NYHEDSBREV 23.09.21

Ny udstilling: Alt kød er som græs

Lørdag 25. september åbner norske Borgny Svalatogs imponerende soloudstilling ”Alt kød er som græs” på KunstCentret Silkeborg Bad. Svalastog arbejder i mange forskellige materialer som tegning, tekstil, grafik, pastel, skulptur og installation. For mange er hun særligt kendt for tekstiler og broderier, bl.a. har hun udført bispekåber og kirketekstiler til flere end 40 kirker, primært i Norge.
Fri adgang kl. 11-13. Læs mere her

Ny udstilling: Off Stage

Fire danske fotografer, Jens Juul, Ole Christiansen, Søren Solkær og Tune Andersen, viser deres iscenesatte portrætter af kendte danske skuespillere i udstillingen "Off Stage", der åbner på KunstCentret Silkeborg Bad lørdag 25. september. De portrætterede er typisk skildret udenfor de sammenhænge man normalt kender dem fra, og i mere nærgående portrætter.
Fri adgang kl. 11-13. Læs mere her

Mød fotograferne fra Off Stage

Kom tæt på tre af fotograferne bag udstillingen "Off Stage", Jens Juul, Tune Andersen og Ole Christiansen, søndag 26. september kl. 13, og hør dem fortælle om deres overvejelser i forbindelse med at skabe portrætter af kendte skuespillere. Det er gratis, når du har betalt alm. entré.

Ny udstilling: Tegneland

I atelierudstillingen ”Tegneland”, der åbner på KunstCentret Silkeborg Bad fredag 1. oktober, tegner professionelle danske billedkunstnere. Fra starten til midt i november vil der være 3 atelierperioder, hvor i alt 6 billedkunstnere arbejder for åbent tæppe i kunstcentrets åbningstid. Hermed kan publikum følge de kunstneriske processer ganske tæt, og få en snak med kunstnerne. Man kan også følge processen med montering, hvor udstillingstekniker og kunstner arbejder sammen, og fra sidelinjen opleve, hvordan en udstilling gradvist formes. Læs mere her

Josefine Cronholm Kvintet

Med afsæt i den nye album EMBER er det lagt op til en fin koncert onsdag 6. oktober kl. 19 på KunstCentret Silkeborg Bad. Musikere: Josefine Cronholm, Torben Snekkestad, Makiko Hirabayashi, Tommy Andersen og Lisbeth Diers. Reservér billet på tlf. 86 81 63 29 eller skriv til reception@silkeborgbad.dk. Billetpris 150 kr./ Rabatbillet 125 kr. (pens. + stud. + Silkeborg Bads Venner).

Skønhed, Sundhed og Ånd

Så er det nu, du skal tilmelde dig:
KunstCentret Silkeborg Bad introducerer et nyt tilbud, hvor både grupper og enkeltpersoner kan deltage i to timers fokus på de tre begreber Skønhed, Sundhed og Ånd.  Alle tre begreber er aktuelle i dag, hvor mange udfordres af ensomhed, inaktivitet eller mangel på mening med det hele.
Hensigten er at give deltagerne en oplevelse af, hvor vigtigt for vores mentale og fysiske helse, det er at træde ud af hverdagen og give plads for oplevelser, der "gør godt".
Kunsthistoriker Dorte Kirkeby Andersen guider rundt i skulpturparken med små tænke- og oplevelsespauser undervejs. Her hører deltagerne om områdets fortid og nutid, om skulpturerne og den mening vi kan få ud af at være i og sanse omgivelserne. Læs mere her

KunstCentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40
8600 Silkeborg
T 86 81 63 29
E reception@silkeborgbad.dk