Copy
Nyt Hospital Nordsjælland - Nyhedsbrev - Maj 2021
Byggeri i jordhøjde

Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland skrider planmæssigt fremad og et kig ud over byggepladsen viser heftig aktivitet overalt på pladsen. Rundt omkring på byggepladsen knejser ni majestætiske kraner, mens et hav af store maskiner gør sit til, at arbejdet bevæger sig i den rigtige retning.

Efter i lang tid at have støbt bundplade og gulvet i den 16.000m2 store byggegrube, er arbejdet nu godt i gang med at støbe vægge og tag på hospitalets kælder. Snart vil byggeriet bevæge sig over grundplan i Favrholm, og byggepladsen vil blive mere synlig for de mange bilister, der benytter Overdrevsvejen hver dag. Samtidig vil mange af de store jordbunker, der indtil nu har brudt horisonten på byggepladsen, blive tilbageført og brugt til at anlægge landskabet omkring hospitalet.

Byggepladsen set fra øst, marts 2021. På billedet kan man tydeligt se de fire kløverblade - bladet tættest på kameraet skal huse den fælles akutmodtagelse. 

Nord for hospitalet anlægges en serviceby, der skal forsyne hospitalet med varer og medicin, ligesom den skal lægge hus til hospitalets køkken. Ved at benytte en eksternt beliggende serviceby, kan tungere trafik holdes væk fra området nær hospitalet, der skal bruges til rekreative formål.

Livsnerven til hospitalet bliver en 129m lang tunnel, hvor igennem der vil blive transporteret varer frem og tilbage under jorden, som skal forsyne hospitalets afdelinger og centrale zoner med medicin, hjælpemidler og forplejning. Når byggeriet står færdigt, vil tunnelen dog ikke være synlig, idet den på sit laveste sted ligger mere end 4m under jorden.

Byggeriet set fra luften

I denne video kan du tage med drone rundt i luftrummet over den store byggeplads i Favrholm. Videoen er fotograferet i årets første kvartal og viser overgangen fra snedækket og frosthård jord, til solbeskinnet og forårsvarm byggeplads i april.

I videoen kan du bl.a. se de mange kraner og betonkanoner i aktion, og få et kig ned i tunnelen til hospitalskælderen.

Dronen vil følge projektet i tiden fremover, og vi vil løbende præsentere luftfotos og video her i nyhedsbrevet og på vores hjemmeside.

Podcast

Vores designchef Mette Stokholm har haft besøg af lokalradioen Mix FM på byggepladsen. Det blev til en god snak om hospitalets design og arkitektur, og hvilket unikt hospital, borgerne i Nordsjælland kan se frem til.

Du kan høre indslaget på Mix FMs hjemmeside her.

Facebook Facebook
LinkedIn LinkedIn
Instagram Instagram
Hjemmeside Hjemmeside
Email Email
Copyright © 2021 Nyt Hospital Nordsjælland


Ønsker du ikke at modtage disse emails?
Du kan opdatere dine præferencer eller opsige dit abonnement her.






This email was sent to <<Email-addresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Nyt Hospital Nordsjælland · Dyrehavevej 29 · Hillerod 3400 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp