebook
Twitter
Instagram
South Denmark European Office | Avenue Palmerston 3 | 1000 - Bruxelles | Belgium | Tlf: (+32) 2 285  40 95

Info@southdenmark.be | Afmeld nyhedsbrev 







This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
South Denmark European Office · Avenue Palmerston 3, 3 floor · Bruxelles 1000 · Belgium