Copy
40 ÅRS JUBILÆUM
UDVIKLINGSPLAN
KONTORET
RIBE GOLF KLUB
 
Nyhedsbrev 3. juli 2019

40 ÅRS JUBILÆUM
Ribe Golf Klubs 40 års jubilæumsturnering og jubilæumsfest den 24. august 2019

Kære klubmedlemmer
Som bekendt så fejrer vores golfklub 40 års jubilæum i år. Det fejrer vi med en række arrangementer og aktiviteter, herunder en jubilæumsturnering og efterfølgende jubilæumsfest lørdag den 24. august 2019 for medlemmer af klubben og pårørende.

Om jubilæumsturneringen
Der er mulighed for at spille jubilæumsturnering enten om formiddagen med start kl. 9:00 eller om eftermiddagen med start kl. 13:30.
Der spilles single, stableford i alle rækker og Sokrates holdturnering (3 bedste scores på hvert hul tæller med på holdscoren). Endvidere whiskyspil på par 3-huller (Nærmest flag i 1. slag på green).
For formiddagsholdet serveres en sandwich efter formiddagsturneringen. For eftermiddagsholdet serveres en sandwich før man går ud kl. 13:30.
Ved tilmelding anføres, om man ønsker at spille formiddag eller eftermiddag. Pladser på holdene formiddag henholdsvis eftermiddag tildeles efter ”først til mølle”.

Om jubilæumsfesten
Jubilæumsfesten afholdes i Ribelunds Festsal, Kastanie Allé, Ribe.

Kl. 18.30 Velkomstdrink
Herefter 3 retters festmenu med øl og vin ad libitum under middagen samt kaffe.
Musik under middagen samt efterfølgende dans: Lyst & Nyboe.
Kl. 24 Sandwich
Kl. 01 Godnat og tak for i aften

Pris for deltagelse
Med et flot tilskud fra vores hovedsponsor OK benzin/Kvickly Ribe kan vi tilbyde deltagelse i arrangementet til følgende attraktive jubilæumspris:
- Deltagelse i jubilæumsturnering samt festmiddag med øl/vin ad libitum: 300 kr./person.
- Deltagelse i festmiddag som pårørende med øl/vin ad libitum: 250 kr./person.

Tilmelding
I kan tilmelde jer på Golfbox under  OK BENZIN jubilæumsturnering den 24. august 2019. Det gælder både jubilæumsmatchen og jubilæumsmiddagen.
Som en særlig service kan I anføre under ”bemærkninger” i GolfBox, hvis I ønsker at sidde samlet med angivelse af navnene.
Sidste frist for tilmelding er den 22. august 2019 kl. 23:59 i GolfBox >>.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade medlemmer og deres pårørende den 24. august 2019.

På vegne af bestyrelsen
Bjarne Steiner
Formand

STATUS PÅ VORES UDVIKLINGSPLAN:
Som tidligere skrevet, så er der gang i alt det forberedende til vores nye udviklingsplan, og status lige nu er, at vi netop har fået at vide fra Esbjerg kommune, at de vil behandle ansøgningen i løbet af juli måned. Det betyder sikkert, at vi har et svar i løbet af august. 
Der er også søgt byggetilladelse til et nyt udslagshus. Den vil sikkert også komme i løbet af august.
Det er også fint nok, for vi er jo i gang med at søge en del fonde, og mange af dem har deadline i september. En af betingelserne for at få støtte er, at projekterne ikke er startet, før vi har fået svar. Vi håber, det er værd at vente på, så der vil være ting, vi ikke kan gå i gang med inden da. 
Vi kan flytte hegn på udslagsbane og jævne jorden, samt så græs i et areal foran det nye udslagshus, som skal etableres til at slå ud fra.

Bjarne Steiner

KONTORET
Åbningstider i perioden: 01.04 - 30.09:
Mandag: kl. 09:00 - 15:00
Tirsdag: kl. 09:00 - 15:00
Onsdag: kl. 09:00 - 16:00
Torsdag: kl. 09:00 - 15:00
Fredag: kl. 12:00 - 14:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Helligdag: Lukket
samt ½ time før starttidspunkt for turneringer.
RIBE GOLF KLUB - SNEPSGAARDEVEJ 14 - 6760 RIBE - TLF. 7544 1454 - WWW.RIBEGOLFKLUB.DK  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ribe Golf Klub · Snepsgaardevej 14 · Ribe 6760 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp