Copy
View this email in your browser
Berørth er et ugentligt nyhedsbrev om at leve med tvivl, tro og religiøse oplevelser. Mit håb er at sætte gang i samtaler mellem alle os, der er berørt på den ene, anden eller tredje måde. Jeg håber, du får glæde af at læse med.

Giv dine venner noget at tale om. Klik nedenfor og videresend Berørth til dem.
Videresend Videresend

Forår i skriveskolen


Andre kan få gavn af netop din viden og dine erfaringer, så mon ikke, det ville være en god ide at skrive. Måske kan du blive inspireret af mine 30 års erfaringer som jeg har samlet på fire videoer, der kan give mod til at komme i gang med at skrive - og blive god til det!

Normalpris for alle fire lektioner af min skriveskole er 995 DKK.
Min introduktionspris til dig, der modtager mit nyhedsbrev, er 395 DKK. Denne pris gælder kun i en begrænset periode. 
Læs mere om skriveskolen her

Når virkeligheden virker  


Som mine andre bøger er min kommende bog (ja, titel og udgivelsesdag får I før andre – nok allerede i morgen) ærlig og afslørende og fortæller om begivenheder i mit liv – og dermed også i andres liv. 

Bogen er, som jeg skrev på facebook forleden, rå, ikke vred, men barsk og fuld af smerte og dyb, dyb forundring. 

Bogen er ikke fiktion. Den er virkelighed.

For mig stiller det særlige krav til en selv, hvis man vil skrive direkte fra sit eget liv. Jeg synes, man skal have en meget stærk etik og være meget klar overfor læseren om, hvornår man digter. 

Indtil nu har jeg ikke digtet. Jeg har aldrig skrevet fiktion. End ikke til skuffen. Det lokker simpelthen ikke. Jeg har aldrig skrevet noget opdigtet som barn og ung eller som voksen. Jeg har altid holdt af at skrive, men har aldrig kunne lide at finde på.

Jeg skriver altid med den etik, jeg er oplært i som journalist. Jeg begyndte på det, der hed Danmarks Journalisthøjskole, i 1983, og har siden skrevet i alle genrer fra nyheder til baggrundsartikler, interviews og klummer i en række forskellige medier.

Jeg skriver blandt andet af princip ikke med anonyme kilder. For mig fratager det teksten autoritet og autencitet, hvis man ikke kan læse, hvem ordene kommer fra. Det lader læseren i stikken, synes jeg. 

Derfor er det også tydeligt i mine bøger, at det er mig, der skriver. I min kommende bog har jeg dog anonymiseret en kilde og forklarer udførligt hvorfor. 

Nogle kan beskrive virkeligheden bedre med fiktion, fordi de kan skrive mere pædagogisk og gribende, hvis de selv kan bestemme tingenes gang, og hvad der bliver sagt og sker, men jeg har ikke fantasi til at skabe historier. En dag prøver jeg måske, men ikke lige nu.

Min nye bog handler om mit liv som kvinde. Den handler om, at de børn, jeg har fået og ikke fået, har mistet og for altid elsker, definerer mit liv. Den fortæller, hvor jeg finder styrke til at leve med den kvindekrop og det moderskab, der er mit.

 
Min nye bog udkommer på Bibelselskabet. Besøg det her
Læs om mine bøger her

Den sildrer i takrenna 


Nej, det er ikkeslåfejl, jeg skriver med, men norsk, og teksten, jeg citerer fra fortsætter: ”Risler i bekken, ringler i snøklokkene.”

Det handler om forår. Det kan man høre, ikke?

Er det så sært, at jeg elsker norsk og meget gerne læser det?

Forleden fik jeg forårsudgaven af det norske magasin Strek, hvis leder, citatet er hentet fra. Den er skrevet af redaktør Asle Finnseth, en af Norges fineste og allerbedst skrivende journalister.

Han stiftede magasinet for at få en dybere samtale om den tro, mange lever med til hverdag. En tro, der sanses, føles, mærkes og bruges til at holde liv i nysgerrigheden og kærligheden.

Som han selv skriver det, så er det ”et uafhængigt og tværkirkeligt magasin for dem, der ønsker at fordybe sig i, hvad det vil sige at følge Jesus Kristus i det 21. århundrede.” 

Jeg nærlæser hvert eneste nummer og bliver helt konkret mættet. Det er som at gå på åndelig Michelin-restaurant. Man kan vælge artikler som fra den fineste buffet. Og i dette nummer har jeg også en artikel med.

Så i stedet for et uddrag fra min kommende bog, får I herunder et stykke fra artiklen – på dansk.
Læs mere om magasinet Strek her

Mundbind, sprit og himmelsk dug
En aften i sognehuset ved Elev Kirke. Uddrag fra artikel i Strek, april 2021

”Mens jeg læste, blev der så stille, at jeg ikke kunne skelne min egen vejrtrækning fra de andres. Jeg kunne ikke engang kan høre, at der var mig, der talte. Det var, som om vi alle sammen med mine ord gengav noget, der kom fra et sted i os hver især.

Det sker, hver gang jeg læser op. 

En levende luftstrøm åbner dørene ind til os alle og blæser orde-ne derind og ud igen, så de bliver som et væsen, der ilter hele rummet. Derfor bliver jeg aldrig træt af at gentage min historie eller læse højt fra mine bøger. Tværtimod. Jeg mærker hver gang, at noget vækkes til live. Noget, der er i mig, men også i andre. Noget, der er liv. Ånd.

Den aften i Elev tænkte jeg, mens jeg læste højt, at Helligånden måtte være så tydelig, at nogle måtte kunne se den. Jeg har aldrig kunnet, men jeg mærkede den denne aften som så ofte før. 

Derfor er jeg heller aldrig nervøs, når jeg skal holde foredrag. Jeg ved, at jeg kan stå stille og ven-te, og bare trække vejret et par gange, så er den der, ånden. 

Nogle vil kalde det et samlet fokus eller en fælles koncentration. 

Det er det også. 

Det kender jeg også fra faglige sammenhænge med en fængende underviser eller i underholdende selskab med en film, der i en mørk biograf forfører alle på samme tid. 

Men Helligånden er mere end det. Den er noget i sig selv. Noget, der ændrer den, der mærker den i sig og sidder ved siden af andre, der også har fået den vækket i sig. Man genkender pludselig hinanden. 

Kan se, at hov, ånden er også lige derinde i hende eller ham. Øjenkontakten bliver en anden. Også med mig. 

Jeg er bare den, jeg er, når den fælles rejse med Helligånden først er begyndt. Jeg er ubeskyttet helt alene på scenen. Det gør ingenting. Jeg har mærket, at Helligånden har samlet os i et fællesskab. 

Derefter taler vi anderledes end ellers med hinanden. Den nænsomhed og varsomhed, jeg altid beder om, indtræffer altid, om vi over 200 eller 50 som den aften i Elev. (…) Helligånden skaber fællesskab og selv en del af et fællesskab. 

Den er en ud af tre. Ingen af dem kan stå alene. Det ved vi, men treenigheden er ikke let at begribe. Det ved jeg fra mig selv, men for mig er den virkelighed. 
En virkelighed, jeg ikke altid kan forstå, men som jeg lever i så godt, jeg nu kan. 
En virkelighed, der overrumpler mig gang på gang.”


Jeg har ofte været i Norge med mine bøger. Til sommer skal jeg heldigvis derop to gange. Til juni afholder jeg retræte om Teresa af Ávila på et af Nordens smukkeste retrætesteder, Prestegården, lige ovre på den anden side af Skagerak. Og til august skal jeg holde foredrag og også prædike i Stjørdal kirke, ikke langt fra Trondheim - den nordlige ende af Europas pilgrimsrute mellem Santiago de Compostela og Rom og Nordens katedral, Nidaros.
Se min kalender her (den opdateres løbende)
Læs om Nidarosdomen i Trondheim her
Læs om Prestegården her
Læs om Stjørdal Kirke her

Følg med på sociale medier

Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Copyright © 2021 CR Books, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp