Copy
View this email in your browser
Berørth er et ugentligt nyhedsbrev, som jeg håber kan give inspiration til et hverdagsliv med tvivl og tro, nysgerrighed og spiritualitet og en mængde gode samtaler med andre.

Giv dine venner noget at tale om. Klik nedenfor og videresend Berørth til dem.
Videresend Videresend

Hvad har tro med #MeToo at gøre?

 
Jeg har holdt nogle dages ferie med min sønnesøn, drengen med de livskraftige fødder på fotoet taget i bilen på vej til Gudhjem. 

Mette Marie Trankjær er præst på en anden af landets øer, Falster. Også hun er netop blevet bedstemor for første gang. 

Til sit stifts hjemmeside har hun anmeldt min bog "Med rank ryg – en fortælling om tro og moderskab". 

Hendes ord (og længere nede lektørudtalelsen til bibliotekerne) fortæller mig tydeligere, end jeg selv kan, hvorfor jeg måtte skrive bogen, der åbner døre for kvinder såvel som for mænd.



Mette Marie Trankjær beskriver, hvordan hun som nybagt bedstemor "genoplever armenes sult efter det spæde barn", som jeg også selv kender så godt, og hun fortsætter med at konstatere, at bogen helt enkelt handler om "at tilhøre den halvdel af menneskeheden, der føder børn."

Bogen beskriver "de glæder, sorger og ikke mindst tabuer, der omgærdrer den på én gang såre dagligdags og fuldstændig mirakuløse begivenhed, det er at blive mor, " skriver hun og konstaterer kort: "At man kan blive mor uden også at være, eller i hvert fald blive troende, er mig en gåde."

Mette Marie Trankjær ser, at der i den "smertefulde opgave det er at lægge krop til at føre slægten videre, er en særlig nåde", for "uden den stod man det slet ikke igennem. Gang på gang, at blive skubbet der ud, hvor man er helt alene, ikke ensom, men alene. Dette liminale rum hvortil velmenende mænd og kyndige jordemødre kun har en aldeles begrænset adgang. Det rum, hvor man er alene med barnet, der skal komme og Gud, der allerede altid er, hvor man så end komme hen i fryd og i smerte."

Smerten kan tage til, som barnet vokser op, som det skete for Maria.

"Tænk at stå for foden at det kors, der spidder det barn, man har født og ammet," skriver Mette Marie Trankjær og gengiver sætninger fra min bog om at sidde, som Maria gør det på Michelangelos berømte Piéta og herunder på Oluf Høsts malerie med samme tema, der hænger på hans museum i Gudhjem.

"Man føder døden," skriver hun og fortsætter:

"Javel. Men fødslen er dog det uomgængeligt første. Går forud for døden. Optagetheden af døden har indlejret sig som en vesterlandsk habitus, siger Bourdieu, og er hermed kommet til at fremstå som ”naturlig”. Bla. Hannah Arendt har vendt fokus fra menneskets mortalitet til menneskets natalitet. Heraf følger også en øget fokus på kønsspørgsmål, idet døden, som Kierkegaard har kaldt ” ligelighedens store mester”, er ligeglad med køn, mens nataliteten med nødvendighed implicerer kropslighed og kønslighed. Så snart, et barn er, født spørger vi: Dreng eller pige?"

I sin anmeldelse understreger hun, at "man kan dø alene, men man kan ikke fødes alene."

Undfangelsen forudsætter en relation. Den mellem mand og kvinde.

"Det kan være godt og livsaligt, ærefuldt, når forholdet er villet, og det kan være pinefuldt, sønderrivende og ydmygende, hvis forholdet ikke er båret af fælles hengivenhed. Voldtægtens barn er som det ønskede barn en dagligdags realitet for mange kvinder verden over. Det hverken kan eller skal der lyves om. Charlotte Rørth sætter en erfaren finger på dette ulideligt smertefuld punkt," sammenfatter hun og konkluderer:

"Voldtægt må aldrig kaldes dyrisk, for så fratager man mennesket manden, sit menneskelige ansvar. Af et dyr kan man kun forvente dyrisk adfærd – men af et menneske?"

Til slut skriver Mette Marie Trankjær, at fortællingerne om Jesus "ranker kvinderygge i et omfang, verden knapt er begyndt at fatte," som min svigerdatter her gør det ved den bornholmske kyst.

"Altid er det kvinderne, Jesus først viser, at han er Kristus: Maria, kvinden ved brønden, kvinderne ved graven er de første, der ser, hører og erfarer, hvem Gud virkelig er," fastslår hun og ser ham "ikke som en bevidsthedsfilosofisk Gud, der kan tænkes frem, men en inkarnatorisk Gud, der vil gå i kødet på hele menneskeheden. Blive alt i alle."

I lektørudtalelsen fra Dansk Biblioteks Center kaldes "Med rank ryg" en"gribende, stærk og modig bog, der bevæger læseren."

"Forfatteren kommer med mange sandheder om det at være kvinde og sætter det ind i en fin ramme", står der, og især er jeg glad for, at det har nyttet at være så ærlig og bruge mine egne erfaringer: 

"Hendes egne tragiske oplevelser bliver eksempler på oplevet kvindeliv, der har almen gyldighed. Hendes beskrivelser af voldtægt som ultimativt magtvåben, og det at det stadig finder sted så ofte, viser på en hjerteskærende måde, at der stadig er langt til ligestilling."

Jeg ved, at der stadig er meget langt til ligestilling.

Jeg ved det.

Men jeg er håbefuld og får mere håb af at være sammen med min familie. Som herunder hos min mor, som jeg har dedikeret "Med rank ryg" til. Hun har givet mig og mine søstre (blandt andet hende, der har taget det meget illustrative sommerbillede herunder inlusiv rosé, rosa bord og bogen "Den strikkende Madonna") modet til at være kvinder i vores egen tid.

Nyd jeres sommer, jeres børn, jeres søstre, mødre, døtre, jeres kvindelighed. 

Køb "Med rank ryg" her
Læs nyt interview i Areopagos´ magasin om mørke her
Find kalender her
Læs om Oluf Høst museet her

Følg med på sociale medier

Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Copyright © 2021 CR Books, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp