Copy


Debat om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Tænketanken lancerede i slutningen af januar undersøgelsen ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi”. Den første undersøgelse af sin art, der går ind og beregner folkebibliotekernes værdi i kroner og øre. Det viser sig at folkebibliotekerne er en god forretning for samfundet.

Økonomer fra det uafhængige konsulenthus Copenhagen Economics har beregnet værdi på 3 områder:

Kulturel og social værdi
Denne værdi er beregnet gennem betalingsvillighed svarende til et bidrag på op til 4 mia. kroner baseret på et norsk studie

Værdi gennem digital omstilling
Bibliotekerne skaber værdi for 150 - 200 mio. kroner ved deres bidrag til digital omstilling. Bidraget kommer fra offentlige besparelser og privat økonomiske gevinster.

Værdi gennem læsning
Samlet bidrager biblitoekern med 2 mia. kr. årligt gn. produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af følgende effekter: Bibliotekerne er med til at bidrage til børns læsefærdigheder gennem fritidslæsning; bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for højere uddannelse og endeligt højere uddannelse betyder højere produktivitet og dermed højere samfundsøkonomiske effekt. Se beregning step- for step her

Bestil rapporten


Rapporten kan bestilles ved at sende mail til Jeanette Vogelius jfv@db.dk. Der bliver faktureret for porto.
Rapporten kan ligeledes downloades i fuld udgave og en kort udgave
 
Den udkommer i engelsk oversættelse i starten af marts.
 
For første gang
Det er første gang at en lignende undersøgelse er gennemført for folkebibliotekerne og det har vakt stor opmærksomhed, både nationalt, lokalt og også international interesse. Undersøgelsen har ligeledes ført til en række debatter omkring folkebiblioteket og folkebibliotekets rolle både som politiske indlæg og internt i biblioteksfaglige kredse. Rapporten præsenterer nemlig konklusioner, der giver anledning til debat om, hvordan bibliotekerne fremover skal prioritere deres ressourcer med henblik på at skabe mest mulig værdi. Og man kan sige at vi har nået et godt stykke af det vi gerne ville med undersøgelsen. For debatten er i gang.

 

Der har været fantastisk dækning bla.
Artikel, JP, 20. jan. ‘Biblioteket er milliardgevinst for samfundet’
Politiken, 20. jan, Bibliotekerne er en god forretning
Kristeligt Dagblad, 19. jan, ‘Kan man gøre folkebibliotekernes betydning op i kroner og øre?’

Se oversigt over flere omtaler her:

 

Forklaringer af resultater

Med den megen opmærksomhed har også fulgt kritik af undersøgelsen. Kritikken har gået på det at værdisætte en institution som folkebiblioteket, metodisk tilgang og Tænketankens kommunikation.
 
Kan man lægge tallene sammen?
Tænketanken valgte i en pressemeddelelse at give et samlet økonomisk udtryk for folkebibliotekernes værdi ved at lægge de tre forskellige bidrag sammen til et samlet beløb på 6 mia. En stor del af kritikken af rapporten går på netop denne øvelse. Visse kritikere mener ikke denne sammenlægning er økonomisk korrekt. Vores opfattelse er at begge tal er udtryk for en samfundsøkonomisk værdi, som tegner et samlet billede af folkebibliotekets samfundsværdi.
 
Om betalingsvillighed
Undersøgelsen anvender betalingsvillighed som udtryk for bibliotekernes kulturelle og sociale bidrag. Bidraget er beregnet på baggrund af norsk studie fra 2004. Copenhagen Economics vurderer, at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til at de er tilsammen er villige til at betale op mod 4 mia. kroner for at have folkebibliotekerne. Et beløb der udtrykker at borgerne er glade for folkebibliotekerne, hvilket understreges af mange andre undersøgelser. Betalingsvillighed dækker over en værdi, der ikke alene knytter sig til den enkeltes direkte brug, men også over andres mulighed for at bruge det. Og endeligt til en bredere kulturel og socialt sammenkittende funktion. Det gælder for både brugere og ikke brugere.
 
Der har været stillet spørgsmål ved undersøgelsen benytter den norske betalingsvillighedsundersøgelse fra 2004 som grundlag for beregning af dansk betalingsvillighed, da der ikke tages hensyn til digitaliseringens betydning. Den norske undersøgelse er det mest omfattende studie der er foretaget til dato. Tænketankens rapport indeholder ikke analyser af digitaliseringens betydning for borgernes vurdering af bibliotekerne men Copenhagen Economics vurderer at de ikke kan afvise at betalingsvilligheden er steget som følge af digitaliseringen. Og da det ikke har været undersøgelsen hensigt at lave et decideret betalingsvillighedsstudie har vi valgt at anvende det mest omfattende studie der findes på området og i øvrigt også anvendt i en række andre studier. Se Copenhagen Economics svar

Om læselyst
Folkebibliotekerne bidrager med 2 mia. kroner til samfundsøkonomien via ’uddannelseskanalen’. Den beregning har Copenhagen Economics foretaget på baggrund af bibliotekernes bidrag til fritidslæsning, som er med til at øge børns læsefærdigheder. Bedre læsefærdigheder øger sandsynlighed for højere uddannelsesniveau, øget uddannelsesniveau resulterer i højere samfundsøkonomiske gevinst via lønninger og produktivitet. Link Se udregning
 
Copenhagen Economics har ikke regnet på bibliotekernes stimulering af børns læselyst, men alene inddraget læselysten som en relevant del af konteksten i kapitlet om uddannelse. Til denne beregning anvendes det faktum, at børn træner i læsning på eller via bibliotekerne (lyst eller ej). Træningen gør børn til bedre læsere, hvilket øger sandsynligheden for, at en lille
del af hver årgang, 2% estimerer vi det til, som ellers ikke ville få en uddannelse, får én.  Det estimat er konservativt sammenlignet med studiet fra Moos-Bjerre, som der refereres til i rapporten, der finder, at andelen snarere er 7-9%.
 
Betalingsvillighed og uddannelsesbidrag – er der overlap ?
Der har været kommentarer på, om der er overlap af de 3- 4 mia. betalingsvillighed og effekten på de 2 mia. kr. fra uddannelse. Men det overlapper ikke. Uddannelseseffekten virker på en hel årgang og over børns kommende arbejdsliv på over 40 år, mens betalingsvillighedsanalysen er den umiddelbare nytte ved at bruge bibliotekets ydelser her og nu – eller vide, at andre bruger dem.
Læs Copenhagen Economics kommentar
 
Vi har naturligvis været glade for den debat og diskussion, der har været om rapporten. Det følger med at nogen vil være kritiske. Vi mener dog, at det er vigtigt at slå fast at det er et solidt økonomisk grundlag, som giver et retvisende billede af bibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.

Bedste hilsener

Tænketanken Fremtidens Biblioteker


 

Folder om Tænketanken på Engelsk her



Har du spørgsmål eller vil du vide mere om Tænketanken, så kontakt Lotte Hviid Dhyrbye
Medlemmer
> Ballerup Bibliotekerne
> Bilund Bibliotek
> Esbjerg Bibliotekerne
> Frederikssund Bibliotekerne
> Gladsaxe Bibliotekerne
> Glostrup Bibliotek
> Helsingør Kommunes Biblioteker
> Herning Bibliotekerne
> Hjørring Bibliotekerne
> Holbæk Bibliotek
> Horsens Bibliotek
> Hørsholm Bibliotek
> Kolding Bibliotek
> Køge Bibliotekerne
> Københavns Biblioteker
> Nyborg Bibliotek
> Næstved Bibliotekerne
Odense Centralbibliotek
> Randers Bibliotek
> Roskilde Bibliotekerne
> Silkeborg Bibliotek
> Slagelse Bibliotekerne
> Svendborg Bibliotek
> Biblioteket Sønderborg
> Vejle Bibliotekerne
> Viborg Bibliotekerne
> Vordingborg Bibliotekerne
> Aabenraa Bibliotek
> Aalborg Bibliotekerne
> Aarhus Bibliotekerne
> Axiell
> Den Offentlige Sektor. dk
> Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning
> Danmarks Biblioteksforening
> Bibliotekschefforeningen
> Danmarks Forskningsbiblioteksforening
> Kommunernes Skolebiblioteksforening
> IVA

Vil I også være medlem, så kontakt Lotte Hviid Dhyrbye
Deltagere i Tænketanken modtager automatisk dette nyhedsbrev
Andre interesserede kan tilmelde sig nyhedsbrevet her
Email Marketing Powered by Mailchimp