Cyklistforbundet inviterer endnu en gang skoleelever fra alle klassetrin til at træde i pedalerne, når Alle Børn Cykler-kampagnen løber af stablen på skoler over hele landet til september. Årets hovedpræmie er mountainbikes til hele klassen OG klassens lærer. Så der er noget at kæmpe for 😊
Så skal din klasse også være med i Danmarks sjoveste skolecykeldyst i år? Så skriv Alle Børn Cykler i kalenderen allerede nu. Tilmeldingen åbner den 2. maj.
Nyt til udskolingen
I år kan udskolingsklasserne se frem til en helt ny, skræddersyet indsats med aktiviteter, der skal skabe større bevidsthed hos eleverne om cyklens mange fordele - både for dem selv og for vores samfund.
Vind lækre cykler til hele klassen - og læreren
Hovedpræmien i Alle Børn Cykler 2022 er en toplækker mountainbike af mærket Principia til alle elever og læreren i vinderklassen.
Årets hovedpræmie er sponsoreret af HF Christiansen.