Hola, Carlota
Henne om hjørnet, fra hvor jeg sidder og skriver dette, ligger La Sacra Capilla de El Salvador, frelserens hellige kapel. Jeg har stadig varme skuldre efter at have siddet i solen og drukket morgenkaffe på tagterassen. Døren derud står åben. Stærenes unger piber efter mad. Kirkeklokkerne bimler. Bilerne rumler hen over brostenene. Bjergluften er knasende tør, og jeg smiler. Ja, jeg er i spanske Úbeda, hvor jeg to gange havde syn med Jesus, men det er nu ikke først og fremmest derfor, jeg vender tilbage hertil. Men, hvorfor så?