Copy
TOMAS FRIIS
hillerød | holbæk | valby

Hej <<Fornavn>>

Hvis jeg er sjælden gang er i tvivl om hvorfor jeg laver det jeg laver, om det giver mening - eller hvorfor vi kalder Mandegrupperne for Personlig Lederudvikling, så fordamper den tvivl når jeg får en mail som den jeg har kopieret ind nederst i dette nyhedsbrev. Men først lidt af min egen historie. Den er lidt lang - så hvis du bare vil have den helt korte udgave af budskabet er det, at vi starter næste mandegruppeforløb på lørdag den 23/2, og der er stadig et par ledige pladser hvis du er virkelig hurtig).

Historien starter for knapt 20 år siden. Jeg er gift, uddannet Cand.Merc. 3 børn og et ok/standard karriereliv i den finansielle sekt(or). Det jeg kalder "kone 1.0, ejerbolig 2.0 plus 3.0 børn - og en stille drøm om en bil med V6-motor - istedet for familiekasse og konebil". Jeg er midt i 30'erne og har styr på manualen til standard-livet. Det hele er som forventet. Jeg tror min mor er tilfreds og min far er måske endda lidt stolt - hvis han mærker efter. Det gør han som regel ikke.

Det meste er "OK": Ups & downs i parforholdet, et jobskift hist og her, en enkelt "omstruktureringsfyring" og hurtigt tilbage på en anden pind et andet sted. Same-same. Hamsterhjul med 2 jobs - hente-bringe - bleer - børn-til-fodbold - madpakker - græsplæne - gør-det-selv-projekter - par-middage - MUS-samtaler -forældremøder - realkreditlån - besvime-uden-sex-på-sofaen. Denne "sæson" minder mistænkeligt om genudsendelsen af sidste sæson. Lidt mere, men mest mere af det samme, ingen virkeligt slemme overraskelser. Bortset fra at det ikke er FEDT. Det er "næsten OK, uden at være prangende" - og jeg har for travlt til at opdage det.

Indtil skilsmissen som et krydsermissil rammer med statistisk forudsigelighed. Parterapien kommer for sent - det er pænt og roligt og ordentligt - og bliver hurtigt til fint 8/6 dele-forældre-samarbejde. Det kunne have været grimt, men jeg synes vi bliver ved med at være ordentlige og fornuftige og samarbejde. Vi er voksne selvom det er svært, og det er jeg stolt af. Men indeni er jeg rasende. Skuffet, vred, bitter - og fucked-up rasende. Egentlig ikke på min nu ekskone. Aller inderst inde kan jeg jo godt forstå at hun ikke orker at se den næste genudsendelse af samme sæson.

Jeg er rasende på hele systemet eller konceptet eller spillet eller hvad man skal kalde det; HEY - JEG FULGTE FANDME MANUALEN!!!!!!!!! - så det føles i dén grad som at blive snydt for flids-præmien. Det gode - og for mig meget, meget usædvanlige - er, at det får mig i gang med at kigge indad og lede efter hvad jeg har misforstået eller gjort forkert. Jeg begynder i terapi, gruppeterapi, selvudvikling og hvad har vi. Indsigten kommer ret hurtigt: Jeg har fulgt manualen - men jeg har ved nærmere eftersyn ikke selv skrevet den; Det er en standard "one-size-fits-all"-manual. 

Lang historie kort: Det går op for mig, at jeg som den frygteligt flinke fyr bare er steget på toget - dét tog de fleste "af min slags" står på - UDEN at tænke 2 minutter over, om det var mit tog. Om det kører derhen hvor jeg gerne ville hen. Faktisk uden for alvor at tænke over eller checke hvor det i skide tog i det hele taget kører hen - eller hvorfor.

Jeg overlever skilsmissen i nogenlunde stand; skrammet men ikke totalskadet. Efter "reparationen" - og en smule "kysse på forskellige frøer" siger det pludseligt *puf*: Ny prinsesse der hedder Betina. Det bliver til et nyt parforhold, et nyt hus, et nyt bryllup - tilbage på sporet. Med den forskel at jeg har lært at være mere omhyggelig - det dér parforholds-noget passer altså ikke sig selv - det skal holdes ved lige og til service en gang imellem - ligesom familiekassen og konebilen. Alt er OK igen. Livet og logistikken er selvfølgelig mere bøvlet med dele-børn, men også med et mere rigt parforhold; Det blomstrer sjovt nok mere, når det bliver passet bedre.

Spol endnu et par sæsoner frem: Det med karrieren virker på en eller anden måde ikke sådan rigtigt - det er begyndt at knirke. Eller - JEG er begyndt at knirke. Og selvom jeg mærker det kan jeg ikke forklare det; Virkelig god chef, OK-godt firma, gode kolleger og et godt job som jeg er god til, rimelig løn og fryns osv. Det er år siden jeg selv havde søgt et job; som regel ringer telefonen af sig selv eller min chef flytter job - og trækker mig med. Jeg bør være "happy" - men det er jeg ikke - jeg bliver mere og mere indebrændt, mere og mere stresset og jeg har det, som om det er mandag morgen i februar. Hver dag, mindst fem dage om ugen, måned efter måned.

Siden skilsmissen er jeg blevet mere og mere opmærksom på "mænd" og maskulinitet og manderoller og mænds (manglende) selvudvikling. Jeg har taget en coach- og en terapeutuddannelse og har sågar startet min første mandegruppe op - det kan jo ikke kun være mig der føler mig lidt forladt, forkert og fejlplaceret i det bløde, rummelige, feminine, "du er dejlig som du er" univers, som meget terapi og selvudvikling for det meste er. Og det kan jo ikke kun være mig, der var røget på det forkerte tog.

Så en marts-dag (der føles som endnu en mandag i februar) har jeg et møde med min chef - helt standard MUS-samtale. Bortset fra at jeg er stresset og indebrændt og han kan mærke det. Som forberedelse har han åbenbart kigget forbi min hjemmeside. Dels er han bare interesseret, dels har firmaet betalt en del af min uddannelse. Og efter noget "rundt om den varme grød" spørger han direkte: "Hvad fanden laver du her Tomas - er det ikke det andet du brænder for. Er du en kylling?"

Jeg bliver rimeligt paf OG panisk - jeg tænker med 300km i timen om jeg var på vej til en fyreseddel (Betina er gravid og vi er stjernelykkelige over dét OG vi har lige købt stort hus med plads til fire unger OG renoveret det fra A-Z!). Pyha; Ingen fyreseddel - tværtimod "Jeg håber du bliver". Chefen er glad omend lidt bekymret på mine vegne, firmaet er tilfreds - jeg er god til jobbet og der er nok at lave. Vi taler om hvordan jeg kan få det bedre med de projekter og opgaver, jeg har ansvaret for. Jeg spørger direkte hvorfor det som regel (læs "altid") er mig, der ender med lorte-projekterne - det er dét, der er problem-diagnosen for mit vedkommende. Svaret kommer ligefremt og noget i stil med: "Fordi lort løber derhen hvor det bliver skovlet op, og du fixer det hver gang". 

Enden på samtalen bliver at vi laver en plan for at "få styr på det" - omprioriteret, skåret til, finde flere ressourcer osv. Men noget sker inde i mig den formiddag. Jeg kan tydeligt se mig selv "skovle lort" de næste 30 år herfra og hele vejen ud i horisonten. Fordi jeg er god til det. Og jeg kan ikke holde tanken, synet af de næste 30 år - eller mig selv ud. Så med et par dages tilløb og et par søvnløse nætter siger jeg til chefen at planen ikke holder, at jeg siger mit job op med kortest muligt varsel. Og så går jeg ud i friheden. Det er dén vildeste dag i mit liv; Følelsen af ikke at være fanget i en celle på side 37 i et gigantisk 3D-regneark. Følelsen af at svæve 5 cm over asfalten på vej hjem. Følelsen af være chef i mit eget liv - OG følelsen af fald frit uden faldskærm. Jeg ligner en slipse-fyr på speed eller kokain på vej op til Østerport den eftermiddag.

Nu, mere end 10 år senere, laver jeg stadig det jeg brænder for. Jeg er loko-fører på mit eget tog og toget er på vej derhen, hvor JEG gerne vil. Det er stadig "hårdt arbejde" ind i mellem, der er (stadig) ikke en V6'er i indkørslen, men nu er der kun 4 mandag-morgener i februar og de er endda OK. De andre dage er præcis som de skal være. Betina og jeg er stadig sammen på snart 15. år - og vi arbejder stadig på at vedligeholde og servicere og udvikle på os selv og på hinanden, der er væsentlig flere ups end downs. Og jeg er stadig fascineret, nørde-interesseret og en lille smule forelsket i det med parforhold og med "mænd" og maskulinitet og manderoller og mænds psykologi og (manglende) selvudvikling.

Jeg møder hver eneste uge adskillige mænd (og kvinder), der er ved at løbe sur i deres parforhold og/eller er i større eller mindre tvivl om, om de er på det rigtige tog - personligt, professionelt og med kærligheden. Jeg laver stadig mandegrupper (vi starter nr. 35 på lørdag). Når det er hårdt eller jeg synes det går for langsomt, hvis jeg en sjælden gang tvivler på om det var den rigtige beslutning for over 10 år siden (eller jeg synes jeg burde køre i noget med en V6-motor), så fordamper den tvivl hver gang jeg får en mail som den jeg fik for nylig. Jeg har fået lov at dele den:

Gode Mand Tomas 
Jeg fik på ingen måde udtrykt min taknemlighed for dit kæmpe bidrag til min rejse og udvikling i 2018 ved vores afslutningsweekend på Mandegruppe 34 i december.

Derfor: 
Kære Tomas, 
tusind tusind tak for rigtig mange gode timer, snakke, rådgivning, udfordringer, holde rum, flytte grænser, sætte grænser, holde spejl, vise veje, vise horisonter, give perspektiv, gøre ydmyg, gøre stolt, gøre stærk, åbne op, og fremfor for alt gøre en far og en mand ud af mig. Tusind tak.

Det stopper aldrig siger du, og min rejse forsætter i Mandegruppe 34, hvor vi har lagt fantastisk fra land, og hvor jeg har kaptajnstokken på næste møde. Det gør mig glad og stolt for aften at være i spidsen for en flok gode mænd, der alle har været igennem dine kyndige hænder.

Jeg har en personlig målsætning om, at jeg minimum en gang om året kan score en flaske Rom fra dig for at guide en ven den vej. (Jeg tror den første flaske næsten er i hus)

Vi ses derude.

De bedste hilsner
Kenson
Mandegruppe 34

P.S: (For mit ego)
Du spurgte en aften i mandegruppen, "hvor er du på vej til at dø?" Jeg svarede, at jeg var ved at dø på mit job. Jeg har efterfølgende fået nyt job i et rådgivningsfirma, hvor jeg skal være Markedsdirektør. Udover at skaffe opgaver til firmaet skal jeg også være Mentor for nogen af de yngre ledere. Det var et job der under de mange ansættelsessamtaler stille og roligt voksede, og endte med at jeg også bliver en del af direktionen. Min rejse og udvikling sammen med dig er helt sikkert den væsentligste årsag til det. Da den meget unge HR-konsulent lænede sig ind over bordet og spurgte: "Hvem er du?" Så var det med klarhed i blikket, fast stemme og en tanke tilbage til et åbent telt på græsmark en sen lørdag aften i september, at jeg fortalte; "Jeg er Kenson, søn af Jørn og Eva, far til to unge mænd, jeg lever i sandhed og ansvar."
Ho


DERFOR laver jeg det jeg laver! Jeg er taknemmelig for - og stolt af - at jeg må være en del af sådanne mænds liv og rejse. Og inde under dét, er jeg taknemmelig for at min chef den gang spurgte, om jeg var en kylling. Hvis du vil se noget af det andre har sagt om mandegrupperne er der en stribe testimonials på mandekursus.dk.

Hvis du tænker at det er ved at være tid for dig selv at stoppe op, mærke efter stille nogle af de store spørgsmål - checke togplanen - så har vi stadig et par ledige pladser på Mandegruppe 35, der starter på lørdag. Og bare for en ordens skyld: prisen er stadig 10.600,- for hele forløbet med to hele weekender, 13 aftener og det sejeste team af mandegruppeledere og assistenter. Men det slutter denne gang: Fra og med Mandegruppe 36 i efteråret stiger prisen til 15.000,- - så er du advaret! Hvis du tidligere har været med i Mandegrupperne og trænger til en tur til, eller hvis du har været med på DeepDive eller på Manderetreat med Eli Buren, så er er prisen kun 3.500,- altså en tredjedel af normalt.

Skal du med nu skal du skynde dig: Tilmeldingen lukker på onsdag. Hvis du er i tvivl om Mandegrupperne er noget for dig, så ring eller send en mail. Og gør det NU! Resten af dit liv venter ikke mens toget buldrer derudaf. Hvis du har besluttet dig, så skynd dig at udfylde tilmeldingen og indbetal depositum - alle detaljerne er på www.mandekursus.dk. Det er som altid "først til mølle".

Mere, mindre eller lige tilpas?

Hvis du synes ovenstående er for lidt, for meget eller bare forkert - hvis der er noget du savnede eller er utilfreds med, så giv lyd. Ring eller skriv hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med.

Mange hilsner

Tomas
M: 4031 4014
_________________________
Tomas Friis
Coach, Mande- og Parterapeut

www.tomasfriis.dk - www.mandekursus.dk


Kontorer:
  • Slotsgade 32, Baghuset, Hillerød
  • Balance-huset, Nygade 12A, 2 sal, 4300 Holbæk
  • Hvidehus - Valbygaardsvej 64A, 2500 Valby
Hvis du vil følge med i de løbende  smånyheder, så find mig på Facebook eller Twitter. Hvis du vil dele nyhedsbrevet med en anden, så klik her for at sende til en ven. Hvis du har fået nyhedsbrevet fra en ven, så tilmeld dig og få dit eget ved at klikke her: Tilmeld. Hvis du ikke vil modtage flere nyhedsbreve fra mig skal du blot klikke her: Fjern mig fra mailinglisten.
Copyright 2018 © Tomas Friis