Copy

Appen Cykelplanen lukkes ned

Vejvisnings-appen for supercykelstier Cykelplanen lukkes ned. Det har ikke været muligt at finde midlerne til at drifte og udvikle appen, så den kan fungere tilfredsstillende for cykelpendlere.

Derfor er det blevet besluttet politisk, at appen Cykelplanen lukkes ned pr. 01. maj 2019. Det betyder, at appen ikke længere bliver driftet og supporteret fra den 01. maj. Det er dog op til den enkelte bruger selv at slette appen fra telefonen, da den ikke kan slettes centralt.

Vi beklager meget, at appen må lukkes ned. Vi henviser til at bruge andre rutevejledninger for cykel til at finde vej.

Vi arbejder på andre løsninger
Vi arbejder på at få rutevejledning for supercykelstier ind på eksisterende platforme, som allerede bruges af mange cyklister. Vi vil naturligvis informere, når der er nyt herom.

Samtidig arbejder vi på at udvikle trafikinformation til cykelpendlere. I dag findes der mange tilbud med trafikinformation til pendlere, der tager bil, bus eller tog, mens lignende tiltag endnu ikke findes til cyklister. I samarbejde med Epinion er vi i gang med at undersøge cykelpendleres behov for trafikinformation, hvor vi fokuserer på, hvilken information der kan gavne pendlere på deres daglige cykelture. Forhåbningen er at få indarbejdet trafikinformation til cyklister i eksisterende platforme eller en ny platform, som driftes af en national eller international central enhed.

For spørgsmål eller kommentarer til lukningen af appen kan du skrive til supercykelstier@tmf.kk.dk  

 
Læs mere om trafikinformation her
Facebook
Twitter
Link
Website
Email
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2019 Supercykelstisamarbejdet, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp