OM OS   STØT   KONTAKT  

En stemme til kvinder og piger


Kære <<First Name>>

100 året for kvinders valgret i Danmark  blev fejret 5. juni 2015, mens kvinder og piger rundt om i verden stadig kæmper for at blive hørt og få en stemme i samfundet. Soroptimisterne og KULU fejrede bl.a. dagen ved at sætte fokus på det første skridt for piger i Mali - at skaffe identitetspapirer, så piger kan komme i skole og sikre sig en fremtid med  rettigheder.

Heldigvis får flere piger og kvinder i Mali identitetspapirer takket være kampagnen Giv en pige ret. KULUs samarbejdspartner Musonet kunne d. 30. juni dele 80 fødselsattester ud ved en ceremoni i Baguineda. Læs historier om hvad det betyder for pigerne og deres familier.

Fra Nigeria opfordrer Esther fra 'Girls Power Initiative' til, at vi står vagt om de fremskridt, der er opnået for uddannelse til piger. Vi må ikke tillade, at truslen fra ekstreme kræfter som Boko Haram mfl. får fodfæste!

Vi ønsker alle en god sommer!

 


Solidaritet med piger og kvinder i Mali
- på 100 års dagen for danske kvinders valgret

Soroptimisterne benyttede fejringen af 100-året for danske kvinders valgret til at samle penge ind til Giv en pige ret-projektet. Det foregik bl.a. ved et større Grundlovsarrangement på plænen foran Nyborg slot.
Præsidenten for Nyborg Soroptimistklub Bodil Christensen kunne berette, at der blev samlet 2325 kr. ind på dagen.




KULU var tilstede med en bod ved det fine Grundlovsarrangement i Nyborg 5. juni 2015.






 

I København havde KULU Mali's piger og kvinder med i det historiske Grundlovsoptog.
Læs mere på KULUs hjemmeside.





Soroptimist International Danmarks indsamling til støtte for Giv en pige ret-kampagnen har været meget succesfuld, og har allerede indsamlet et større beløb, som er er på vej til samarbejdspartnerne i Mali.
Soroptimisterne har i øvrigt valgt at forlænge samarbejdet med KULU frem til oktober 2016.
 
Sammen er vi stærke og kan gøre en forskel, der batter. KULU takker hermed Soroptimist International Danmark, alle Jer trofaste kampagnepartnere og ambassadører, støtter og bidragydere.
Sammen med Jer kan vi løfte en stor opgave, der har betydning for en hel generation af piger i Mali i 5 byområder og landsbyer i Mali. Med støtte fra Jer kan vi alene i år nå i mål med at give 1000 piger i Mali fødselsattester, og sætte en væsentlig problemstilling på dagsorden i Danmark: at piger og kvinder i verdens fattigste lande stadig ikke har de mest basale rettigheder og muligheder.
 
 


80 piger fik fødselsattester ved ceremoni 30. juni 2015 i Mali


Baguineda 30. juni
KULUs partner MUSONET var i samarbejde med den lokale maliske forening AMPFJ, Foreningen af maliske unge piger og kvinder, vært for en ceremoni med uddeling af ikke mindre end 80 fødselsattester til piger fra flere skoler i området. Tilstede ved ceremonien var bla. repræsentanter for direktoratet for uddannelse, et pædagogisk center, skoleledere fra kommunens skoler, kvinde- og græsrodsorganisationer og forældre til de børn, der var udvalgt til at modtage certifikater.

Dagen, der involverede lokalsamfundet på flere måder som b.l.a. en fodboldkamp med børn fra flere skoler, teater opført af børnehavebørn og oplæsninger, havde som mål at
overdrage fødselsattester til børnene for at markere deres borgerskab, og samtidig bevidstgøre og hjælpe forældrene med at indskrive deres børn i skolen.
På billedet til højre ses Mama Koite Doumbia, Musonets præsident, sammen med to af de piger, der fik overrakt fødselsattester.




De tilstedeværende skoleledere
hilste partnerskabet mellem MUSONET og KULU velkommen, og understregede vigtigheden af at skaffe børnene fødselsattester, så de kan fortsætte deres skolegang.
.
Yacouba KOROMA, Skoleleder for 1er cycle, Bacoumanan Koblé (billedet til venstre): - Uden fødselsattester vil børnene ikke kunne fortsætte deres skolegang. Jeg er meget glad og stolt over at opleve dette syd/ nord samarbejde.




I Mali er det stadig kun 62% af pigerne, der indskrives i skolerne mod 71% af drengene. Godt halvdelen af  pigerne gennemfører 4. klasse (grundskolen), mens kun 23,1 % afslutter 8. klasse. Det er der mange grunde til, hvilket et par af pigernes beretninger nedenfor vidner om. Få flere fakta om pigers og kvinder status i Mali.

 


Piger vil i skole, så de kan hjælpe i lokalsamfundet

Binta Diakité er 10 år og vil læse til læge
Binta har gået i skole, men uden at have en fødseIsattest. Med den i hånden kan hun nu få lov at fortsætte sin skolegang.

-
Jeg skulle stoppe min skolegang uden at få min eksamen, fordi man skal have et identitetskort for at gå op til eksamen.

I vores landsby er der mange mindreårige ægteskaber. Forældre gifter pigerne væk, og så går de ikke mere i skole.

Min søster blev gift alt for ung, og så døde hun under fødslen.
Jeg vil studere og være læge for at pleje de syge.


















Niélé Doumbia er 9 år og vil undervise børn.
Hun er glad for fødselsattesten, og det er hendes forældre også.

- Jeg går hver dag med min mor på markedet, hvor hun  sælger grønsager. Det ønsker jeg ikke at blive ved med.


Jeg vil gå i skole - for at undervise og give børn mere viden. Vores landsby er fattig. Der er ingen medicin og ikke noget mad. Mine forældre er fattige. Jeg har mange brødre. Jeg vil giftes, og hjælpe mine forældre. 


Når du støtter Giv en pige ret kampagnen, giver du flere piger muligheden for at komme i skole:
Hvis du støtter KULU med et gavebidrag og/eller køber et Giv en pige ret-bevis  er du med til at sikre, at piger og kvinder i Mali får rettigheder. Husk bidrag op til 15.000 kan trækkes fra i skat. 
Støt KULU på www.givenpigeret.dk


 

Nigeria: Måske håb for de kidnappede skolepiger fra Chibok

Kampen for pigernes frigivelse er en kamp FOR pigers uddannelse, siger den nigerianske kvinderetsaktivist Esther Eshiet.

Mere end et år efter kidnapningen af flere end 200 kostskolepiger fra Chibok secondary school i det nordøstlige Nigeria er der måske håb for de forsvundne piger og deres familier. Det mener Esther Eshiet, en af KULUs tidligere samarbejdspartnere fra organisationen Girl's Power Initiative i Nigeria. Esther deltog i KULUs dialogprojekt op til 10-året for Beijing kvindekonferencen - som ambassadør for pigers rettigheder i dialog med danske unge på Flakkebjerg Efterskole.
Esther mener, at militærets nylige redningsaktion af mere end 300 piger i Sambisa Forest er opmuntrende, og håber at Chibok-pigerne og andre kvinder tilbageholdt af terrororganisationer i Nigeria løslades snarest.

Den nytiltrådte præsident synes ihvertfald at lytte til de pårørende og den nu voksende  globale kampagne 'Bring back our girls', og præsidentfruen
Aisha Buhari, der er kendt som en fortaler for kvinders rettigheder, mødtes fornylig med  mødrene til Chibok-pigerne.

Esther opfordrer til, at 'søstre globalt' støtter sagen ved at sørge for, at der forbliver fokus på de kidnappede piger fra Chibok, og på at hjælpe de piger som reddes med at blive re-integreret i deres familier og lokalsamfund, tilbagevenden til skolegang og deres ambitioner for tilværelsen.

- Vi bør ikke tillade den fremvoksende trussel mod uddannelse globalt og mod skolebørns sikkerhed at afspore de fremskridt vi har gjort, og de milepæle, der er opnået i fremme af uddannelse for piger (the girl child).
Fra angrebet på Malala's liv, kidnapningen af Chibok-pigerne, og endog den dødelige massakre på Garissa Universitetet i Kenya kan der spores et tiltagende forsøg på at slå de resultater tilbage, der er vundet på 2015 mål nummer to.
Vi må fortsætte ufortrødent med at skubbe på, kræve og advokere for sikre skoler for vore børn, og især for piger, slutter Esthet Eshiet.

Girls Power
Initiative har fra starten været en aktiv kraft i kampagnen 'Bring our Girls back' i Nigeria. Læs mere.


Støt KULUs abejde på www.givenpigeret.dk
 

 

  Giv en pige ret - og adgang til uddannelse 

  - Doner et identitetspapir til en pige i Mali

Sæt kryds i kalenderen

For mere info om vores events, se Facebook eller www.kulu.dk
KULUs sekretariat holder ferielukket i juli måned.
Dog tjekkes mails ugentligt, ligesom Giv en pige ret-gavebevis og aktier i u-landskvinders fremtid udstedes løbende.
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 07/17/2015
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktion: Redaktør og skribent Helle Nielsen.
Oversættelse af tekster fra Mali ved seniorkonsulent Hanne Liveng.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2015: 39 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Theklavej 2, 1., 2400 København NV • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dkwww.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk