Copy
Sov Ude 2020: Dato klar Søg penge til dagen med ny pulje.
Åbn emailen i din browser

Sov Ude 2020: Dato ligger klar


Kære gruppeledere, formænd og divisionschefer.

Nu ligger datoen klar for Sov Ude, der i 2020 fremrykkes til starten af maj. Det skyldes, at arrangementet dermed kan blive en del af det landsdækkende projekt Vores Natur 2020, hvor bl.a. Danmarks Radio er partner.

Bemærk desuden, at Friluftsrådet netop har åbnet for en pulje, der kan søges i forbindelse med Sov Ude, og har ansøgningsfrist allerede 1. november 2019.
I år blev der sat rekord for deltagende grupper til Sov Ude. Den rekord håber vi, jeres gruppe vil være med til at slå, når Sov Ude vender tilbage i 2020.

Og nu ligger datoen endelig klar: Lørdag den 2. maj 2020.


Sov Ude afholdes dermed nogle uger tidligere end de seneste år. Det skyldes, at Sov Ude næste år bliver en del af det landsdækkende projekt Vores Natur 2020, hvor bl.a. Danmarks Radio, Naturstyrelsen og Friluftsrådet er partnere. Helt konkret bliver Sov Ude en del af det tilknyttede fyrtårnsprojekt ’Nat i Naturen’.

Ved at Sov Ude afholdes som en del af Vores Natur 2020 forudser vi, at grupperne vil få endnu mere opmærksomhed omkring de lokale arrangementer. Og det betyder forhåbentlig endnu flere gæster.
Ny pulje kan søges allerede nu

Friluftsrådet har netop åbnet for ansøgninger til en pulje, der skal fremme lokale foreningers mulighed for at skabe aktiviteter som led i Vores Natur.

Som gruppe vil man dermed kunne søge tilskud på mellem 20.000 og 100.000 kr. til afholdelse af aktiviteter, der formidler den lokale natur, samt skaber oplevelser og mulighed for at være aktiv i naturen. Aktiviteterne skal foregå i perioden fra 1. april til og med 1. november 2020.

NB: Bemærk, at ansøgningerne til puljen allerede skal være Friluftsrådet i hænde senest 1. november 2019.

Du kan læse mere om Friluftsrådets pulje, og hvordan I søger den, på friluftsraadet.dk/vores-natur-puljen.

Læs mere om projektet Vores Natur på friluftsraadet.dk
Mere info følger
Senere på året kommer der mere information om Sov Ude, projektet 'Nat i Naturen' og Vores Natur. Men indtil videre håber vi, at I vil reservere datoen og glæde jer til endnu en omgang forrygende Sov Ude-arrangementer lørdag den 2. maj 2020.
Hvorfor får jeg denne mail?
Denne mail er udsendt til alle gruppeledere, formænd og divisionschefer i Det Danske Spejderkorps. Har du ikke længere en af disse funktioner, så husk at få opdateret din info i Medlemsservice.
Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2019 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.