Copy
View this email in your browser
Berørth er et ugentligt nyhedsbrev om at leve med tvivl, tro og religiøse oplevelser. Mit håb er at sætte gang i samtaler mellem alle os, der er berørt på den ene, anden eller tredje måde. Jeg håber, du får glæde af at læse med.

Giv dine venner noget at tale om. Klik nedenfor og videresend Berørth til dem.
Videresend Videresend

Skriveskolen er stadig åben


Jeg tror på, at vi kan hjælpe hinanden. Gennem samtaler og gennem det, vi skriver. Måske har netop du erfaringer, tanker eller ideer, du kan dele som fortællinger, så andre kan blive gladere, klogere, stærkere. Måske kan du komme i gang med at skrive ved at se mine fire videoer, der samler mine 30 års erfaringer. Jeg tror det!

Normalpris for alle fire lektioner af min skriveskole er 995 DKK.
Min introduktionspris til dig, der modtager mit nyhedsbrev, er 349 DKK. Denne pris gælder kun i en begrænset periode. 
Læs mere om skriveskolen her

At være den,
der bærer liv og mister liv
 

Tak for modtagelsen af nyheden om min kommende bog. Jeg er helt overvældet, og jeg håber, mange af jer får glæde af den.

Som forfatter sidder man alene og skriver. Når bogen udkommer, er det, som om man står midt i verden uden beskyttelse. Sådan er det i hvert fald ind imellem for mig. 

Måske især, fordi jeg skriver ærligt fra mit eget liv. 

Det gør jeg, fordi jeg tror på, at vi gør hinanden gladere og tryggere ved at vise, at vi står ved os selv, også når vi er sårbare og kede af det. Min erfaring er, at langt de fleste mennesker behandler en godt. Derfor tør jeg endnu en gang bryde tabuer. Jeg skal nok blive passet på. Det tror jeg på.

”Med rank ryg. En fortælling om tro og moderskab” er en barsk bog, der, som jeg skriver i forordet, ”går tæt på, hvordan tro kan have betydning, når man bærer liv og mister det, og hvordan man som ung kan knuses ind i et køns rolle af en mand, der måske ikke engang var klar over, hvad han egentlig gjorde.”

Bogen begynder med døden. Den død, så mange af os lever med hver dag. De første sider handler om den samtale, min mand og jeg havde med præsten om vores søns død for seks og et halvt år siden. 

Det er en personlig bog, men meget af det, jeg oplever i mit liv, kender andre også til. I denne og næste uge udkommer to bøger med gode råd til dem, der lige har mistet og dem, der møder dem på deres vej. 

Bøgerne skriver jeg om længere nede i nyhedsbrevet. Først lidt om noget, der giver mig glæde hver dag.
Forudbestil ”Med rank ryg” her
Læs om mine andre bøger her

En ring om mit liv 


”Jo, vi er selv til stede i vores smykker, men forhåbentlig ikke mere, end at der også er rigelig plads til, at du, som bærer dem, kan indlæse din helt egen betydning i dem.”

Sådan sagde guldsmed Diana Holstein, da jeg ringede til hende for at høre om den ring, I kan se på udsnittet af fotograf Marie Halds bogforsidefoto herover.

Ringen betyder meget for mig.

Jeg købte den til mig selv for 11 år siden, mens mine oplevelser (syn med Jesus, lys i panden og meget andet vildt) væltede helt uopsøgt ind over mig. Jeg var fortumlet, fuld af forundring og frem for alt, glæde. Præcis som ringen.

Den er fra kollektionen Chokolade skabt af hendes og hendes mand, Hanan Emquies til en udstilling, der hed ”A girl’s best friend”. Hanan mente ikke, det var diamanter, men chokolade og foldede papiret fra en fyldt en af slagsen, og så var smykkeserien sat i gang.

”Jeg håber, at dem, der har Chokoladesmykker, kan mærke glæden og den værdi ved legen, vi prøver at ære,” siger Diana Holstein, der ofte overraskes af, hvor tæt folk forbinder sig med deres smykker.

”Smykker er meget intime. De er helt inde på kroppen og ofte får eller køber man dem på tidspunkter, der betyder noget for en. Så de bærer også ofte minder. Det kan endda være, at man må rense arvede smykker grundigt, så de gamle energier kan fjernes og gøre plads til ny intimitet.”

I alle 13 år, parret har drevet Emquies-Holstein, har de tegnet smykker, der i stigende grad bruges af både mænd og kvinder. 

”Flere giver i dag mere og mere plads til flere sider af sig selv”, erfarer hun og taler meget om balance - ikke kun mellem det feminine og maskuline, men også mellem det to- og tre-dimensionelle. Hun er oprindelig grafiker og han bygningsingeniør. 

”Også en spirituel balance er vigtig for os,” understreger hun og fortæller, at ”mange rådgivere” har opfordret dem til at fjerne hendes engel fra sortimentet for at signalere en mere modeorienteret stil.

