Copy
TOMAS FRIIS
hillerød | holbæk | valby

Hej <<Fornavn>>

Jeg var på kursus i Sverige i sidste uge. To kurser faktisk; Først "Rites of Passage Leadership Training" med Dr. Arne Rubinstein. Han er  Australiens - og en af verdens - førende eksperter i overgangsriter; På kort form: Processen at gå fra at være dreng til at være Mand (eller tilsvarende fra pige til ung kvinde). Direkte derefter begyndte "European Men's Gathering"; en kombination af tre dages "festival" med op i mod 20 workshops om forskellige aspekter af mænd og mandearbejde OG en "Rite of Passage" for de deltagende 140 mænd fra mere end 20 lande. Sammen med gode mænd, kolleger og assistenter var jeg med til at bidrage til indholdet - og til at "holde processen". Det er fantastisk at være sammen med 140 mænd, der giver hver deres gave - ikke i konkurrence og selvhævdelse, men i samarbejde. Og så med verdens førende guru på feltet.



I min optik bliver det tydeligere og tydeligere, at overgangsriter er "the missing link". Det er nok lidt for stort at påstå, at alt det verden fejler kan fixes med "Rites of Passage" - og så alligevel.

Vi har som samfund og kultur over de sidste århundreder glemt den gamle visdom om, hvordan et menneske modnes gennem forskellige faser - og at det er nødvendigt at skifte fra én fase til den næste på en organiseret og bevidst måde. Ellers vokser den fysiske krop uden at den "psykiske krop" og den "emotionelle krop" følger med. Det er egentlig pudsigt, at jo mere vi forstår om menneskelig udvikling - psykologisk, fysiologisk, neurologisk osv. - desto mindre "gør vi" tilsyneladende for at fremme den udvikling på en bevidst og struktureret måde.

Der er mange måder at beskrive forskellen på "stor dreng" og "ung mand" - en af dem kunne være denne fra Arne Rubinstein:



En ordentlig overgang fra dreng til Mand (og fra pige til kvinde) er for mig at se det måske vigtigste vi kan give os i kast med at opfinde. Ikke fra bunden, for visdommen er der - så det handler om at tage ansvar og genopfinde eller genindføre. Selvfølgelig ikke som en kopi af tidligere tiders ritualer, men i en opdateret udgave, der både er funderet i tusindvis af generationers visdom og tilpasset til vores moderne liv. Det vil nok alligevel være svært at få tilladelse at smide drengene ud fra et hjemmelavet tårn med en lian om fødderne, hænge dem op med kroge gennem brystmusklerne eller lade dem jage løver med bue, pil og et træspyd ...

De fleste af os kan nok genkende, at vi ikke altid opfører os helt voksent og selvansvarligt. Nogle gange er reaktionerne barnlige - selvfølgelig kun hos de andre, det er i hvert fald ikke mig der er en idiot!!. Jeg har dog hørt nogle påstå, at "Tomas 7 år" har meldt sig en enkelt gang eller to.

Traditionelt - og stadig i enkelte isolerede natursamfund - tager mændene sammen ansvar for at føre de store drenge ind i de voksnes rækker. Det er en urgammel tradition, fyldt med visdom, udfordring, visioner og ritualer og ceremoni. Stammens eller landsbyens voksne mænd - ledet af de vise ældste - skaber en synlig, bevidst og reel overgang fra et sted i livet til et andet. Og uanset hvilke kulturer vi betragter, så har de oprindelige overgangsriter samme grundlæggende struktur - uanset tid, geografi, kultur, religion osv. De er nedarvet gennem hundrede- eller tusindvis af generationer. Selvfølgelig "passer" de ritualer ikke 1:1 til vores tid - men vi har smidt dem helt ud uden at sætte noget andet og tidssvarende i stedet.

I vores kultur kan det svinge sig op til konfirmation (eller non-firmation), skåltaler om "de voksnes rækker" med efterfølgende drukfest i Tivoli - og så er det ellers tilbage i 8 klasse, hvor skoledagen tirsdag ikke har ændret sig en millimeter fra forrige tirsdag. Curling-statussen i familien har heller ikke ændret sig. Ansvaret har ikke ændre sig, rettigheder og pligter har ikke ændret sig; og familiens, skolens og omgivelserne opfattelse af det unge menneske har typisk heller ikke ændret sig. Processen og ritualet er tømt for indhold og reduceret til overflade for langt de fleste. Studenterfesten / svendegildet / bryllupsritualet og de andre måder vi markerer store overgange på er i store træk ligeså tømt for indhold.

Hvis du ikke forstår hvordan nogen kan finde på Putte-fester i gymnasierne, opføre sig #metoo-åndsvagt, hvorfor bande-medlemmer går grassat -  eller hvordan voksne mænd (og kvinder) i øvrigt kan opføre sig som uansvarlige og til tider narcissistiske teenagere, så er det her mit bud på dén væsentlige forklaring: De ER stadig (nogle gange / noget af tiden) dybest set pubertære teenagere inde i noget, der til forveksling ligner en voksen krop.

Og det er de fordi vi - de voksne som forældre og os alle sammen som fællesskab og "samfund" - har svigtet opgaven: At føre barnet ordentligt ind i de voksnes rækker. Den opgave har vi overladt til pop-kulturen, velfærdsstaten og især børnene selv, som må finde ud af det. Og de skal - lige som os før dem - selv finde ud af det som de bedst kan; Uden at have en tradition og "voksne Voksne" og "ældste" til at guide dem og lede processen.

Og nej jeg siger ikke at vi er forfærdelige voksne; Vi har i adskillige generationer også selv skulle stå for vores egne overgange - og den dannelse der ligger deri. Jeg siger at det er vores ansvar - og at vi hellere må komme i gang med at gøre det. Nu!

Spørgsmålet er selvfølgelig så, hvordan kan vi lede nogen "over broen", når vi selv mere eller mindre er "<<Fornavn>> 5 eller 7 eller 9 år" på indersiden. I hvert fald nogle gange. Når vi ikke har lært hvordan overgangsriterne skal se ud, være struktureret og hænge sammen. Når vi ikke har nogen ældste til at vise os vejen.

Mit svar er at vi bliver nødt til at gøre arbejdet både med os selv - at blive mere voksne (i en fart) - OG kaste os ud i det, for dem vi har ansvaret for. Hvis dit svar er "det er ikke mit ansvar og i hvert fald ikke min skyld", så check lige venstre kolonne i tabellen ovenfor... 

Der ser heldigvis ud til at være spæde begyndelser rundt omkring, også i Danmark og også i resten af Vesteuropa; ikke mindst i de fællesskaber omkring Mandearbejde der vokser frem i denne tid. Blandt andet derfor var det en på mange måder stor oplevelse at være sammen med først 40 facilitatorer fra hele Europa til kurset og dernæst med 140 deltagere til European Men's Gathering.  Arne Rubinstein og "The Rites of Passage Institute" har gjort et enormt arbejde - og blandt haft omkring 125.000 unge gennem processer, der hjælper med at skabe tydelige og virksomme overgange. Visdommen, strukturen og rammerne findes stadig.

For mig var det et ordentligt "los" både personligt som menneske, mand, far og partner - og fagligt som facilitator for mænd og mandegrupper. Der var mange og dybe indsigter om arbejdet med mænd; ting vi helt sikkert kan gøre bedre - og heldigvis også redskaber til at gøre det. Dertil en masse indsigt i, hvorfor det vi allerede gør (som faktisk virker fremragende) er spot-on rigtigt. Det er er heldigvis det meste.

For mig var det lidt ligesom oplevelsen af at samle et stort puslespil - herunder finde ud af hvilke brikker der mangler. OG det vigtigste (som alle puslespils-entusiaster ved); oplevelsen af at få samlet hele rammen, alle kant-stykkerne og hjørnerne. Derfra er det "bare" at fylde de rigtige brikker ind.

Jeg arbejder (ikke endnu) med overgangen fra dreng til ung mand. De fleste af "mine mænd" er fra midt / sidst i tyverne til starten af tresserne - med 21 som den hidtil yngste og 77 år som den hidtil ældste mandegruppedeltager. Det vi arbejder med kan måske bedst ses om at rette op på de mangler næsten alle mænd lider af og lider under, blandt andet på grund af fraværende fædre, utilstrækkelige rollemodeller og fraværet af ordentlige overgangsriter.

Som jeg skrev sidst: Langt de fleste mænd (som i langt over 90%) er hverken defekte, mislykkede eller fortabte. De er ikke gået i stykker udover "sædvanlige brugs-ridser og småskrammer" - de er ikke forkerte. Men de har ikke haft nogen hjælp eller bevidst form på overgangsriterne fra

  • lille dreng til stor dreng,
  • stor dreng til ung mand,
  • voksen mand til moden mand
  • moden mand til "ældste"

Der er en helvedes masse de ikke har lært af deres forældre - især far - og af andre mænd og fællesskaberne omkring dem. Og en del af det de har lært (af mor og far, samfundet og kulturen) er lodret forkert eller out-dated. OG - selvfølgelig - er der en masse de selv har lukket øjne og ører for og lukket munden omkring. Ligesom aberne - ikke se, ikke høre, ikke tale - fordi det er svært.  

Det er de færreste af os, der løfter ansvaret (nok) og tager opgaven. Det ville sådan set være fedt hvis mor eller far eller konen eller kommunen eller "nogen" lige ville ændre på sig selv, fixe det, der ikke virker og gøer det, der ikke bliver gjort. Så er vi tilbage i venstre kolonne i skemaet ovenfor.

Ovenpå de to oplevelser i Sverige er jeg sammen med teamet på mandekursus.dk i gang med at revidere, ombygge og "tune" de kurser, mandegrupper og retreats vi laver. Det kommer til at gå fra at være rigtigt godt til endnu bedre.

Det haster hvis du er ved at være parat til at gøre en forskel. Dels fordi verden har voldsomt brug for det. Dels fordi, når i morgen er gået er der én dag mindre til at gøre arbejdet, én dag mindre til at nyde resultatet og én dag mindre til at gøre en forskel.

Det næste vi laver i mandekursus.dk haster også hvis du vil med; Det er DeepDive - Det dybeste format vi har. Det sker om knapt tre uger på Samsø. (Næste gang er efteråret 2019). Det er populært sagt det største spark i røven du kan give dig selv som mand. Det handler rigtigt meget om at få "din indre teenager" til at vokse op, så den mand der er inde i dig passer til den alder din fysiske krop har. Lige nu er vi ved at revidere "hjørnene og kanten på puslespillet". DeepDive-formatet har alle brikkerne og indenfor de næste tre uger er det endda opdateret og puslet på plads med alt det vi har taget med hjem fra Sverige. Det bliver vildt og det bliver dybt. Der er plads til en god håndfuld deltagere mere, så du kan stadig nå det ...

 ... hvis du vil være mere autentisk, have mere integritet og for alvor mærke ilden i hjertet!



Min mail, sms og telefon er selvfølgelig åben, hvis du har spørgsmål, praktiske udfordringer eller andet der skal afklares inden beslutningen tages. Og er økonomien en slem udfordring, så ring alligevel; vi finder som regel en løsning.

Mere, mindre eller lige tilpas?

Hvis du synes ovenstående er for lidt, for meget eller bare forkert - hvis der er noget du savnede eller er utilfreds med, så giv lyd. Ring eller skriv hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med.

Mange hilsner

Tomas
M: 4031 4014
_________________________
Tomas Friis
Coach, Mande- og Parterapeut

www.tomasfriis.dk - www.mandekursus.dk


Kontorer:
  • Slotsgade 32, Baghuset, Hillerød
  • Balance-huset, Nygade 12A, 2 sal, 4300 Holbæk
  • Hvidehus - Valbygaardsvej 64A, 2500 Valby
Hvis du vil følge med i de løbende  smånyheder, så find mig på Facebook eller Twitter. Hvis du vil dele nyhedsbrevet med en anden, så klik her for at sende til en ven. Hvis du har fået nyhedsbrevet fra en ven, så tilmeld dig og få dit eget ved at klikke her: Tilmeld. Hvis du ikke vil modtage flere nyhedsbreve fra mig skal du blot klikke her: Fjern mig fra mailinglisten.
Copyright 2016 © Tomas Friis