Copy
BANEN
FÆLLESTRÆNING
HJÆLP TIL SYDJYSK OPEN
UGE 29
PINK CUP
GOLFHÆFTET
KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev 8. juni 2019
 
BANEN
Der opfordres til enten at tage flaget op af koppen, inden bolden puttes i, eller følge nedenstående link/video for at tage bolden op af hullet, hvor flaget står i hullet. 
Vi har desværre set eksempler på, hvor koppen er ovenfor hullet. Dette skyldes, at man bruger selve flaget til at få bolden op af hullet. 
Man får bolden til at komme i klemme mellem flag og hulkop og trækker til. Det resulterer i, at koppen glider med op og kommer derfor ovenfor hullet. 
Gør, som der vises her >>
Når vi sætter koppen i hullet, bruger vi en kopsætter, som sætter koppen 2 cm under græskanten.

Vi er efterhånden ved at være rundt med eftersåning af alle arealer. Man bør derfor gå udenom de arealer, som er eftersået eller der, hvor der kun er jord. 
Det er vigtigt, at græsset får fred til at komme ordentligt i gang. 
Der vil blive sat afspærring op der, hvor det er værst, og området vil blive markeret med blå spray.

FÆLLESTRÆNING
Fredag den 14. juni er der fællestræning fra kl. 15:30 - 17:30.
Vi starter med det mest vigtige våben i din golfbag - den du bruger flere gange på hvert hul - ikke din blyant men .. nemlig din Putter !!  

Bagefter indspil og bunker træning og til sidst træning med jern/ køller på driving range.

Prisen er 150 kr. per person - max 10 deltagere - tilmelding til kontoret eller til Jamie -
send gerne tilmelding på mail golfmanager@ribegolfklub.dk

HJÆLP TIL SYDJYSK OPEN
Vi mangler 8 - 10 hjælpere til Sydjysk Open festen lørdag den 22. juni i Ribe Fritidscenter.
Du skal være klar til briefing kl.16:45 og herefter hjælpe med velkomstdrinks, servering af festmenuen og afrydning/oprydning, som forventes afsluttet ca. kl. 22:15.

Hvis du har tid til at hjælpe, så send en mail til info@ribegolfklub.dk eller golfmanager@ribegolfklub.dk senest fredag den 14. juni.
Klubben bliver økonomisk tilgodeset i forhold til de antal hjælpere, klubben kan stille med.

UGE 29
Festudvalget har besluttet, at banen er lukket for vores medlemmer fra og med mandag den 15. juli til og med fredag den 19. juli  - alle dagene fra kl. 10 - 16.

Er tiderne ikke udfyldte, kan disse bookes af klubbens egne spillere efter kl. 18:00 aftenen før. 

PINK CUP
Pink Cup 2019 blev afviklet tirsdag den 4. juni. De pinke farver var overalt ;)

Efter en runde golf i det skønne sommerlige vejr var der spisning, hvor Kvickly Ribe igen var sponsor. 
Efterfølgende var der præmieoverrækkelse - vinder i A-rækken blev Dorit Hansen og i B-rækken Anna Grete Witt - salg af lotterilodder og Pink Cup artikler, samt ikke mindst udtrækning af de mange flotte lotterigevinster. Se liste over gevinstnumre >>  - gevinster skal aftentes inden den 1.-9.-19.

Rigtig mange tak skal lyde for den store opbakning, der er kommet fra både klubmedlemmer, sponsorer og den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.

GOLFHÆFTET
Golfhæftet har kampagne indtil 30/6, hvor man får PLUS med, når man køber Golfhæftet,
Har du endnu ikke købt Golfhæftet 2019? Så gør det nu og gør brug af Golfhæftets mest populære kampagne. Med Golfhæftet kan du spille en masse baner til ½ pris.

Indtil den 30. juni får du oveni PLUS med i købet, når du køber Golfhæftet.
Når du køber Golfhæftet i klubben bliver det opgraderet med PLUS og samtidigt støtter du klubben. 
Golfhæftet inkl. PLUS koster nu  450 kr. mod normalt 649 kr. inkl. PLUS, så du sparer 199 kr.

PLUS tiderne bliver flere og flere for hvert år, og allerede nu er der næsten 50 000 tider bare i Danmark.
Med PLUS kan du spille så mange gange du vil til halv greenfee på de baner og tider som publiceres på Golfhaftet.com/PLUS eller i Golfhæftets App. 
Du kan se tider 14 dage fremad. Køb Golfhæftet i dag og prøv at spille en masse nye golfbaner!

Kontakt kontoret for at få fat i Golfhæftet.
 
KONTORET
Åbningstider i perioden: 01.04 - 30.09:
Mandag: kl. 09:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 09:00 - 15:00
Onsdag: kl. 09:00 - 16:00
Torsdag: kl. 09:00 - 15:00
Fredag: kl. 12:00 - 14:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt ½ time før starttidspunkt for turneringer.
RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ribe Golf Klub · Snepsgaardevej 14 · Ribe 6760 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp