Copy
Nyhedsbrev fra Lunen-akupunktur, marts 2020


 
  
Læs i dette nyhedsbrev om:
  • Corona virus, klinikken er lukket til 13-4-2020
  • Allergi, pollensæsonen er startet..
  • Endometriose forskning, spændende forelæsninger..
  • Nyheder i klinikken, siden sidst….



Corona virus :
Sundhedsstyrelsen skærpede forskrifterne for vi sundheds professionelle d. 13 marts, så kun livsnødvendige behandlinger måtte udføres i min klinik, og det er akupunktur jo ikke. Jeg har siden naturligvis haft klinikken lukket. 
I skrivende stund, d. 23 marts, er det netop blevet meddelt, at vi alle skal holde lukket til 13-4-2020, altså til efter påske.
Hvor er jeg taknemmelig for at bo i Danmark, og stor respekt til regering og hele folketinget for, at de samarbejder og gør alt, hvad de kan, for at passe på os alle sammen.  Vi må alle, efter bedste evne, hjælpe med at passe på de medborgere, der har et svagt immunforsvar.
Samt mindske smittespredningen, så vort sundhedssystem ikke bryder sammen.
Læste lige, at der er et kæmpe mersalg af gulerødder:-)
og tænker vi alle er gået i gang med at styrke vort immunforsvar. Kost, søvn og frisk luft er grundingredienser i et godt immunforsvar, og her i familien er vi også i fuld gang med masser af hvidløg, appelsiner og gulerødder, morgensang på DR til min mentale sundhed,  og lange gåture og så giver jeg naturligvis mig selv akupunktur:-) 
 
 Facebook siden: Lunen-akupunktur.. jeg bruger den ikke så meget, men i disse corona tider er det en enkel og let måde at informere på, fx når klinikken åbner op igen. Så hvis du har lyst at ”like” min fb side, vil jeg være glad:-)

                                                      
Allergi:

Pga den milde vinter, er pollensæsonen med el og hassel godt i gang, fortæller RegionMidt, fra målestationen på Regionshospital Viborg. Og birken er lige om hjørnet. Så er du en af de mange, der har pollenallergi, og bruger akupunkturen til at lindre røde øjne og løbende næse, er det jo nu, du skal i gang med behandlingerne.. håber så meget at få lov at åbne klinikken efter påske, så I mange, der plejer at bruge akupunktur til allergi behandling, kan få en tid:-)

Endometriose forskning:
I oktober var jeg til et par spændende forelæsninger, hvor emnet var: 
Mysteriet om endometriose – den skjulte sygdom”.

                                    

Et par af verdens førende endometriose forskere blev udnævnt til æresdoktorer ved Århus Universitet, og holdt oplæg om, hvor langt – eller måske nærmere hvor lidt – vi ved om denne sygdom indtil nu… men der forskes heldigvis meget nu, også her i Danmark, hvor bl.a lektor i biomedicin Mette Nyegård , der forsker ud fra den genetiske vinkel, er meget engageret i at udbrede viden til bl.a praktiserende læger. I dag bliver alle medicinstuderende her i Danmark undervist i sygdommen. Det skønnes at ca 5-8% har endometriose, i forskellig grad. Men tallene er usikre, da det er en sygdom, der kun kan diagnostiseres ved en kikkert undersøgelse. Det er både besværligt for patienten, der skal i narkose, samt dyrt for sundhedsvæsenet. Derfor går der i gennemsnit mindst 6 år, inden der stilles en diagnose med endometriose, fortalte professor Krina Zondervan fra Oxford University.
 Jeg møder jævnligt kvinder med endometriose i min klinik, og elsker at arbejde med det, for akupunktur kan virkelig gøre en kæmpe forskel. Har stor og god erfaring med dels at smertelindre, dels at hjælpe til ved ufrivillig barnløshed i forbindelse med endometriose, både ved naturlig graviditet og ved fertilitetsbehandlinger på fertilitetsklinikkerne.
Kender du nogen, der er voldsomt generet af smerter ved menses, så er de velkomne til at ringe uforpligtende og få en snak om, hvad akupunktur kan hjælpe med.
 
Siden sidst:
I januar 2019 blev jeg opereret i min skulder. Jeg var faldet under en løbetur rundt om Almind Sø, og to styresener til skulderen var sprunget. Det viste sig at blive en lidt større operation, og det har medført, at jeg er gået lidt ned i tid i klinikken. Jeg arbejder nu mandage, onsdage og fredage, og har de allerfleste gange kun en patient af gangen. Jeg kan nemlig ikke skynde mig mere, så får jeg ondt i skulderen. Det betyder, at jeg har rigtig god tid til dig, når du kommer, og det er jo super:-) og nu jeg har accepteret, det er sådan det er, stortrives jeg med min beslutning:-)
Mange forårshilsner, og pas godt på jer selv og hinanden derude..


Lotte Balle Lunen, tlf: 50929154
Akupunktør, Sygeplejerske, Sundhedsplejerske
Vestergade 45b, 8600 Silkeborg

www.lunen-akupunktur.dk   lunen@lunen.dk

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbreve fra mig længere, vil jeg gerne du enten sender en sms: 50929154, eller mail: lunen@lunen.dk..  Jeg har erfaret, at den elektroniske afmelding ikke altid fungerer, men det gør den manuelle:-)
 
Copyright © 2020 Lunen-Akupunktur, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp