OM OS   STØT   KONTAKT  

Piger fik ret sidste skoledag


Kære <<First Name>>

MUSONET Mali og deres medlemsorganisation COFEM har benyttet fejringen af sidste skoledag i Mali til at dele fødselsattester og identitetskort ud til et nyt hold skolepiger, finansieret af KULU’s medlemmer og bidragydere gennem ”Giv en Pige Ret”-kampagnen.

Pigerne går alle på Boh Sangare-skolen i Narena på forskellige klassetrin fra børnehaveklassen til 8. klasse, og papirerne sikrer dem retten til at fortsætte i skolen. Som regel får pigerne lov til at starte i skolen uden papirer, men de kan for eksempel ikke gå til de eksamener, der er flere gange undervejs i forløbet, og er ikke sikret retten til at fuldføre deres skolegang. Gymnasiet er udelukket uden papirer.


Pigerne viser deres nye fødselsattester

Både Narenas borgmester, imamen, landsbyens høvding, forskellige repræsentanter for den offentlige forvaltning, forkvinden for den lokale kvindeforening og flere andre organisationer deltog. I deres indlæg understregede de alle betydningen af uddannelse for udviklingen af samfundet og især betydningen for pigerne.

Flere års arbejde i området har efterhånden fået bearbejdet holdningen til pigers og kvinders rettigheder på alle niveauer – også de officielle. Og det hjælper mange flere piger end dem, som konkret får papirerne.

De piger, der modtog fødselsattester og identitetskort er udvalgt blandt familier, der har svært ved at få råd til selv at betale for papirerne. Ved uddelingen af papirerne bliver de også fejret med en lille gave med en skoletaske, et par skrivehæfter og andre skolematerialer. Da det var sidste skoledag blev ceremonien også brugt til at fejre de dygtigste piger i klasserne, også selv om nogle af dem allerede har papirer.

Pigernes forældre var selvfølgelig også til stede ved ceremonien, og en af betingelserne for at modtage papirerne er, at de lover, at pigerne får lov til at gøre deres skolegang færdig i stedet for at blive taget ud af skolen og gift tidligt, som det ellers er almindeligt blandt de fattige familier.


En af modtagerne sammen med en repræsentant for Musonet

MUSONET Mali har flere gange haft udsat den planlagte ceremoni i Narena, først fordi de håbede at få den danske ambassadør til at deltage i uddelingen, og siden fordi usikkerheden i forbindelse med udbruddet af den smitsomme og dødelige sygdom Ebola i nabolandet Guinea en overgang satte en stopper for større offentlige møder.
Artiklen er forfattet af journalist Niels Bak Henriksen, juni 2014

Støt giv en pige ret - køb gavebevis
 


Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

 







 

Hjælp os med at skaffe nye medlemmer

Inden 1. oktober skal KULU nå at skaffe mindst 100 nye medlemmer for at bevare vores godkendelse hos Skat. En forudsætning for at vi kan få del i tipsmidler, og at du og andre bidragydere kan trække donationen fra i skat.
KULUs arbejde drives i stor udstrækning af frivillige hænder, og Giv en pige ret-kampagnen er fx. 100 % baseret på indsamlede midler. Men der er stadig udgifter som husleje, internet, materialer og en deltidslønnet koordinator. Det koster at levere en solid indsats og være en god partner.
 
Alle bidrag er vigtige. Et medlemskab kan tegnes fra 50 kr. til 275 kr.
•  Forny dit medlemskab NU.
•  Giv et medlemskab som gave.
•  Send opfordringen videre i dit netværk

Gå til Bliv medlem-siden

Husk - en hånd til KULU er en hånd til Afrikas kvinder!
Hjælp os med at skabe positive resultater i Afrika sammen med vore partnere.

 

Sæt kryds i kalenderen

20. oktober 2014:
International konference ”Beijing+20 møder post-2015”
KULU holder en international konference ”Beijing+20 møder post-2015 udviklingsdagsorden”, som gør status over 20-året for den banebrydende aktionsplan for kvinders rettigheder fra Beijing-konferencen i 1995, over fremskridtene i 2015-målene, samt samler op på arbejdet med at få placeret kvinders og pigers rettigheder centralt i FN's nye udviklingsmål efter 2015-målene.
Konferencen er et samarbejde mellem KULU, UN Women's Nordic Office, FN-forbundet og KULU medlemsorganisationer og foregår i FN-byen. 
21. oktober afholdes en Women’s Consultation for inviterede i FN-Byen.
 
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 09/24/2014
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktion: Ruth Ejdrup Olsen & Helle Nielsen
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2014: 38 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Theklavej 2, 1., 2400 København NV • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dkwww.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk