Passer kirken til os, der tror i dag?

Nu sker det. Nu er samtalerne for alvor i gang. Samtalerne om tro. Dem, jeg så gerne vil have flere af. Fordi jeg tror, at det vil gøre livet bedre for flere at tale om det, der betyder mest.
De senere år haft jeg haft direkte samtaler med op mod en kvart million mennesker blandt andet ved med mine foredrag. Mange af dem er ikke været vant til at komme i kirke, nogle er der ind i mellem.
Og nu begynder også præsterne at ville tale med.
For hvad skal kirken, når så mange ikke kommer der så tit, men samtidig viser en stærkt stigende interesse for tro og spiritualitet?
Det handler tre nye bøger fra præster og andre fagfolk om - og vi andre kan også godt læse med. Det skal vi. Det er vores tro, de handler om.

Bliv, hvor du er

Det skete mere end én gang på den knap ti kilometer lange vandring rundt om Hammershus på Bornholm, at 63-årige Peter Halldorf sakkede agterud. Ikke, fordi han ikke havde gode ben den dag eller er uvant med at gå. Næh. Det var udsigten, der fastholdt ham. Udsigten over til Sverige. Udsigten til sit hjemland.
”Så fint, det er,” sagde han.
At Peter Halldorf er svensk, er ingen i tvivl om, men at han er det, er ikke som sådan af betydning for ham. Det, der har betydning er, at han hører til et sted. Et sted, han har lært at gå og altid vender tilbage til.

Det uforståelige kan synges frem

I hele maj måned har jeg udvalgt salmer til nyhedsbrevet på www.salmer.dk
Det har været et bevægende arbejde. Jeg er ikke salmedigter, men blot almindelig journalist, der med mit sprog at skrive om det, man kan mene, er usandsynligt, men som sker for mange og skete for mig. Andre møder Jesus, troen, Gud eller det uforklarlige på andre måder. Det er så forskelligt og helt udenfor enhver rangorden. Det gælder også sorg.
Jeg har som andre behov for at blive spejlet i mit livs alvor.
Hvor skal man blive det om ikke i kirken sammen med andre i salmesang?.

Gå i kloster? I dag?

Forholdet til Gud fylder for nogle så meget, at de går i kloster. Det gjorde Helene Hägglund allerede som 16-årig i Grenå. Men først, da hun forlod klosteret og sad med en forbudt smøg på en bænk i Göteborg, mødte hun den Gud, hun havde længtes efter. Men hvorfor ikke bare opgive ham? Hvorfor blive ved at tro, når hun kalder klostret en sekt? Og hvad har det at gøre med at være en moderne kvinde, studerende, gift og mor til to?

Skal du afsted?

”Den svære kærlighed” hedder den seneste bog ud af langt over 30 styk, som den svenske præst Peter Halldorf, 63 år har skrevet. Bogen, der netop er udgivet på dansk, er lille og tæt og handler om, hvor sammenvævede, vi mennesker er. Faktisk er vi så tæt på hinanden, at vi ikke eksisterer uden andre. Det gør ikke kærligheden lettere, snarere tværtimod, men netop derfor må vi undersøge den, mener manden, som jeg netop har været på retræte med.

En indre buddhist?

Flere i vesten end nogensinde tager elementer af buddhismen til sig. Og med god grund, mener generalsekretær i den kristne organisation, Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal, for den kan lære os at blive mere optagede af klodens og andre menneskers ve og vel. Men, hvorfor vil hun så forblive kristen?

Vil du skrive, så andre vil læse? Måske er min skriveskole sommerens gave til dig selv?