Copy
Invitation: VIP-arrangement for bestyrelsesformænd
Åbn emailen i din browser

VIP-arrangement for bestyrelsesformænd


Kære formand. Vi skriver til dig, fordi vi rigtig gerne vil se dig til et særligt VIP-arrangement for bestyrelsesformænd i Det Danske Spejderkorps.

Arrangementet foregår lørdag den 16. november 2019 kl. 13.30-16.30 på Hotel Legoland i Billund i forbindelse med årets korpsrådsmøde.

Indtil videre er 20 formænd tilmeldt, men vi håber at se endnu flere. Tilmeldingsfristen er 10. november.
Tilmeld dig nu

Program: Udviklingsplan, ventelister og bobler


Vi lover dig en eftermiddag med inspiration, debat og netværk. Konkret vil vi gerne klæde dig og andre formænd godt på til at arbejde med gruppens udviklingsplan for 2020-2024.

Derudover vil vi gerne drøfte, hvordan vi sammen kan nedbringe ventelister i de grupper, hvor det er en udfordring.

Og så vil du naturligvis møde andre formænd og høre om deres succeser og udfordringer, når vi slutter af med et glas bobler og erfaringsudveksling.

Arrangementet er for alle formænd, og du kan tilmelde dig i Medlemsservice her.

Vi håber at se dig i Billund.

Med spejderhilsen
Susan Hein Eiberg og David Hansen, spejderchefer
Foreløbigt program

13.30: Velkomst og introduktion ved spejdercheferne. Få bl.a. inspiration til at arbejde med udkastet til Det Danske Spejderkorps' nye udviklingsplan

14.00: Workshop. Vi ser på, hvordan udviklingsplanen kan sættes i spil i gruppens egen udviklingsplan, og arbejder med følgende emner:
  • Hvad er formandens rolle og ansvar, når gruppen skal udvikle børn og unge til selvstændige mennesker, der påtager sig et medmenneskeligt ansvar?
  • Hvordan kan grupperne lykkes med at nedbringe ventelister og/eller tiltrække endnu flere, der ønsker at være spejdere?
  • Hvad er vigtigt for din gruppe, hvis I skal lykkes med at skabe modige børn og unge?
16.00: Vi byder på et glas bobler og tid til at netværke.

16.30: Den officielle del af arrangementet er slut.
Hvorfor modtager jeg denne invitation?
Denne invitation er sendt til alle bestyrelsesformænd i Det Danske Spejderkorps. Har du ikke længere den funktion, så husk at opdatere din info i Medlemsservice.
Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2019 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.