Copy
+ en lille nyhed...
Facebook
Facebook
Twitter
Twitter
Website
Website
Email
Email
Google Plus
Google Plus
LinkedIn
LinkedIn

Derfor vender jeg tilbage igen og igen

+ en lille nyhed i slutningen af mailen

Kære <<Navn>>,

Billedet ovenover tog jeg en dag, hvor jeg havde fået en personlig, stærkt udfordrende besked, som i den grad slog benene væk under mig.

Al fokus og tankevirksomhed pendulerede mellem beskeden jeg havde fået og de tanker og forestillinger det medførte oppe i mit hoved om hvad der nu ville komme til at ske.

Mens tankerne beskæftigede sig med fremtiden, kørte kroppen på automatpilot imens (automatpilotkroppe skelner åbenbart ikke mellem god og (meget) stærk kaffe).

Først da jeg stod med den næsten tomme kaffepose i hånden og det føltes forkert, vågnede jeg op. Fik hældt kaffen tilbage og bryggede kaffen så den smagte og duftede som den skulle.

Sådan går det som regel...

Vi opdager den manglede opmærksomhed og vender derefter tilbage til det vi var i gang med.

Men sådan går det ikke altid

Nogen gange sker der det at vi går i flere timer, ja dage, uger og måske år, uden at vi mærker konsekvensen af det manglende fokus, ganske simpelt fordi vi ikke er bevidst om konsekvensen.

Konsekvensen, der kendetegnes som bankende hjerte, rystende hænder, åndedrætsbesvær, sug i maven, myldertanker og den konstante trang til at flygte og undgå noget (der føles) ekstremt farligt.

Med andre ord - vi får konsekvensen angst at føle. Angst der opstår, fordi vi fokuserer og beskæftiger os med fremtidige tanker som:

“Åh nej, det går galt”

“Jeg kan ikke…”

“Jeg dør hvis…”

“Hvad nu hvis…?”


Derfor vender jeg tilbage igen og igen

Når jeg laver kaffe og er opmærksom på hvor meget kaffe jeg hælder i kanden, så er det dér mit fokus er. Jeg laver kaffe. Jeg tænker lidt på at jeg snart skal handle ind, men jeg vender igen fokus tilbage til nuet, når jeg hælder kogende vand på.

Når jeg frygter noget vil ske i fremtiden, kan jeg vælge at tænke realistisk om hvad jeg kan forvente - eller jeg kan slå automatpiloten til, og lade de automatiske, negative tanker, styre mig blindt hen i fremtidige skrækscenarier. 

Eller jeg kan vende fokus tilbage til det jeg er i gang med. Lige nu.

Når jeg bevidst vælger at vende mit fokus tilbage til det jeg er i gang med, fordufter grundlaget for angsten, det bankende hjerte falder til ro og tankerne finder fokus igen.

Det er her i nuet mit udgangspunkt som Lise begynder. Det er her jeg er - uden angst.

Med andre ord: Jeg er mindful. Herfor mindfulness. Evnen til at vende tilbage til nuet, igen og igen.



Den lille nyhed

Jeg har lavet et online kursus til dig.

Online kurset er i sin sidste fase og jeg regner med at det bliver lagt online til dig i løbet af næste uge.

Så. Hold øje med indbakken, jeg sender dig naturligvis en mail når det er klar!

De bedste hilsener,
Lise

PS: Hvis du mangler viden om angst og stressreducerende værktøjer til at slippe angsten - så tjek online kurserne ud:

-> Løs Angstmysteriet
-> Slip Angsten med Stressreducering


 

Share
Tweet
Forward
+1
Share
Copyright © 2015 Slip Angsten, All rights reserved.


Afmeld mig fra listen    Opdater din profil 

Email Marketing Powered by Mailchimp