OM OS   STØT   KONTAKT  


 

Kvindekamp med klassisk musik

KULUs nyhedsmail februar 2015

 
Kære Helle

Så er det atter blevet tid til at slå på tromme for kvinders rettigheder verden over. Nok er trommen metaforisk, men musik skal I nok få, når KULU fejrer Kvindernes Internationale Kampdag med et klassisk brag af en koncert med unge musiktalenter.

Koncerten støtter KULUs arbejde for at sikre pigers og kvinders rettigheder i flere udviklingslande, og vi er derfor glade for at kunne meddele, at vores egen ambassadør, skuespilleren Vigga Bro (billedet til højre), har meldt sig under fanen som konferencier.

 
Klassisk koncert på Kvindernes Kampdag:
Festsalen på Arbejdermuseet d. 8. Marts kl. 14:30-15:30.
Køb billetter her - se det fulde program på Facebook eller www.kulu.dk

Gør en dag ud af det
Koncerten foregår på Arbejdermuseet, hvor der også er oplæsning og debat på programmet. Koncertbilletten koster 65 kr. (+ entré til museet).             
Bemærk venligst at det er påkrævet at købe entré til museet i døren. Tjek Arbejdermuseets øvrige program ud her.
Gratis adgang til koncerten og museet for unge under 18 år.

Koncertbilletindtægterne går ubeskåret til Kvindernes U-landsudvalgs arbejde. 


Uddeling af identitetspapirer i  Mali
Sammen med MUSONET, vores maliske partner, fortsætter KULU kampagnen for at skaffe civile papirer til piger og kvinder i Mali. I 2015 sker det med opbakning fra vores nye partner Soroptimist International Danmark samt ni andre kampagnepartnere og 22 kampagneambassadører. Vi takker varmt for al opbakning og samarbejde.
 
På vej frem mod 2015 målene er der sket fremskridt globalt. Fattigdommen er formindsket, sundheden er forbedret, og flere børn kommer i skole. Flere udviklingslande har imponerende vækstrater. Men væksten er skæv, og uligheden vokser både globalt og nationalt. Børn vokser op med meget ulige chancer, og ingen steder har mænd og kvinder lige muligheder.

I Mali bliver kun 62% af pigerne indskrevet i skolen mod 71% af drengene. Det er dog kun lige over halvdelen af alle piger, der gennemfører grundskolen på fire år, og under en fjerdedel gennemfører 8. klasse mod 36% af drengene.

Hvis du støtter Giv en pige ret kampagnen, giver du flere piger muligheden for at komme i skole: www.givenpigeret.dk


Kvindernes Kampdag i Mali
I Mali bliver der uddelt fødselsattester i flere landsbyer i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Madame Mama Koité Doumbia (billedet til venstre), som er præsident for MUSONET, fortæller, at der vil blive uddelt 68 attester til piger og unge kvinder, som er altafgørende for deres mulighed for skolegang og uddannelse.

- Narena d. 7. marts: MUSONET og COFEM uddeler attester til 18 elever
- Baguineda d. 8. marts: MUSONET og Association Malienne pour la Promotion des Jeunes (Den Maliske Forening for Fremme af Unge) uddeler 50 attester til børn.



FNs Kvindekommissionsmøde i New York

KULUs forkvinde Janice G Førde (billedet til højre) er igen NGO-rådgiver i den danske delegation ved årets Kvindekommissions 59. Samling, som foregår i New York City i marts. Årets prioriterede tema er vigtigt for KULU – Gennemgang og vurdering af Beijing aktionsplanen - som blev vedtaget på den 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 og opdateres hver 5. år siden. Samtidigt tilknyttes Beijing aktionsplanens bedømmelse til forhandlinger om den post-2015 dagsorden og de nye bæredygtige udviklingsmål.

For KULU er 2015 et skelsættende år, fordi det er 20 år siden, Beijing handlingsplanen blev vedtaget, og nu er det tid til at vurdere, hvor langt vi er kommet, hvor meget der mangler, og sikre at manglerne hurtigt indhentes og nye fremskridt i ligestilling og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder opnås. Resultaterne skal flettes ind i de andre løbende FN processer for bedømmelsen af de 8 post-2015-mål, for udformning af de nye bæredygtighedsmål, for finansiering af udvikling og for klimatopmødet i slutning af året. Og resultaterne skal være med til at sikre en fortsat opbakning til en nye Beijing+30 aktionsplan med fornyede og reelle forpligtelser fra FN medlemsstater, internationale organisationer og civilsamfundet.


Kort Nyt 
  • KULU mødte Burkino Fasos Minister for Fremme af Kvinder og Køn Ms. Bibiane Boni Ovedragogo, Udenrigsministeren Mr. Moussa B. Nebie og ambassadøren Mrs. Monique Ilboudo d.26. februar i ambassadørboligen. Ministrene er i Danmark på statsbesøg efter lignende besøg i Sverige og Norge og benyttede anledningen til at mødes med KULU til en udveksling om kvinderettigheder og ligestilling og samarbejdsmuligheder. Burkino Faso er et af Danmarks samarbejdslande.
  • HeForShe - How to create a movement. KULUs forkvinde Janice G. Førde, bestyrelsesmedlem Lis Garval og praktikant Stine Vestergaard deltog d. 24/2 ved Social Media Week eventet: HeForShe - How to create a movement, der blev afholdt i FN Byen. Awareness kampagnen handler om solidaritet kønnene imellem ifht. ligestilling. Mænd verden over opfordres derfor til at bakke op om initiativet og støtte kvinders rettigheder. Kampagnen fik meget stor succes efter lanceringen i september 2014, og budskabet spredte sig i løbet af de første dage til næsten alle lande i verden. KULU hilser dette nye initiativ velkommen og vil gerne undersøge, hvordan det øgede fokus på kvinderettigheder kan bidrage til at fremhæve og viderføre KULUs arbejde.
 
 

 
Læs mere på Kvindernes U-landsudvalg (KULU) her! 
 

KULU's verden - sæt kryds i kalenderen

For mere info om vores events, se Facebook eller www.kulu.dk

Klassisk Koncert på Kvindernes Kampdag
D. 8/3 kl 14:30-15:30 på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København
Koncert med unge talentfulde klassiske musikere og Vigga Bro som konferencier i festsalen på Arbejdermuseet i anledning af Kvindernes Kampdag. Koncerten er en støttekoncert for Kvindernes U-landsudvalg.

Giv en pige ret med Soroptimist International 
D. 8/3 kl. 10:00-15:00 på Alssund Gymnasiet, Sønderborg
Soroptimistklubben i Sønderborg sætter fokus på Giv en pige ret -kampagnen d. 8. marts ved arrangementet: "Kvindeliv: 100-årsdagen for kvinders stemmeret". Her deler de 
informationsmateriale ud og sælger gavebeviser.

Kvindernes Kampdag fundrasing event
Dagene op til d. 8/3 foregår på Facebook

Inspireret af andre organisationer i u-landsbranchen afholder KULU i perioden op til kvindernes internationale kampdag en kampagne på facebook, hvor folk der har lyst kan støtte KULU med 50 kr. - eller et andet beløb. 

Støtte-backgammon-turnering
D. 18/4 på Oehlenschlægergades Skole, Vesterbro

KULU afholder en støtte-backgammon-turnering for at indsamle midler til organisationen. Turneringen kommer til at foregå på Oehlenschlægergades Skole på Vesterbro, hvor medlemmer af Dansk Backgammon Forbund konkurrerer, men alle er velkomne til at kigge forbi og heppe.
Når vi nærmer os datoen, vil der komme yderligere informationer på 
KULUs Facebook. 
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 02/27/2015
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktør: Journalist Malene Smedegaard Ørsted
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2013: 37 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Aldersrogade 6E (indgang 6G), 2100 København Ø • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dk www.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk