Copy
Du modtager denne mail, da du er tilmeldt MARCODs nyhedsbrev.
Tlf. +45 23 32 03 32
E-mail: info@marcod.dk

MARCOD nyhedsbrev nr. 2 / 2015

– maritime nyheder til Det Blå Nordjylland

Formålet med dette nyhedsbrev er at give maritime virksomheder i Nordjylland mulighed for at holde sig opdateret med sidste nyt fra MARCOD samt udvalgte branchenyheder med relevans for Det Blå Nordjylland.

Nyt vækstprogram til maritime virksomheder i Nordjylland
MARCOD har fået tildelt EU-midler til et nyt maritimt vækstprogram, som skal sparke gang i væksten i små og mellemstore nordjyske virksomheder i den maritime branche i 2015-16. Ambitiøse nordjyske maritime virksomheder får i programmet mulighed for at få tilført eksterne ressourcer, der skal hjælpe med at realisere den enkelte virksomheds vækstpotentiale. Rådgivningen skal resultere i en individuel vækstplan for de deltagende virksomheder, som skal være med til at holde virksomheden på vækstsporet fremadrettet.
Læs mere her:
http://www.marcod.dk/det-maritime-vaekstprogram

Kontakt dit lokale erhvervskontor på telefon 70 15 16 18 for at høre mere om programmet.
Du kan også kontakte Projektleder Allan Hejslet på tlf. 30 13 30 43 eller mail: ah@marcod.dk

Maritime kompetenceudviklingsaktiviteter i 2015
MARCOD arbejder bl.a. med at støtte op om kompetenceudviklingen i regionen i samarbejde med det Maritime Brancheudviklingscenter (www.mbuc.dk) og de maritime uddannelsesinstitutioner.

Nedenfor kan du se aktivitetsplanen for de senest udviklede produkter - for mere information kontakt info@mbuc.dk eller telefon: 96 20 88 88.

Kommende kurser - se datoer samt materiale her

  Grundlæggende Maritim Sikkerhed   10 - 12 juni 2015
  12 - 14 august 2015
  14 - 16 oktober 2015
  Maritim Projektleder (stadig ledige pladser)   23 april 2015
  20 august 2015
  Maritimt teknisk engelsk   7 og 14 september 2015

Er du interesseret i maritime praktikanter eller vil du bidrage med emner til semesteropgaver?
Det er vigtigt, at vi kan fastholde og tiltrække unge i den maritime branche i Nordjylland samtidig med, at vi driver og udvikler vores maritime virksomheder. Derfor kontakt gerne MARCOD, hvis du har lyst til og brug for at få en (maritim) studerende tilknyttet din virksomhed for at løse en afgrænset opgave i en periode. Der kan f.eks. være tale om et bachelorprojekt for én eller flere studerende på maskinmesteruddannelsen på Martec, der kan være tale om en projektopgave for en gruppe studerende på AAU inden for mange fagområder eller der kan være tale om studenterjob.

Din virksomhed får løst en opgave og de unge får indblik i karrieremulighederne i den maritime branche i Nordjylland, hvorigennem vi kan fastholde flere unge og deres kompetencer efter studielivet i Nordjylland.  
For nærmere information kontakt venligst Erik Møller på tlf.: 26 85 32 05 eller mail: em@marcod.dk

Maritime lærlinge
Med baggrund i fortsat stigende vækst og ønske om gerne at ville tiltrække flere dygtige unge til den maritime branche samt øge antallet af faglærte, indgik fire maritime virksomheder (Orskov Yard A/S, Vestergaard Marine Service A/S, MAN Diesel & Turbo samt Hirtshals Yard A/S) et samarbejde omkring ansættelse af en fælles maritim uddannelseskoordinator med base i MARCOD i 2014. I ordningen er der ligeledes 6 sleeping partners, der støtter op omkring ordningen: Karstensens Skibsværft A/S, Hytek A/S, Scanel A/S, Victor A/S, Norisol A/S samt Imers Industrimontage ApS. Siden juni 2014 de 4 virksomheders samlede antal lærlinge øget fra 38 til 52, fordelt på smede, skibsmontører og industriteknikere.

Der arbejdes i øjeblikket på en rotationsordning blandt skibsmontørlærlingene. Med dette tiltag højnes uddannelsesniveauet for lærlingene, som får mulighed for at dygtiggøre sig på en anden virksomhed med de arbejdsprocesser, som lærlingen ikke har mulighed for hos egen læremester.

Læs mere om ordningen her eller kontakt Anette via mail: ahs@marcod.dk  eller mobil 22 62 48 99
Der arbejdes pt. med at etablere tilsvarende ordninger andre steder i Nordjylland.  

På billedet nedenfor ses lærlinge, som alle er omfattet af den maritime lærlingeordning. Ordningen faciliteres af MARCOD
På billedet ses lærlinge som alle er omfattet af den maritime lærlingeordning som faciliteres af MARCOD

Danish Maritime Days 2015
For 2. år i træk løber Danish Maritime Days (DMD) ad stablen i uge 41. DMD er en aktivitet i regeringens blå vækstplan, som sætter fokus på det blå Danmark i et internationalt perspektiv. I 2014 blev der afviklet 60 maritime arrangementer over hele Danmark i løbet af ugen. MARCOD sætter fokus på det blå Nordjylland i uge 41 i 2015. Mandag den 5. oktober 2015 sætter samarbejdspartnerne Dansk Metal, Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Maskinmestrenes Forening samt MARCOD fokus på erhvervsuddannelser og jobmuligheder i den maritime industri i Nordjylland, hvor 9. klasses folkeskoleelever inviteres på virksomhedsbesøg i henholdsvis Frederikshavn, Skagen, Hirtshals og Hanstholm. Læs mere om Danish Maritime Days her

Danish Maritime Fair 2015
MARCOD arrangerer igen i år en fællesstand for de maritime virksomheder i Nordjylland på Danish Maritime Fair i København. Messen er en af aktiviteterne under Danish Maritime Days, som sætter fokus på den martitime branche. Er jeres virksomhed interesseret i at deltage på Danish Maritime Fair?
Kontakt venligst Lisa Hansen, kommunikationsmedarbejder i MARCOD på tlf. 28 18 57 18 eller mail: lh@marcd.dk                     
Læs mere om Danish Maritime Fair her

MBO konferencen 2015 (Maritime Business Opportunities)
MBO 2015 konferencen blev med stor succes afholdt i Aalborg den 5. marts 2015. Konferencen bød på mange interessante indlægsholdere, som gjorde de knapt 100 deltagere klogere på forretningsmulighederne i den maritime branche. Se billeder fra dagen her: 

Godt at vide:
 

Besøg marcod.dk
Følg os på LinkedIn
Tlf. +45 23 32 03 32
E-mail: info@marcod.dk

MARCOD er et maritimt videncenter. Vores mål er at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Vores ydelser er:

  • Maritim sparring og behovsafklaring til din virksomhed
  • Facilitering og udvikling af maritime netværk i de nordjyske havnemiljøer
  • Projektudvikling og fundraising
  • Maritime konferencer og temamøder
  • Maritim forskning og erhvervsPhd’ere

MARCOD er etableret ultimo 2010 og støttes af Vækstforum Nordjylland, Den Danske Maritime Fond samt nordjyske havne og kommuner. MARCOD er organiseret som en fond og har base i Frederikshavn.

 

Afmeld nyhedsbrev    Opdater din profil 

Email Marketing Powered by Mailchimp