OM OS   STØT   KONTAKT  

Glædelig 8. marts


Kære <<First Name>>

I Mali har kvindernes internationale kampdag i år fået temaet "Kvinders rolle i fredsskabelse".

For ligesom det var kvinder og piger, som konflikten sidste år gik aller hårdest ud over, så har de også en vital rolle i den fredsproces, der nu er i gang. Det er vigtigt at det ikke kun er soldater og militser, der bliver anerkendt, når landet skal komme videre, og der skal skaffes retfærdighed oven på de overgreb, der fandt sted.

Retfærdighed er også, hvad "Giv en pige ret"-kampagnen handler om. Det gælder ikke mindst op til de kommende lokalvalg i Mali her i foråret. Uden et identitetskort kan kvinderne ikke stemme, og uden stemmeret bliver kvinderne - igen - alt for dårligt repræsenteret til skade for dem både i fredsprocessen og for deres muligheder for at kæmpe imod den kampagne fra fundamentalistiske kræfter, der truer deres rettigheder.

Derfor sætter vi i Kvindernes U-landsudvalg igen fokus på "Giv en pige ret" den 8. marts.
 
Derfor er det muligt, at du er stødt på annoncen her til højre, når du surfer på internettet. Vi har i år valgt at supplere vores dagbladsannoncer for ”Giv en pige ret”-kampagnen op til 8. marts med en google adwords-kampagne.

Annoncerne er vigtige for at få nye bidragydere, men det betyder ikke at dit bidrag eller ”Giv en pige ret”-gavebevis går til reklamer. Selve kampagnen er betalt af fondsbidrag og støtte fra KULU’s kampagnepartnere. Bidragene fra private går udelukkende til uddelingen af papirer i Mali.

Og jo flere bidrag, jo flere piger kan vi hjælpe!

Tusind tak fordi du har valgt at støtte "Giv en pige ret"


Med venlig hilsen

Janice G. Førde
Forkvinde
Kvindernes U-landsudvalg
 
 

De næste piger får ret

 

MUSONET (tidl. FEMNET-Mali), der er KULU’s partner i ”Giv en Pige Ret”-kampagnen er lige nu ved at forberede den næste ceremoni, hvor piger i landsbyen Narena vil få uddelt de papirer, de mangler for at kunne fortsætte i skolen.

Ceremonien i Narena var egentig planlagt til den 4. og 5. marts op til fejringen af den internationale kvindedag 8. marts, der markeres mange steder i Mali, men er nu i stedet flyttet til en gang i april. Ikke fordi MUSONET ikke var klar, men den danske ambassadør i Mali, Anders Garly Andersen, har udtrykt interesse for at besøge Narena og deltage i en af ceremonierne, og både vi i KULU og MUSONET synes det er passende han får lov at være med til at dele de beviser ud, som er givet af helt almindelige danskere.

Uddelingen af papirer til pigerne bliver brugt til at gøre kvinder og piger i Mali bevidste om deres rettigheder, også ude på landet, og forsøge at ændre holdningen til de vilkår, der holder piger og kvinder tilbage. For eksempel laver MUSONET og deres lokale medlemsorganisation COFEM en aftale med pigernes forældre om, at de piger, der får udleveret papirer, skal have lov at gøre deres skolegang færdig inden de bliver gift, og det løfte aflægger forældrene foran hele landsbyen ved uddelingsceremonien.

Læs mere her

FEMNET-Mali hedder nu MUSONET


På sin generalforsamling i fredags besluttede KULU’s samarbejdspartner, der indtil nu har heddet FEMNET-Mali, at give organisationen et nyt navn.
Valget faldt på MUSONET, der betyder helt det samme som FEMNET, idet muso betyder kvinde eller kvindelig på det lokale sprog bambara.

Navneskiftet sker fordi MUSONET gerne vil signalere en stærkere lokal forankring, og fordi der ofte opstod forvirring over at skelne FEMNET-Mali fra FEMNET, der er den regionale moderorganisation med hovedkontor i Nairobi, og som arbejder i en række afrikanske lande.

Omkring halvdelen af befolkningen i Mali har bambara som modersmål og en stor del af resten forstår og taler sproget, der ofte er det, der bliver brugt, når medlemmer af forskellige sproggrupper skal kommunikere.

KULU ønsker MUSONET tillykke med det nye navn.
 

”Retfærdigheden skal ske fyldest før freden kan vende tilbage i Mali”


En af de lokale aviser i Mali har bragt et interview med MUSONETs præsident Mama Koite op til den internationale kvindedag 8. marts, blandt andet om fredsprocessen og forholdene for kvinderne i Mali.

"Det er ikke i orden, at kvinder bliver brugt til at klappe, danse og slå på tam- tams (trommer), og at man efterlader dem til sig selv, så snart der er tale om magt," lyder en af hendes salutter.

Læs en oversættelse af interviewet her

Eller det originale interview på fransk her

Fejring af "Giv en pige ret" i Narena


"Giv en Pige Ret"- kampagnen blev fejret da KULU's forkvinde Janice G. Førde i januar var på besøg i Narena, en af de landsbyer i Mali, hvor programmet har delt identitetskort ud.

Læs mere om besøget her
 

Giv en pige ret 8. marts!

Ved at støtte "Giv en pige ret", så hjælper du ikke bare en pige eller kvinde i Mali med at gøre krav på sine rettigheder. Det er også en markering af kvinders og pigers ret til helt basale ting som skolegang, arv, muligheden for at kunne rejse frit rundt og stemmeret. Så Giv en pige ret 8. marts. Det er kvindekamp i praksis!

Giv et bidrag

Eller køb et gavebevis
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 03/08/2014
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktør: Kommunikationsmedarbejder Niels Bak Henriksen
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2014: 38 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Aldersrogade 6E (indgang 6G), 2100 København Ø • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dkwww.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk