Copy
Kan du lide dine valg her i livet? Er du stolt og modig? Måske er det på tide at påtage dig det benhårde og rå arbejde...
Se denne email i din browser

"You know how I know you're a fighter? You called a ten a nine."
"But that wasn't quite right. I called it a nine because I was saving my ten. And here it was, the great and terrible ten, slamming me again and again as I lay still and alone in my bed staring at the ceiling, the waves tossing me against the rocks then pulling me back out to sea so they could launch me again into the jagged face of the cliff, leaving me floating faceup on the water, undrowned."

I fredags afsluttede jeg en absolut fantastisk bog. The Fault In Our Stars. Velskrevet. Smuk. Og helt sin egen. Og jeg faldt over ovenstående citat, som inspirerede mig til dette Learning Letter.

Citater er en beskrivelse af smerte. Og jeg kunne genkende den pga. bølgemetaforen. For sÃ¥dan er det med rene, rÃ¥ følelser. De kommer i bølger og det kræver et enormt mod, en rÃ¥hed og en styrke at ligge der i sin seng og tage imod, uden at gøre, uden at fikse, uden at dulme eller flytte sig. 

Straks kom jeg til at tænke på den største misforståelse, jeg møder i mit arbejde. At det jeg laver er blødt.

Jeg taler om læne sig ind i livet, om tillid og overgivelse. Jeg taler om kærlighed. Og om følelser. Om hjerte, om at mærke efter og om sÃ¥rbarhed. Jeg taler ogsÃ¥ om ansvar. Om at vælge den direkte vej. Om ikke at gemme sig. Og om at træffe modige valg.

Og lad mig understrege én gang for alle: Der er intet som helst blødt ved at lave det arbejde, som jeg opfordrer dig til i Hjertebanken.

Det handler om at turde læne sig ind i ubehaget, se hele personligheden og træffe de ærlige valg. 

Ærlighed er ikke blødt. Det er rÃ¥t. Og klart. Og rent. 

Og sÃ¥rbarhed. Det er nok det mest rÃ¥, jeg nogensinde har oplevet. At sidde der med alle følelserne. StÃ¥ ved mig selv. Uden facader og kapper. At  blive set. Det kan føles som meterhøje bølger. Der er absolut intet blødt ved sÃ¥rbarhed. Det kræver rÃ¥hed, rÃ¥ mængder mod og en styrke, du ikke tror, du besidder. 

Ok, hvis vi bare nøjedes med at tale om følelserne, sÃ¥ kan jeg gÃ¥ med til at det bare var en snakke-klub. Men det er bestemt ikke intentionen med Hjertebanken. Snarere tværtimod. For nÃ¥r, eller rettere hvis, vi kommer sÃ¥ tæt pÃ¥ en veninde, at vi indrømmer at vi er bange, sÃ¥ bliver det ofte ved en nikken. En forstÃ¥else. En trøst. MÃ¥ske endda et forsøg pÃ¥ at fikse det. Men det er de færreste veninder, der beder dig om at blive siddende med den følelse. Dykke ned i bølgen og se, hvad der findes pÃ¥ bunden. 


I Hjertebanken italesætter vi de følelser og oplevelser, som fylder. For at kaste lys pÃ¥ de kringelkroge, vi normalt ikke tør, kan eller er bevidste om eksisterer. Først nÃ¥r vi har set noget klart, kan vi vælge, hvordan vi vil handle. Først nÃ¥r vi har turde dykke under overfladen, der hvor det kan være svært at trække vejret, kan vi beslutte os for at handle. 

Og handling kan ogsÃ¥ være ikke at gøre noget. At være. At turde ligge og kigge op i luftet. Og lade bølgerne komme. Midt i hverdagen. Midt i livet. PÃ¥ arbejde. Derhjemme i køkkenet. Lade bølgerne komme uden at give lov til at drukne (flygte). 

Det er bestemt ikke blødt. Det er råt. Virkelig råt.

Det er derfor, så få af os, gør det. Vælger den tilgang. For vi har lært siden vi var helt små at vende os væk. Væk fra os selv. Fra smerten. Fra frygten. Løbe i den anden retning. Glatte ud og gemme. Tage os sammen og gøre os hårde, når vi mødte reaktioner som "nej, det gjorde ikke ondt", "gå ind på dit værelse indtil du bliver god (!) igen" og "rigtige drenge er ikke bange".

Vi har et helt livs træning i at (forsøge) at stoppe bølgerne. Problemet er bare, at det kan vi ikke. I stedet drukner vi. Uden at opdage det. 

The Fault in Our Stars slutter med følgende smukke sætning, som opsummerer dette Learning Letter bedre, end jeg kan gøre det:
 
"You don't get to choose if you get hurt in this world, old man, but you do have some say in who hurts you. I like my choices. I hope she likes hers."

Når nu vi ikke kan undgå smerten, kan vi så ikke lige så godt sætte alt ind, sætte os selv i spil, vise hvem vi er - i stedet for at spille små eller anderledes for at passe ind?

Med andre ord: kan du lide dine valg?

Hvis dit svar ikke er et højt og rungende ja, så er Hjertebanken for dig. Så kan der skrues op for dig, for livet, for kærligheden, for sårbarheden, for styrken og ikke mindst råheden.

Skal én af de sidste pladser være din, sÃ¥ beslut dig inden pÃ¥ mandag, d. 15. september kl. 12. For dagen efter gÃ¥r vi gang. Og det kommer ikke til at gÃ¥ stille af sig. 

Ja-tak, mere rÃ¥hed, mod, sÃ¥rbarhed og styrke til mig. 

Ha' en smuk uge - og læn dig ind i livet, hele livet.

Kærligst,
Lykke

P.S. Indtil videre bestÃ¥r gruppen af en projektleder, en investeringsrÃ¥dgiver, en journalist, en forlagsredaktør og en kommunikationskonsulent (og krea crazy kvinde). Skal én af de sidste pladser være din? 
Share
Forward to Friend
Share
+1
Copyright © 2014 CoPilot, All rights reserved.


Afmeld dig Learning Letter    Opdater dine oplysninger 

Email Marketing Powered by Mailchimp