Copy
BANEN
HENVENDELSE FRA MEDLEM
DRIVING RANGE
JUBI POLO OG BOLDE
KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev 11. maj 2019
 
BANEN
Banens tilstand og hvad sker der.
Vi vil lige give en kort status over banens tilstand lige nu og en orientering om, hvad der sker af tiltag.
Fairways:
Alle er vist enige om, at greens er fine. Lige så enige er vi vist om, at det er fairways ikke. Det er der mange, der ikke kan forstå. Og mange mener, der ikke er gjort noget.
Hvorfor ser fairway ud som de gør, og hvorfor sker der ikke nogen forbedringer med dem?
Problematikken startede jo sidste år med den megen tørke, og det betød at en del er græsset simpel hen gik ud. 
Vi har fået under 5 mm vand i april. Det er knastørt og hårdt som en sten. Det kan vi ikke gøre noget ved uden vand. Der er også nogen, der mener, der ikke er gødet. Det er der. Det er gjort med flydende gødning, da det granulerede gødning ikke vil blive optaget i planten. Problemet er blot den manglende nedbør. Et andet problem er, at når temperaturen er så lav, som den er, og det ikke regner, sker mineraliseringen af gødningen i planten uhyggelig langsom, og derfor ser de sultne ud. Når der kommer varme og vand, vil væksten eksplodere i det græs, der er der.
Vi har indkøbt en vandingsmaskine. Den blev leveret tirsdag og kører nu på livet løs på de fairways, der trænger mest.
Efter vandingen vil der blive ned rillet nye græsfrø i fairway. Vi nedriller dem for at sikre, at de spirer.  
Ny udslagsbane:
Vi arbejder på at etablere en ny udslagsbane. Det er grunden til, at træerne er fældet til venstre for udslagsbanen. Der vil blive etableret et nyt udslagshus, der er trukket tilbage mod vejen for at få en længere udslagsbane. Øvrige pladser bliver også trukket tilbage.
Foran huset bliver der etableret græs, så der bliver mulighed for at slå ud fra græs. Det vil også betyde, at der bliver 7-8 udslagspladser mere. 
Vintergreens er blevet klippet større, så der kan flyttes hul lidt oftere til vinter. De vil blive tjekket op, så de er klar til vinter. 
Ny hul 7:
Der er også gang i at fælde træer og buske til fairway på det nye hul 7.
Alle ansøgninger om tilladelser til at etablere søer og ændre de forskellige ting på banen er indsendt til Esbjerg kommune 
Generelt om banen:
Der er også en der har spurgt, hvorfor der ikke bliver vertikal skåret mere, som der gør. Årsagen er simpel hen vejret og den dårlige vækst. Som eksempel på den dårlige vækst lige nu kan vi fortælle, at greenkeeperne kan køre på 9 green og klippe uden kassen er fuld. Det er meget usædvanligt for årstiden. Men hvis temperaturen stiger i næste uge bliver greens skåret igen.
Husk pitchfork:
Husk jeres pitchfork. Vi plejer at skrive i skal huske og have den i lommen. I skal huske at tage den op af lommen og bruge den, uanset om det er jeres eget nedslagsmærke eller en anden. Det nytter jo ikke noget, at der bliver gjort at hvad der kan gøres fra medarbejdernes side, hvis vi ikke alle husker at rette mærker op.
Vi vil gerne ønske alle en god golfsommer.
Lars og Bjarne 

HENVENDELSE FRA MEDLEM
Bestyrelsen har modtaget et i øvrigt meget positivt brev fra et medlem. Han har et enkelt punkt, som han opfordrer os til at gøre noget ved.
Det drejer sig om klubber i klubben. Han synes, de er meget vigtige for klubben og sympatiserer meget med, at de har retten til at gunstarte m.v. 
Det er bare vigtigt, at man også husker de pligter, man har. En af dem er at lukke igennem. Det nytter ikke noget at lade som ingenting og bare gå videre. Vi skal alle respektere hinanden. Det tager to minutter at stå til side, men det kan måske tage en halv eller en hel time mere at spille en runde for de to, der gerne vil lukkes igennem. 
Vi har derfor aftalt med banekontrollen, at kører at par ture på hverdage for at hjælpe med, at der bliver et godt flov på banen.
Og når jeg skriver dette, så ved jeg selvfølgelig godt, at der er rigtig mange, der er gode til at lukke igennem, og tak for det. Vi skal bare have de sidste med.
Jeg håber i vil bidrage til at det sker.
Venlig hilsen
Bjarne

DRIVING RANGE OBS.
I forbindelse med juniortræning tirsdage mellem kl. 17-18 gøres der opmærksom på, at driving range er LUKKET.
Tag venligst hensyn til nybegynderne, som træner onsdage kl. 17-18.
Driving range er lukket hver torsdag fra kl. 7-9 på grund af klipning samt boldopsamling.

POLO OG BOLDE MED 40 ÅRS JUBI-LOGO


Polo med korte ærmer med logo: 40ÅR  1979-2019 koster 349 kr.
Den sorte udgave er en herremodel og den hvide er damemodel.
De kan købes i shoppen, og der er i alt 40 stk. - så først til mølle for at erhverve årets polo.


Golfbolde med logo: 40ÅR  1979-2019 koster 25 kr. pr. stk. - 275 kr. pr. dusin.
 
KONTORET
Åbningstider i perioden: 01.04 - 30.09:
Mandag: kl. 09:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 09:00 - 15:00
Onsdag: kl. 09:00 - 16:00
Torsdag: kl. 09:00 - 15:00
Fredag: kl. 12:00 - 14:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt ½ time før starttidspunkt for turneringer.
RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ribe Golf Klub · Snepsgaardevej 14 · Ribe 6760 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp