NYHEDSBREV 23.09.22

Ny udstilling: REJSESPOR | BASLUND | BOHR

Det centrale omdrejningspunkt for denne udstilling er Rom og Italien, som kunstnerægteparret Helle Baslund og Jens Bohr har oplevet det og bearbejdet det som rejsende kunstnere gennem de allerseneste år. Hver gang også med ophold og rejse til andre mere landlige steder i Italien. Udstillingen omfatter tillige værker, skabt på og efter rejser til blandt andet Nordnorge, Irland og Kina.
Der er fernisering lørdag 24. september kl. 11. Fri adgang kl. 10-12. Læs mere

Ny udstilling: PAPIR - en tværkulturel stemme

13 kunstnere fra Indien og den vestlige del af verden udstiller værker skabt i papir.
Billedkunstneren Anne Vilsbøll, som i 40 år har forsket i håndlavet papir som udtryksmiddel og igennem de sidste 20 år har opholdt sig hvert år i Indien, har sammensat en udstilling, der understreger papirs universalitet og papirets vandring tur/retur fra Øst mod Vest. Der er fernisering lørdag 1. oktober kl. 11. Fri adgang kl. 10-12. Læs mere

Ny tapper henter vand fra Arnakkekilden

Vandet fra Arnakkekilden ved KunstCentret Silkeborg Bad skal fremover bruges til nødhjælp. Det står klart, efter at firmaet Borg Moller & Partners har vundet udbuddet om at få lov til at tappe vand fra kilden.
Rettighederne til aftapning blev ledige, efter at bryggeriet Carlsberg sidste år standsede produktionen af deres kendte ”Kurvand”, med vand fra Arnakkekilden. Vandet vil nu i stedet indgå i Borg Moller & Partners humanitære drikkevandsprogrammer, der handler om bl.a. at skaffe vand til flygtninge i Central Europa og Ukraine. Det foregår på den måde, at et firma - eller for den sags skyld en privatperson - køber f.eks. 1000 flaske drikkevand for 1.000 EURO. Køberen donerer så vandet til et humanitært formål, og Borg Moller og Partners sørger herefter for, at det bliver sendt derhen, hvor der er brug for det.

Gudenå-pram får ny hjemsted

En model af en Gudenå-pram – en såkaldt kåg – der i sommer blev fremstillet af frivillige fra KunstCentret Silkeborg Bad sammen med kunstneren Søren Lyngbye til Badets Regatta-projekt ”Memory Lane”, har nu fundet et nyt hjemsted – ved Svostrup Kro.
På Memory Lane’en, på stien ved den gamle havnejernbane i Silkeborg, oplevede 1.200 skolebørn og Regattaens gæster personer og ting, der har haft betydning for Silkeborgs historie. Og Gudenå-prammenes betydning er indiskutabel, for de var, før jernbanen kom til Silkeborg, den eneste mulighed for at få større mængder gods transporteret til og fra byen.
Kågene blev trukket af heste og stærke mænd, der gik på Trækstien langs åen. Og undervejs holdt de pause ved kroer, som f.eks. den i Svostrup. Så det er meget passende, at kågen nu får fremtidig hjemsted her  – lige ned til Gudenåen.

Fem stjerner til DOBBELTSYNER

”Udstillingen rummer […] god gedigen traditionel kunst med vægten på det gennemarbejdede og udsøgte håndværk”.
Men disse pæne ord beskriver Midtjyllands Avis’ anmelder den nye udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad, ”DOBBELTSYNER” og kvitterer med 5 stjerner.
Udstillingen viser værker af den danske kunstner Ingemann Andersen - primært en serie fine træsnit med motiver fra Danmark og Italien, hvor Ingemann boede en stor del af sit liv.
DOBBELTSYNER kan ses indtil 8. januar. Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40
8600 Silkeborg
T 86 81 63 29
E reception@silkeborgbad.dk