”Vi holder fast. Englen vil altid være der. Den betyder så meget for mig.” 

Hun er vokset op med morgen- og aftenbøn, har som voksen mediteret og er i dag grebet af kanalisering, der udøves af blandt andre Debbie Christensen, Amanda Ellis og Pamela Kribbe.  

”Når der er noget, andre kan synes, er lidt mærkeligt, har jeg det sådan, at jeg hellere vil undersøge end at afvise,” siger Diana Holstein. 


Det er jeg helt enig med hende i. Det var sådan, jeg gjorde, da jeg begyndte at få mine oplevelser. Jeg forundredes, og jeg fordømte ikke. 
Besøg Emquies-Holstein her

Hvad siger man til en, hvis søn lige er død?  

”Vi har lavet bogen om Noa,” skriver Pia Jønsson på side 216 i den bog, hun lige har udgivet for at hjælpe andre. Andre, der som hende mister et barn, (Noa blev 22 år som min Frederik), eller en anden, de elsker.

Noa døde i en trafikulykke i 2017, og i bogen ”LIVSMOD – find vej i din sorg” videregiver hun sin og sin families erfaringer som præcise råd til andre. I et beroligende sprog skriver hun konkret, hvad de gjorde, og hvordan andre kan gøre ligedan. Hun foreslår for eksempel selv at sætte en bog op og bede andre om materiale, fordi bogen kan blive et ”værdifuldt varigt minde.”

Kapitlerne er mange og korte, man kan gå til og fra, plukke dem ud, man vil læse nu og her og som virker vedkommende. 

Hun skriver om, at enhver sorg er unik, men prøver bogen igennem med sine konkrete anvisninger at give den hjælp, hun mener, mange har brug for. Både dem i sorg og dem, der vil hjælpe. Hun beskriver sine egne mindestunder med at gå på cafe på samme dato, som da de sidst var afsted, og hun tager fotos af steder, de har været. 

Også sin søgen efter meningen med livet og døden beskriver hun og fortæller blandt andet om at bruge Kristuskransen til at bede med. En redningskrans for sjælen, kalder hun den svenske biskops Martin Lönnebos armbånd.

Pia Jønsson er cand.mag. og har skrevet flere fagbøger. I dag arbejder hun med kommunikationsopgaver, men bruger også sin nye viden som sorgvejleder og er desuden yogainstruktør, så i bogen er der også vejledning i for eksempel ”det forløsende åndedræt”.

Hendes bog suppleres af en anden ny bog ”Næstehjælp – når du møder en, der har mistet” skrevet af to, der går fagligt til værks og har samlet deres viden i en lille vejledning til både private og professionelle.

Ingeborg Kastberg er hospicepræst i Sønderjylland og har en master i sjælesorg, mens Lisbeth Bulig er selvstændig psykolog og har arbejdet på hospice.

De gør sig meget umage med at skrive forståeligt og enkelt og på nænsom vis opdrage familie og personale til ikke at fordømme de sørgendes opførsel, hvor sær den end kan synes. 

I stedet for som eksempel at råde til ikke at gå på kirkegården hver dag, opfordrer de til, at man spørger den sørgende, om det er godt for ham/hende at gå derop dagligt. 

Gang på gang understreger de desuden, at man ikke skal undlade at gøre noget af angst for at gøre den sørgende ked af det. Den sørgende ER ked af det, og man ER som medmenneske forpligtet på at gøre noget. 

De to bøger er velmente og omsorgsfulde og fulde af viden og med sikkerhed solide bud i rækken af bøger til sørgende og dem, der støtter dem. Det kan kun være godt, at der er mange forskellige til de mange forskellige temperamenter, vi lever med.

Men vi er netop meget forskellige. Ikke bare i livet, men også i døden. 

At miste et barn, der selv ønskede at forlade denne tilværelse er en anden situation, selv om også det er pludselig død som efter en trafikulykke, som igen er anderledes end at miste et barn efter lang tids sygdom, som spæd, som lille, som voksen. At miste forældre, at miste en ægtefælle, at miste en ven, en elsket hund. Sorgen formes ikke kun af den overlevende, men også af den døde.

Selv læste jeg meget, men ingen sorgvejledningsbøger de første år efter Frederiks død. Jeg oplevede stort set kun omsorg fra andre og havde ikke behov for at lære dem noget. De var ordentlige. Hjemme, på job, på gaden, i kirken.

Jeg letlæste en række sorgbøger efter nogle år, men den eneste, der hjalp, var den erfaringsstærke og velunderbyggede ”I selvmordets kølvand” af Liselotte Horneman Kragh og Elene Fleischer. 

Andre får hjælp af andre bøger. Heldigvis. Som alle fem forfattere da også understreger: Vi lever forskelligt med døden.
Køb alle tre nævnte bøger her (plus bog om Kristuskransen)
Læs mere om Martin Lönnebos Kristuskrans her (på svensk)
Se min kalender her (den opdateres løbende)

Følg med på sociale medier

Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Copyright © 2021 CR Books, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp