OM OS   STØT   KONTAKT  


 

Nyt fra New York, København og Mali
- der arbejdes for kvinders rettigheder

KULUs nyhedsbrev marts 2015


Kære <<First Name>>

Marts har været en begivenhedsrig måned for kvinder verden over, hvor der både er blevet sat fokus på kvinders rettigheder ved events på Kvindernes Internationale Kampdag i Danmark og Mali og ved FNs Kvindekommissionsmøde i New York.

KULU holdt et vellykket 8. marts arrangement med et forrygende fremmøde på over 100 og med en endnu mere forrygende koncert, som vi sent vil glemme. I Mali blev der delt fødselsattester ud til piger, så de kan komme i skole. Her har vi et par personlige beretninger at dele med jer.

Desuden vil vi gerne invitere jer til KULUs årlige repræsentantskabsmøde d. 21. maj samt til backgammonturnering d. 18. april. Vi håber at se rigtig mange af jer.


Maliske piger fik papirer 8. marts

I Mali blev der uddelt fødselsattester i landsbyerne Narena og Baguineda d. 7. og 8. marts. Madame Mama Koité Doumbia, som er præsident for MUSONET, fortæller, at der til unge piger blev uddelt 68 attester, som er altafgørende for deres mulighed for uddannelse.
 
Herunder er der et par beretninger fra dagen i Narena.


Moustapha Berthe er storebror til
Oumou Konate

"Oumous mor blev gift med min far efter hendes egen far døde, så nu ser jeg hende som min egen rigtige lillesøster. Før var jeg den eneste i familien, der gik i skole, men nu pga. projektet i Narena, hvor Oumou fik en fødselsattest, er hun også kommet i skole. Mine to storesøstre fik aldrig den chance.
Mit største ønske er, at hun kan fortsætte og færdiggøre sine studier, så hun får sit diplom. Jeg opfordrer meget til, at piger skal i skole, fordi en pige, som har været i skole, når hun bliver gift,  styrer hjemmet godt.”

 


Alima Coulibaly er mor til Namissa Traore 

”Min datter, Namissa, går i 6. Klasse med et gennemsnit på 8. Hendes far Mouctare Traore er begyndt at lave skønhedsprodukter, så nu bor jeg sammen med mine børn og min mands mor. Namissa og hendes små søstre går alle i skole.
Jeg takker den gode Gud og dette projekt, som har givet dem tilladelse til deres rettigheder. Hendes storebrødre og -søstre havde ikke fødselsattester og har derfor aldrig været i skole.
Alle mine håb ligger på hendes skuldre, og jeg ønsker, at hun bliver dommer for at kæmpe mod uretfærdighed.”



Sammen med MUSONET, vores maliske partner, fortsætter KULU kampagnen ”Giv en pige ret”  for at skaffe civile papirer til piger og kvinder i Mali. I 2015 sker det med opbakning fra 10 kampagnepartenere og 22 ambassadører, som vi takker varmt for. 

På vej frem mod 2015 målene er der sket fremskridt globalt. Fattigdommen er formindsket,  
sundheden er forbedret, og flere børn kommer i skole. Flere udviklingslande har imponerende vækstrater. Men væksten og reduktionen i fattigdom er skæv, dvs. at mænd og drenge får mere ud af fremskridtene end piger og kvinder gør. Uligheden vokser altså både globalt og nationalt. Børn vokser op med meget ulige chancer, og ingen steder har mænd og kvinder lige muligheder. Læs mere om Giv en pige ret HER

Hvis du støtter Giv en pige ret kampagnen, giver du flere piger muligheden for at komme i skole.
Støt her

 
 
FNs Kvindekommisionsmøde
i New York 2015 - knaster og bekymringer

 
KULUs forkvinde, Janice G. Førde, bringer nyt fra mødet. Der var pæne ord om globale fremskridt i ligestilling og rettigheder for piger og kvinder med gode lokale resultater for FN medlemsstaterne.
Der var dog også enighed om, at der er langt til målet om at sikre reel ligestilling som skitseret i handlingsplanen fra FNs fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995.
Kvindeorganisationerne kritiserer den politiske erklæring for at savne seriøse og fremadrettede forpligtelser. Læs mere på KULUs hjemmeside HER

 
Du kan også læse om: G4 Initiativ på CSW 2015, som udsprang fra KULUs konference i oktoberog om KULU udpeget til Feminist Task Force


Tak for en fantastisk koncert

På Kvindernes Internationale Kampdag holdt KULU en klassisk koncert i festsalen på Arbejdermuseet. Koncerten var koordineret af KULU frivillig Sophia Mai Andresen i samarbejde med KULU og alt overskuddet fra billetsalg gik til KULUs arbejde for at sikre pigers og kvinders rettigheder i flere udviklingslande. Koncerten gik over al forventning med over 100 fremmødte

Vi skylder en stor tak til Sophia for hendes initiativ, til de seks dygtige musikere, som leverede en fantastisk smuk koncert, og til KULUs egen ambassadør, skuespilleren Vigga Bro, som med højt humør og engagement dirigerede os igennem eftermiddagen.
 
 
KULU i Geografisk Orientering - Uambitiøst mål

Janice G. Førde har skrevet om det 3. mål af 2015 målene, som retter fokus på kravet på ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af piger og kvinders rettigheder ved at fremme ligestilling i uddannelser, på arbejdsmarkedet og i politisk deltagelse.

Artiklen vil være at finde online om en måneds tid, men hvis I er meget nysgerrige, kan I bestille det HER


 

Sæt kryds i kalenderen

For mere info om vores events, se Facebook eller www.kulu.dk

Invitation til KULUs Repræsentantskabsmøde
D. 21/5 kl 17:00-21:00 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N, "Platform", lokale 21 (2. sal)
KULUs medlemsorganisationer, repræsentanter og suppleanter, individuelle og støttemedlemmer inviteres til repræsentantskabsmøde og temamøde (nærmere oplysninger om temamødet følger). Tilmelding på mail: kulu@kulu.dk eller tlf. 33 15 78 70. Invitation og vedtægter kan læses HER

Backgammon Turnering
D. 18/4 (tidspunkt følger) på Oehlenschlægergades Skole, Oehlenschlægergade 57, København V
På initiativ af frivillig Taus Bøytler afholder Vesterbro Backgammonklub - i samarbejde med KULU - en backgammonturnering, der har til formål at indsamle midler til organisationerns arbejde med at sikre piger og kvinders rettigheder. Kun medlemmer af Dansk Backgammon Forbund kan deltage, men alle er velkomne til at kigge forbi.
 
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 04/01/2015
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktion: Redaktør og skribent Malene Smedgaard Ørsted
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2015: 39 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Theklavej 2, 1., 2400 København NV • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dkwww.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk