Copy
Nyhedsbrev fra Det Danske Spejderkorps: Vi skal på Spejdernes Lejr igen, ny generalsekretær, How to: Knivslibning, vær med til Sov Ude og meget mere.
Åbn emailen i din browser

Sov Ude: Skal I med på kortet?


Så er kortet over lokale Sov Ude-arrangementer oppe på sovude.dk. Indtil videre er 31 grupper tilmeldt, og kortet opdateres løbende. Flere korps er med: I år bliver Sov Ude endnu større. Både KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere og Dansk Spejderkorps Sydslesvig har meldt sig på Sov Ude-banen. Måske kan dagen være anledning til at lave et fælles arrangement?
Udfyld tilmeldingsformular

Juniorleder: PUF-tilmelding lukker 20. marts


Så er det sidste chance for at få tilmeldt juniorerne de seks seje PUF-kurser i St. Bededagsferien. Tilmeldingen lukker tirsdag den 20. marts kl. 12. Find tilmeldingen her.

Det Danske Spejderkorps får ny generalsekretær
 

Det bliver Benedikte Marie Kaalund, der 1. maj overtager posten som generalsekretær fra Charlotte Bach Thomassen. Læs mere om den ny generalsekretær på dds.dk.

Vi skal på Spejdernes Lejr i 2022


Den seneste tid har budt på et par nyheder om Spejdernes Lejr. Først og fremmest har de fem korps besluttet at gentage de fælleskorpslige lejre som fast begivenhed med næste lejr i 2022. Stort overskud: Regnskabet for Spejdernes Lejr 2017 er nu afsluttet. Det blev til et utilsigtet stort overskud, og de fem korps skal i den kommende tid finde ud af, hvordan midlerne bedst muligt kan fremme spejderarbejdet.

Korpsrådsmødet: Frist for lovforslag allerede 1. juni


På sidste korpsrådsmøde blev det bl.a. besluttet at fremrykke fristen for lovforslag til 1. juni. Frist for beslutningsforslag m.m. ligger stadig 15. august. Tjek detaljerne i seneste udgave af lovhæftet (§ 35).

Ny bog: "Vi vil ud" kommer i boghandlerne 26. april
 

Gyldendal udgiver i samarbejde med Det Danske Spejderkorps bogen "Vi vil ud", der samler 50 friluftsaktiviteter, som børn og unge selv kan gå i gang med sammen med deres venner. Bogen udkommer 26. april.

VIDEO: Rollen som minileder

VIDEO: Minierne er fulde af begejstring og energi. Men hvordan udnytter man den energi bedst muligt? Marta fra Yggdrasil Gruppe fortæller, hvordan de i hendes gruppe griber rollen som minileder an.

Spørgeskema til grenledere: Har du udfyldt det?


I februar blev alle grenledere og -assistenter tilsendt et spørgeskema om bl.a. læring og inspiration. Er du grenleder, kan du stadig nå at svare til og med torsdag den 22. marts. Find skemaet her.

De 5 mest populære forårsaktiviteter
 

På dds.dk/aktiviteter ligger der over 900 aktiviteter. Vi har kigget på, hvilke 5 aktiviteter, der blev klikket mest på i løbet af foråret 2017. Find de 5 aktiviteter på dds.dk eller gå selv på opdagelse i aktivitetsdatabasen.

Lovhæftet: Skal I have et trykt eksemplar?

Lovhæftet for Det Danske Spejderkorps ligger online på dds.dk og issuu.com/spejder. Bemærk i øvrigt, at der er opdateret frist for indsendelse af lovforslag til 1. juni.
Ønsker jeres gruppe et trykt eksemplar, kan I nu bestille et via denne formular, hvorefter hæftet sendes til tryk. 
NB: Vi forventer, at der allerede foråret 2019 skal optrykkes et nyt, opdateret oplag af lovhæftet bl.a. pga. nye DUF-regler. Overvej derfor, om I kan vente med at få et trykt eksemplar til næste år.

Lav en vennedag: Det er der spejdere i
 

Spejderne er jeres vigtigste ambassadører. Vil I have flere til at interessere sig for spejder, er det oplagt at afholde vennedag. Få inspiration på dds.dk

How to-video: Sådan sliber du din kniv
 

Skal gruppens nye ledere have tips til friluftslivet, er der et nyt how to-show i byen. Tjek bl.a. denne video om at holde kniven skarp - og find flere how to-videoer på YouTube.

Kender du en spejder, der vil med til Rwanda?
 

Spejderhjælpen søger en 16-19-årig spejder, der vil være spejderreporter og fortælle historier fra Spejderhjælpens projekt i Rwanda. Læs mere på dds.dk

Vil du give tropsspejdere deres livs spejderoplevelse?
 

Der bliver stor efterspørgsel efter kurser for de 12-14-årige i uge 42. Har du, klanen eller divisionens tropsledere mod på at være PLan-instruktører? Så læs mere på dds.dk
Her er en hurtig oversigt over kommende kurser, løb, lejre og events. Find mange flere på dds.dk/arrangementer.
Herover finder du fem aktiviteter fra aktivitetsdatabasen. Find selv flere og inspirer andre ved at uploade dine egne fede aktiviteter på dds.dk/aktiviteter
Følg Det Danske Spejderkorps på Facebook
Copyright © 2018 Det Danske Spejderkorps, All rights reserved.